Skovrider Jens Petersen Schrøder

Notater:

Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre".
Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden.
Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten.
Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem.
Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.

Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.

For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter.
Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow.
Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.

J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen).
Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.

Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil.
Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje.
En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde.
Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst."

Det var endnu dengang almindeligt at lade Kreaturer, navnlig Svin, gaa paa Olden i Skovene. Omkring 1830 var der i Christianssæde Skov en Svineflok, som havde drevet om der i flere Aar og efterhaanden var bleven ganske vilde, saa der maatte holdes "Vildsvinejagt" paa dem.
Navnlig var der en gammel Orne med vældige Hugtænder, som de ikke kunde faa Livet af, thi dens Flæskesvær var saa tyk, at Kuglerne sad fast i den uden at volde anden Skade end at gøre Ornen edderspændt rasende. En Dag havde den gamle Skovrider sine to Sønner, Anders og Peter, med ud paa Jagt; de blev posteret med Ryggen mod en stor Tykning, som Dyret skulde forbi.
Da det nærmer sig og stiler lige hen imod Faderen, giver denne Drengene Tegn til, at de ikke maa skyde for ikke at hidse Dyret; han vil have det saa nær paa Livet, at han kan være sikker paa et dræbende Skud.
De staar saa alle tre spændt og lurer, men til sidst kan Peter ikke dy sig, han giver Ild. Dyret blev paa Stedet.

Der fandt hyppig Tyverier Sted i Skovene, saa der i lange Tider maatte holdes omhyggelig Vagt, hvad der ikke var nogen ufarlig Historie. Inden Skovrideren om Aftenen lagde sig til Ro, stillede han i de Dage et ladt Gevær ved Siden af sin Seng.

Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.

Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads.
Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. *)

*) Han gik ret almindelig under Navnet "Lyne-Jens" eller "Lyne-Schrøder''.

Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden.
Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner.
Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst.
Adskillige Fyndsprog laa ham let paa Tungen:
Hvad du kan gøre idag, sæt ej op til imorgen.
Det er en daarlig Mus, der kun har eet Hul at krybe i.
Tænk, før du handler.
Vorherre er alle Daarers Formynder, o.lign.

I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed."
Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand."

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Elisabeth Wagner. Johanne (datter af Snedkermester Wagner) blev født i 1775; døde den 12 dec. 1832 i Skørringe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Frederikke Lovise Hviid den 20 sep. 1833. Frederikke (datter af Gæstgiver Peder Hviid og Ide Margrethe Jokumsen) blev født den 16 jan. 1803 i Nakskov; døde den 18 jul. 1839. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henriette blev gift med Gaardfæster Niels Saabye Lützen den 9 apr. 1830. Niels blev født i 1803; døde i 1885. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skovrider paa Christianssæde.

Anders blev gift med Karen Sophie Randrup den 22 maj 1838. Karen blev født den 7 jun. 1809; døde den 1 feb. 1894. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efter omsorgsfuldt at have plejet sin Moder, til hun døde, da Lene var 20 Aar gammel, kom denne som Husjomfru til Sognepræst N. Clausen-Bagge i Rubbelykke. Det sagdes, at hun gik med en stille Kærlighed til Præstens Søn, cand. theol. Henrik Clausen, som døde ung af galopperende Svindsot.
Da hendes Broder Peter havde overtaget Forpagtningen af Frihedsminde, forestod hun Husholdning og Mejeri der. Hun blev hos ham, efter at han var bleven gift, hjalp sin Svigerinde og blev Børnenes første Lærerinde til sin Død.
Pastor Clausen-Bagge vidnede ved hendes Jordefærd, at hun havde "en god Forstand, noget saa elskeligt, en Blyhed i Gemyttet, en Finhed i Følelsen, et ædelt Hjerte, tækkeligt Væsen, usvigelig Hengivenhed, opofrende Trofasthed, og samvittighedsfuldt bestræbte hun sig for bestemt og punktlig at opfylde, hvad hun erkendte for sin Pligt, elsket af alle og gudfrygtig."

Peter blev gift med Christine Caroline Franch den 5 jun. 1844 i Ø. Ulslev kirke. Christine (datter af Johannes Franch og Karen Bacher) blev født den 5 jun. 1822; døde den 6 apr. 1872; blev begravet i Skørringe Lolland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I sine yngre Aar til 1839 var hun i Huset hos Provst Barfod i Fakse.
Hun styrede saa Hus for sin Fader til hans Død og traadte med Omhu og Kærlighed i Moders Sted for sine tre Halvbrødre; trods vedvarende Svagelighed passede hun Husholdningen med stor Dygtighed.
Efter Faderens Død fik hun 5/11 1860 sammen med sin yngre Søster Trine et Ejendomshus i Maribo, hvor hun boede til sin Død. Hendes Forstand var lille, hendes Ærlighed, Troskab og Kærlighed var stor.

Notater:

Hun var hjemme, da hendes Stedmoder døde 1839, men havde ellers forskellige Tjenester, bl.a. som Lærerinde paa Nørregaard ved Bandholm, og Ørebygaard nær Juellinge.
Senere var hun i en Aarrække Oldfrue hos Baron Bertouch-Lehn paa Lungholm, derefter styrede hun Hus for sin Halvbroder Christian paa Jægersbo.
Efter Faderens Død boede hun dog den meste Tid i Maribo.
Hun var meget munter og frisk, havde en ret god Sangstemme og kunde en Mængde Viser, som hun gerne sang; hun havde ogsaa læst en Del. Hun sagde om sig selv, at Vorherre havde taget fejl, da han lod hende blive en Pige, "jeg skulde have været en Dreng".
Ogsaa hun var duelig og pligttro i sin Gerning, opofrende overfor sine Halvbrødre og især paa de gamle Dage kærlig overfor dem og sine Omgivelser, hvis Venskab hun vandt.

Notater:

Skovrider under Baroniet Sønderkarle.

Christian blev gift med Emma Margrethe Petrine Smidt den 7 okt. 1879. Emma blev født den 14 okt. 1850; døde den 22 sep. 1902. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hjemmeundervist bl.a. af løjtnant H. Rosenstand og cand. teol. Nissen, på Herlufsholm 1848-54, cand. teol. 1860, forstander for Rødding 1862-64, forstander for Askov 1865-1906, Ridder af Dannebrog, Nordstjernen og St. Olav, tit. prof. 1906.
Medlem af Landstinget 1886-90, af det kirkelige udvalg 1904-07, BM Det danske hedeselskab, Kirkeligt samfund af 1898, Dansk skolefor., private nordiske skolemøder, form. Ribe Amts plejehj. for. m.m. Medudgiver Nordisk Maanedsskrift 1883-88, Danskeren 1888-94, medarbejder ved ”Højskolebladet”.
Biografier om P. Larsen-Skræppenborg, Mads Melbye, Ludv. Helveg, Ewald og Baggesen, Oehlenschläger, Grundtvig. ”Menneskeslægtens Levnedsløb”, ”Det danske hedeselskab”, ”Danmarks hjælpekilder og næringsveje”, ”Den nordiske folkehøjskole” m.v.

Fra Herlufsholm fik han engang det vidnesbyrd, at han havde ingen god hukommelse, men et godt judicium. Denne evne til at skønne, ikke mindst om åndelige værdier, kom ham i høj grad til gode i hans manddomsgerning, den gav ham sporsans til at finde frugtbare emner til sine foredrag; ingen har bedre evnet at udmønte Grundtvigs tanker til folkegavn. Den hjalp ham til at se sundt på sine lærlinge, så han kunne kalde de gode spirer frem hos dem, og til at knytte en stab af dygtige lærere og selvstændige personligheder til skolen. Hans jævne, stille, myndige tale var ikke smykket med ydre veltalenhed, men bygget på omhyggelige studier og fordybelse i emnet, så ordet blev dåd for lydhøre modne tilhørere. Han favnede vidt, men forstod at samle alt – arbejdet på at skabe skov på Jyllands hede, den lille mønstergård ”Damhus” samfølelsen med det virksomme borgerliv (”hjælpekilder og næringsveje”) – om sin livsgerning i Askov. Det var et hårdt slag for ham og hans hustru, at de måtte forlade deres gerning Sønderjylland, men de blev så nær grænsen som muligt, så de kunne holde levende forbindelse med vennerne sønden å.

Han var en ”Johannesnatur”, noget af en tordensøn i de yngre dage, af kærlighedens apostel i de ældre år, ikke mindst da han også måtte træde i mors sted for sine børn. Han var en taknemmelig mand og trængte til at møde folks taknemmelighed, ikke så meget for sin egen skyld, som for den sag, han repræsenterede. Han var glad for sine børn og holdt sig ung med dem.
Død i sit hjem i Askov.

Ludvig blev gift med Charlotte Caroline Eliza Johanne Wagner den 24 sep. 1862 i København, Vor Frelsers Kirke. Charlotte (datter af Oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner og Margrethe Sophie Charlotte Manthey) blev født den 29 sep. 1842 i Rendsburg, Schleswig-Holstein; døde den 11 nov. 1904 i Askov. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Grosserer, Missionskasserer.

Privat undervist, til han ti år gammel kom i almueskole.
Kontorist hos godsforvalter Trap, Ourebygaard 1853-56.exam.jur.58 Godsfuldmægtig Ourebygaard 59. Såret ved prøjsernes overgang til Als 29/6 1864. Birkefuldmægtig 1864-65.
Elev og lærer på Askov 1865-67. ForstanderBrøderup højskole 1867-73
Bogholder og forvalter ved kunstflidsbortlodningen 1873-87.
Vinhandler 1880-1913, grosserer 1894.
Grundlagde det første soldaterhjem 1873 kasserer for Kbhvn.s skyttefor. 1880-98, for St. Peders gæstehjem 1891-1900, for Santalmissionen 1896-1913, for Bethesdamøderne 1893-1913, forretningsfører for Kirkeligt Samfund 1898-1913, formand for Kbhvn.s afd. af Dansk Folkesamfund fra 1894, i styrelsen for S.-J.S. fra 1884, for den Grønlandske Kirkesag fra 1906 m.m. R.1904.

Valgsprog:"Tro vel og vær tro", bomærke:
Tir lægger hånden i Fenrisulvens gab.
Hans liv var præget af, at han troede Gud og mennesker vel. Hans tro på Gud gav sjælsstyrke til at bære modgang under små kår og hustruens årelange sygdom. Hans tro til mennesker gav ham mod og udholdenhed til at tjene sit folk, især Danmarks ungdom. I sit livs aften kunne han vidne for slægten: "Livet er det dejligste eventyr i Vorherres navn og i det danske folk".- Han var en sjælden flittig mand.Når hjernen skulle hvile, tog han fat i haven eller huggede brænde. Han fortalte gerne historie, mytologi og folkeeventyr først for sine højskoleelever, siden for sine børn og for soldater gennem 45 år. Han var ydmyg, trofast og tjenstvillig. Livet lærte ham tålmod, og tålmodigheden voksede under hans sidste halvtredie år lange sygeleje,hvor han var ganske uarbejdsdygtig, men åndsfrisk. Den slægtsfølelse, der havde fået ham til at samle slægtebogen, var levende til det sidste.
Den, der tror Vorherre vel, er den allerstørste sjæl.
Elisabeth Schrøder: Johs E. Schrøders hjem i H.P.B. Barfod: Minder fra gl. grundtvigske hjem V (1925). Fr. Schrøder: Johs.E. Schrøder (1921)

Johannes blev gift med Anna Pauline Wagner den 13 okt. 1868 i København, Vor Frelsers Kirke. Anna (datter af Oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner og Margrethe Sophie Charlotte Manthey) blev født den 13 okt. 1844 i Sølvgades kaserne; døde den 20 dec. 1900 i Frederiksberg, Dronning Olgas vej. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Elev på Rødding Højskole 1857-58

Eggert blev gift med Sophie Caroline Mathilde Hoffmann den 10 sep. 1885 i Maribo Domkirke. Sophie blev født den 27 sep. 1858; døde den 30 apr. 1936. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra kirkebogen:

Nr. 5. FREDERIKKE LOUISE SCHRØDER f.23-8-1846.
d.i Kirken 27-9-1846.
Forældre: Skovrider Anders Ancher Schrøder og hustru Karen Sophie
Erasmine Schrøder f.Randrup.
Præsteenke Madam Randrup bar barnet.
Faddre var: Secretair og Forvalter Bagger fra Raahavegaard,
Forpagter Madsen paa Højbygaard, Student Erhardt Holst paa
Højbygaard, og Jomfru Thrine Schrøder fra Skjørringe.

Johanne blev gift med Hans Peter Thoedor Olsen den 09 nov. 1877 i København, Vor Frelsers Kirke. Hans (søn af Ole Olsen og Marie Andersen) blev født den 09 jul. 1854; døde den 05 feb. 1893. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

HISTORIE FRA KULGRAVGÅRD
v/ Edel Schrøder C.2.3. udlånt at C.2.3.1.2 Helen Major
(Om en hest og hendes fader (C.2.) på hendes fødegård)

Der var engang en gammel gård på Sjælland, den var cirka ¾ km fra stranden ved Smålandshavet og måske 2 km fra det gamle slot som hed Holsteinborg Slot, med voldgrav endnu fra gamle dage med vand i. Voldgraven var vist nok ældre end selve bygningen og i slotshaven var der mange skønne gamle træer også. Når man gik forbi om sommeren ned til stranden, duftede der så dejligt af lindeblomsterne, at duften hang i næsen længe efter; ja, man kunne sige i mange år. Selvom man var langt borte i udlandet på den anden side af Nordsøen eller helt nede i Nordafrika.
Den gamle gård hed Kulgravgård, og der var der altid godt at være. Haven var stor, og havde flere lysthuse, græsplæner, æbletræer af mange slags, kirsebær, jordbær, solbær, ribs næsten så store som små vindruer.
En blodbøg stod stolt på græsplænen, og mange buske og en lang syren hæk, og roser i et bed udenfor havedøren. Husets herre havde plantet en hvid Frau Karl Drusski, en lyserød Caroline Teslaut og en meget smuk La France rose.
Ude i gården var en stor jernpumpe hvor man have dejlige kolde frisk vand fra, hvornår man ville.
På stor vask dagen, kom vaskekonerne og vaskede tøj i lange baner til hele huset, og børnene var glade når der skulle pumpes vand til vaskekonerne.
Der var også en stor lade bag ved og bagved den fire store poppel træer, store brede nogle hvis blade raslede næsten altid når luften rørte sig.
Der var også hestestalden, kostalden og svinehuset. Svinehuset var, hvad man kunne godt tør sige, var i forhold til resten, meget moderne og ny.
Så, nu kan jeg fortælle om Ulle.
Ulle var en hest som var født på gården og kendte ikke andre, og han var et meget intelligent dyt, men han havde også sin egen mening om hvad og hvortil han skulle køre sine folk til.
Der skulle altid køres til slottet til gudstjeneste.
Riddersalen havde været lavet til den nærmeste kirke og folk i omegnen brugte den som sognekirke.
Men når man ville køre til stranden på skovtur eller badning, måtte man også køre forbi slotskirkens indgang over broen.
Det kunne godt ske når familien var søndagsklædt med salme bøger og i sinde til gudstjeneste, at Ulle havde andre ideer i sit hoved.
Han syntes nok at det var dejligt vejr til en badetur og vendte ved broen og kørte til stranden, lige meget hvor meget han blev råbt til eller noget.
Det kunne også ske at når de var parat til en skov- eller badetur med mad kurve og øl og varm kartoffelsalat i en stor blik dåse viklet om med mange hold aviser for at holde varmen inde, og badetøj med, og slet ikke passede i tøjet til kirkegang, at Ulle syntes bestemt, at nu skulle de ud af vognen i slotsgården, hvor han havde bestemt kørt ind over broen for at nu skulle familien love og prise Vorherre i kirken.
Han så altid glad og sød ud i hans væsen, og sit hesteansigt, at ingen kunne finde det i deres hjerte at skælde ud på ham.
Men så kom der en dag at hans ejer havde pengemangel, og det havde han ofte på grund af at han havde stor gæld fra en bund uheldig periode i hans tidligere liv, og da han var en meget ærlig mand sled han næsten ind til hans død med at betale hans gæld af.
Da han omsider døde i en alder af 64 havde han betalt det hele, og der var 200 kr. til overs.
Så I kan godt forstå, at han var nødt til at sælge Ulle.
Ulle løb rask og glad med vognen til den nye ejers gård flere km væk. Han anede ikke (klog som han var) at han skulle til et nyt hjem. Han blev sat i den nye stald, og fik hø og vand og de lukkede døren fast.
Så kom natten, Ulle tænkte til sig selv, de måtte have glemt mig, jeg vil ikke blive her, her hører jeg ikke til, jeg vil hjem. Men døren var fast lukket, der var ikke andet at gøre, den måtte sparkes op, og det blev den også.
Næste morgen Ulle var stående ude i hans hjem-gård og vrinskede og stampede med hovene i gårdens stene.
Ja, jeg har fået penge for dig, det kan ikke gå an, at du står der og taler sødt til mig, nu skal vi køre igen. Men det samme skete igen med lidt mere mellemrum, fordi Ulle skulle sparke kengre? med endnu mere fast låst udgang. Efter tredje gang sagde husets herre, nu vil jeg give pengene tilbage, jeg kan ikke gøre den slags fortræd til Ulle. Han skal blive hvor han hører hjemme i hans fødested, og det blev han.

(Afskrift dec. 2008 af C.2.2.2.3.)

Carl blev gift med Henriette Christiane Elise Lützen den 19 maj 1876 i Vesterborg kirke. Henriette (datter af Cancelliraad Palle Christian Lützen og Louise Augusta Lützen f. Besser) blev født den 12 feb. 1850 i Pederstrup godsforvalterbolig; døde den 27 jul. 1922. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johannes blev gift med Mariane Sophie Elisabeth Treschow den 09 mar. 1892 i Frederiksberg Kirke. Mariane (datter af Michael Treschow og Karen Lovise Petersen) blev født den 15 nov. 1866; døde den 04 apr. 1904. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johannes blev gift med Fritze Camilla Josephine Jølver Jensen den 07 apr. 1908 i Nicolaj kirke, Svendborg. Fritze (datter af Carl Sophus Jensen og Thora Camilla Vognsen) blev født den 04 dec. 1879 i København, Johannes Sogn; døde den 19 maj 1971 i Burresøreden. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Leonora Hedvig Thorsell den 29 okt. 1905 i Fakse Kirke. Leonora blev født den 04 maj 1880 i Fakse; døde den 20 jun. 1912 i Glumsø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Andrea Kirstine Larsen. Andrea blev født den 28 jan. 1895 i Karrebæk sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Harald blev gift med Karen Marie Schrøder, B.2.3 den 10 sep. 1911 i København, Vor Frelsers Kirke. Karen (datter af Eggert Christian Schrøder, B.2 og Sophie Caroline Mathilde Hoffmann) blev født den 10 aug. 1889 i Søllested sogn, Dyrehavehus; døde den 27 okt. 1985. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Johan Bang. Niels blev født den 17 aug. 1876 i Hvalsø; døde den 02 feb. 1955. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Helga Schjørring den 17 okt. 1889 i Kolding kirke. Helga (datter af Borgmester Casper Peter Charles Schjørring og Elvira Teilmann) blev født den 02 feb. 1867 i Frederiksberg; døde den 25 okt. 1948. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Karl Kristian Konstantin Hansen den 23 apr. 1889 i Vejen Kirke. Karl (søn af Constantin Hansen og Magdalene Købke) blev født den 31 mar. 1860 i Frederiksberg sogn; døde den 28 jul. 1934. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Jacob Christian Lindberg Appel den 24 sep. 1891 i Vejen Kirke. Jacob (søn af Cornelius Appel og Anna Kirstine Lorenzen) blev født den 23 apr. 1866 i Rødding; døde den 31 dec. 1931. [Gruppeskema] [Familietavle]

Olav blev gift med Vita Johanne Tobine Korn den 30 dec. 1897 i Mal kirke. Vita (datter af Georg Korn og Helga Magdalene Jensen) blev født den 07 mar. 1873 i Houlbjerg; døde den 11 mar. 1961 i Bedsted Sø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Født i Askov. Maskinlærling hos Konstantin Hansen & Schrøder, Kolding, marinesoldat 1894, ingeniør fra Københavns Teknikum, ansat på hærens laboratorium og lærer ved teknisk skoles aftenhold.
I 1898 ingeniør hos F. L. Smidth i Estland og USA, 1903 leder af filial i Bielitz, Østrig.
I 1910 flyttede afdelingen til København, forretningsrejser til Mellemeuropa, Palæstina, Australien, Sydamerika. Overalt vandt han venner og opnåede gode resultater for firmaet.
I 1939 faldt han for aldersgrænsen, men hans store tekniske og merkantile erfaringer og menneskekundskab fandt anvendelse ved udbygning af vestjyske vandkraftanlæg; fra 1940 repræsenterede han et firma i Brünn, der leverede turbiner.
Aage var nær knyttet til sin mor og bindeled til Wagnerne og Holtensamfundet; hans breve fra forældrene er en vigtig kilde til deres liv. Han var en ydmyg, stilfærdig, indesluttet natur med en sjælden ædel og ridderlig karakter. Som formand for vores slægtssamfund ledede han vore stævner smukt og kunne i korte rids tegne et sandt og nænsomt billede af de afdøde.
Død på Lukasstiftelsen.
Mindeord af C. F. R. (underdirektør Røder) i "Ingeniør og bygningsvæsen" 21/53.

Aage blev gift med Marie Jørgensen den 3 jan. 1905. Marie (datter af Vinhandler Peter Christian Jørgensen og Marie Elisabeth Ingemann) blev født den 23 apr. 1881 i Sct. Johannes Sogn; døde den 6 dec. 1963 i Lyngby sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Axel blev gift med Sara Louise Sørensen den 29 sep. 1906 i Askov kirke. Sara (datter af S. F. Sørensen og Maria Elisabeth Hermann) blev født den 02 aug. 1883 i Fredericia, Trinitatis sogn; døde den 23 apr. 1966 i København; blev begravet i Askov kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karl blev gift med Adelheid Helene Mathiesen den 30 nov. 1905 i Høje Tåstrup kirke. Adelheid (datter af Christian Mathiesen og Kirstine Marie Jensen) blev født den 14 mar. 1887 i Sdr. Vildstrup; døde den 15 feb. 1939. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karl blev gift med Teresa Dostal den 19 nov. 1946 i Eldorado. Teresa (datter af Gasparro Dostal og Maria Olaweski) blev født den 13 okt. 1915 i Corpus Mosiones, Argentina. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Kirsten Ostenfeld Christiansen den 19 feb. 1911 i Vartov. Kirsten (datter af Christian Christiansen og Hansine Ostenfeld) blev født den 20 jun. 1885 i Valby; døde den 01 jul. 1969. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Historiker - objektiv, systematisk og trofast i sin gengivelse.
Genealog - nok var det Johannes Schrøders tanke af samle slægtsbogen, men Frederiks flid og møje skabte det værk, som ingen af os i slægten kan vurdere højt nok.
Rationalist, men samtidig den mest varmhjertede grundtvigianer. Stærk ! Hvem har set ham skælve - ukuelig, som han var i sin ydmyghed overfor det højeste. Fast i sin tro. Udstråling af noget fængslende, men alligevel lidt kølig afstand.
Sin arv som Ludvig Schrøders søn var han sig bevist. Fandt dog, at han var bedre tilat forkynde end til at undervise. Derfor valgte han præstegerningen efter nogle år som højskolelærer.
Beskeden og tålmodig. Meget skrivende og af sine læsere særdeles påskønnet.
"Smuler" - den gamle præsts testamente - en værdifuld arv til os alle. Hver eneste side i de to små hefter bærer vidnesbyrd om hans fortælleevne og om varmen i hans væsen.

Christian blev gift med Ingeborg Johanne Bindslev den 24 sep. 1918 i Godthåbskirken. Ingeborg blev født den 20 jul. 1891 i Frederiksberg; døde den 07 jan. 1942. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Inger Sofie Kirstine Astrid Sponneck den 05 maj 1947 i Lyngby Kirke. Inger blev født den 26 apr. 1902 i Slagelse; døde den 16 jan. 1973. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Svagelig fra barneårene, munter og mild, from,kærlig og gudhengiven.Død på Frederiksberg.
På hans Gravsten står Mt.5,8

Notater:

I malerlære hos Schmiegelow, svendestykke med medaille 1891.
Afgang fra kunstakademiet 1898.
Maler og keramiker i Lillerød fra 1902.
Lærer v. teknisk skole, Kbhvn. 1898-1938
Lærer ved tegne-og kunstindustriskolen for kvinder 1909-41.
Tegner på Fritz Hansens møbelfabrik fra 1912

Fra barndommen af var hans sind vendt mod et liv i fædrelandets og kunstens tjeneste.Han har efterladt sig en række skønne malerier og keramiske arbejder: Maleri af faderen (Grundtvigs Hus), af hustruen (Charlottenborg 1935), børnerelief (Den fri udstilling), Grundtvigsbusten i keramik efter tegning af N.Skovgård (Grundtvigs Hus).
Han elskede naturen, kunne sidde målløs og indsuge et midtjydsk landskabs storlsdne linier og stærke farver; forbavsende hurtigt kunne han fæstne dybderne i det vide udsyn på lærredet.
Ofte lånte han motiver til sine keramiske arbejder fra naturen, hans barokke lune udfoldede sig her.-Han var en elsket lærer.- Fra 1885 var han medlem af Kbhvn.s skytteforening, 17 år gammel vandt han riflen, han var med i rekylkorpset fra 1914, til det til hans store sorg blev ophævet i 1937. Sandhed og retsind prægede ham, aldrig gik han på akkord.
Et særpræget menneske.

Særudstilling af keramiske værker på Vejen kunstmuseum 2006.
Bog om Karls liv og keramik udgivet af Vejen Kunstmuseum i forbindelse med udstillingen.
Museet har en lille samling af Karls keramik
på deres permanente udstilling.

Karl blev gift med Ovidia Frederikke Drewes den 07 aug. 1903 i Hunseby Kirke. Ovidia (datter af Carl Ferdinand Jacob Drewes og Anna Nielsine Caroline Drewes f. Lützen) blev født den 04 dec. 1876 i Maribo; døde den 02 apr. 1957 i Hillerød Hospital (tidl. Centralsygehuset); blev begravet i Lillerød Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sin moders højre hånd fra lille af, på Askov 1890
Hos provst Schultz-Lorentzen, Gothåb, Grønland
1904-05 og 1906-07; hun blev så betaget af landets storliniede skønhed og umiddelbare folk, at Grønland blev hendes længslers land, i 1913 gæstede hun Julianehåb, i 1920 Ivigtut og Frederikshåb. Grødlændernes vel lå hende på sinde, hun forhandlede pelsværk, og forsømte nødig et møde i grønlandsk selskab.- I hjemmet på Dr. Olgasvej viste hun med små midler enestående gæstfrihed mod slægten og faders venner. Adskillige af de unge, som var pensionærer dér, blev hendes venner for livet. Efter faders død dannede hun hjem med Elisabeth, en køn fortsættelse af det gamle hjem.


Blev begravet fra Vartov. Til mindefesten skrev Bodil Lange:
Du pragtfuld var i dine velmagtsdage
med fryd vi tænker på den tid tilbage.
Hvor var du gavmild imod dine venner,
en mere trofast sjæl jeg ikke kender.

Notater:

Tømrersvend 1891. Afgang fra Kunstakademiet,1902
Tegner hos arkitekterne W.Dahlerup og V.Koch,
Guldmedaille i Leipzig 1913, assistent ved Kunstakademiet 1902-13, Medlem af Akademisk Arkitektfor.s Bestyrelse,Akademiraadet,Dansk Standardiseringsraad og af Bestyr. for Foren. til Hovedstadens Forskønnelse. Indenrigsministeriets Konsulent i Byggesager fra 1920.
Har bl.a. opført "Hvide Hus" i Askov 1898, Kirke og Præstebolig i Askov 1899, Prof.Jens Schous Klinik 1909, Gruntvigs Hus i Kbhn.1908, Belysningsvæsnets Administrationsbygning 1913, Ombygning af Askov Højskoles Hovedfløj 1913, Johanneskirken i Brørup 1924.

Under hans hånd fik stenene idé og ånd. Med små midler kunne han skabe skønhed og udtrykke meget i enkle symboler. Han var et bindeled mellem den københavnske del af slægten og Askov. I sit lange virksomme liv rejste han varige minder om sin rige kunstneriske skabertrang i monmumentale bygninger i hovedstaden, og hans sociale forståelse udfoldede sig under gerningen som kgl.bygningsinspektør. Hans kraftige skikkelse med det skarptskårne ansigt og det mægtige hvide hår fyldte i vor kreds.Han var trofast mod slægten og ejede flere af dens bedste egenskaber(retsind, evne til at skønne klart). Han havde et rigt sind, skarp tanke, frodigt lune og drøftede gerne livets problemer.

Død på Diakonissestiftelsen.

Rolf blev gift med Alma Ellen Eickhoff den 29 maj 1900 i Sct. Matthæus. Alma (datter af Gottfried Eickhoff og Alma Wulff) blev født den 29 maj 1876 i Frederiksberg; døde den 01 feb. 1959 i sygehjemmet Solbjerg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

På Askov 1892-93, i 18 år på Faderens kontor,
Gymnaskikeks.1899 fra Statens Kursus, Svømmeeksamen 1909,lærerinde ved Frk. P.Lønborgs (A.Barfods) Skole 1899-1910, Vikar ved Kbhvn.s Kommuneskoler 1909, fast Gymnastiklærerinde samme steds fra 1913-43.
Deltager på Gymnastikhold i Stockholm 1903 og ved de olympiske Lege i London 1908.
Næstformand i Kvindelig Idrætsforening fra dennes Dannelse i 1906 til 1937, Sekretær ved det første danske Kvindegymnastikstævne i København 1914.
BM (kasserer) Nord.forb.for kvindegymnastik fra starten 1922-53, "De danske gymnastikfor." fra starten 1929-46.

Ester døde på Frederiksberg hospital efter længere tids tiltagende skrøbelighed.
Hendes ord formede sig ofte uvilkårligt i bogstavrim. Hun var reserveret, reel og redelig, bange for de stærke ord. Hun var redebon til at hjælpe. Det viste hun da Charlotte var så syg og nødig ville blive på sygehus, så påtog Ester sig nok så resolut at passe hende, skønt hun selv var på kontoret om formiddagen og på kursus senere på dagen, det var ved at overgå hendes kræfter.-
Hun var rundhåndet, ikke mindst over for lillesøster, som hun tog med på rejser til Norge og Sverige. Fra de yngre år var hun vant til at Elisabeth blev syg om foråret,"så er det lettere, at jegbor hos dig". De flyttede sammen 1941.- Sit gamle felt fulgte Ester gennem "Ungdom og idræt" og bogen om Eli Björksteen, lige til hun kom på hospitalet. Salmer og sange kunne hun udenad fra barn, ja endog et langt digt som C.Plougs om Audun og bjørnen.

Notater:

Student(Østesøgade)1896, medstifter af bladet"Sønderjylland" 1894 og studenterfor."Hejmdal"1896.
Cand.med.1903, dr.med.1909,assist. ved Universitetets farmakolog. institut 1907-12, overmedicus Odense amts og bys sygehus 1912-47, form. for dets lægeråd 1930-47, leder af tuberkulosestat.1914-32, privatdoc. Kbhvn.s universitet 1914-47. BM medic.selskab for Fyens stift 1922-48(form.fra 1931)Dansk medic selskab 1931-48(form.1932-34) Nationalfor. til tub. bekæmpelse fra 1935, Rigsfor. til bekæmpelse af rheumat. sygdomme fra 1938.
En række vidensk.afh. 1927-45 om sulfosinbehandling. Æresmedlem af Société therapeutique, Paris 1938, af medic.selskab for Fyens stift fra 1948, BM Fyens Stifts Kunstfor. 1925-47(form.1930-47).
R.1936, Dbm.1947.- Hjem ødelagt ved Schalburgtage 26.maj 1944.-
Død på Skodsborg sanatorium, Vedbæk s.

Knud havde en stærk slægtsfølelse, både hvor det gjaldt den fædrene og den mødrende slægt (Holtensamfundet). I de unge år var han hyppig gæst på Askov, hvor han ordnede den lille naturhistoriske samling, og "Grüner" kunne føre an i legen og sætte humøret op med sit vid. Han blev i sin tid ansat som Danmarks yngste overlæge; at det ikke var ufortjent, viser den tillid, hans kolleger viste "Fyns Faber".

Knud blev gift med Malerinde Constance Frederikke Salicath den 23 dec. 1910 i Simons kirke. Constance (datter af Gerhart Guise Salicath og Vibeke Frisch) blev født den 11 mar. 1885 i København, Skt. Matthæus sogn; døde den 01 mar. 1964 i Israel; blev begravet den 10 apr. 1964 i Christianskirkens krypt, Christianshavn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Medfødt Hjertefejl, måtte derfor aldrig tage kraftig fat, hvad der faldt henne svært med sin virksomme Natur. Hun elskede Børn, var et udpræget Hjemmemenneske; hendes i Regelen straalende Humør hjalp hende, naar hun måtte give afkald paa mange Fornøjelser.
Hun var i huset hos forskellige Familier, helst hvor der var Børn, bl.a. hos Olav Schrøder i Odense 1902-04. Hun styrede Hus for sin Fader under Agnetes Grønlandsophold 1904-07
Hun døde efter 4 Maaneders Sygeleje; paa hendes Gravsten staar Marc.10,15.

Notater:

Elev på Askov 1903-04 og 1906-07, Sommerlæreinde der 1911-17. I huset forskellige Steder: hos J.H.Schmidt Villa "Clara", Haderslev 1905-06 og hos Kloppenborg, København 1907.
Efter 2½ års Uddannelse Husholdningslærerinde 1910.Lærerinde på Forhåbningsholms Højskole fra 1913, til den sluttede 1921.
Skolekøkkenlærerinde ved Kbhvn.s kommunale Fortsættelseskursus 1914-17.
Laboratorieassistent paa Bispebjærg Hospital 1918-21. Medhjælper i K.U.K.A. 1913-20. Assistent paa Steins Laboratorium 1921-32, og på Lukas Stiftelsen fra 1932-54. Klinikdame hos overlæge Mikael Nielsen 1935-43.
Undervist Barneplejersker på Kbhvn.s Kvindehjem 1918-45, på Brøruphus Ungdomsskole sommer 1955


Elisabeth(tante Libbe) var udpræget sin fars datter og løftede på sin vis arven efter ham. Hun var skrøbelig fra sin ungdom, men holdt sig ungdommelig frist gennem årene. Da hun var over 70, tog hun plads som lærerinde på en ungdomsskole.Få levede så stærkt med i slægtens ve og vel helt ud til de fjerneste led. Hun ivrede for at få denne bog oplagt på ny. Trofast i venskab,
taknemlig for dem, der så ud til hende.
Hørte til Vartov menigheds faste stok.-
Død efter et kort sygeleje på sin kære Lukasstiftelse.

Karen blev gift med Harald Schrøder, D.2 den 10 sep. 1911 i København, Vor Frelsers Kirke. Harald (søn af Skovrider Christian Ditlev Frederik Schrøder, D og Emma Margrethe Petrine Smidt) blev født den 12 nov. 1881 i Jægersbo Skovridergård, Errindlev; døde den 05 sep. 1957. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johannes blev gift med Karen Christine Vilhelmine Emilie Johanne Gredsted den 19 dec. 1925 i Frederiksberg Kirke. Karen blev født den 12 apr. 1903 i Frederiksberg; døde den 17 okt. 1992 i Flintholm kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Meta Andersen den 24 jan. 1914 i Glostrup kirke. Meta (datter af Jens Andersen og Johanne Louise Andersen) blev født den 17 aug. 1892 i Glostrup; døde den 02 sep. 1955. [Gruppeskema] [Familietavle]

Harald blev gift med Dorothy Kathleen Parker den 03 jan. 1919. Dorothy (datter af Mark Parker og Annie Martha Burrell) blev født den 23 maj 1894 i Rochester, Kent, England; døde den 12 sep. 1974 i S. Burnaby, Canada. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline Christiane Schrøder, noterne om tante Caro er skrevet i november 2007 af hendes gudsøn Jens Dinsen C.2.2.2.3.
C.2.1.
Præliminær eksamen 1895, privatlærerinde 1895-1900 bl.a. på Ørting præstegård, for grosserer M. Lauritzens svage søn i Frederikshavn 1900 til 1904, lærerindeeksamen i Ribe 1907, kommunelærerinde i Frederikshavn 1900-1923 (Bestyrelsesmedlem af Dansk Kvindesamfund og Danmarks Lærerforening, faglærer i naturhistorie ved Zahles og Ingrid Jespersens skoler 1923-1927). Havde Montessori-børnehave på Frederiksberg på Andebakkestien 1927-1934.
Husbestyrerinde for grosserer Lauritzen (1934-37) til hans død.
Adskillige af den yngre slægt har boet hos hende i hjemmet på Sdr. Fasanvej 33 (bl.a.E.3.3.1. Ingeborg Appel) eller gæstet hende i sommerhuset "Enghuset" i Bisserup.
Tante Caro døde den 21/10 1958 på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg og blev begravet på Holsteinsborg kirkegård.
I bogen fra 1971 er der skrevet følgende mindeord:
"Hun var vort samfunds trofaste sekretær. Fra Ribe seminarium havde hun gæstet Askov. Hun havde lyttet til "Grænsens sange". Sydslesvigerne mindes hendes indsats i Dansk-frisisk selskab. Nå konfirmander derfra gæstede København tog hun sig af indkvarteringen. Hun var gerne med til skoleindvielser i Frisland. Sønderjyllands Forening på Frederiksberg tildelte hende et emblem i guld og emalje. Ligesom gamle Louise (C.2.2.) i sin tid var det hende en glæde at tage yngre slægtninge i huset. Hun følte sig ensom, da kræfterne ikke mere tillod hende det. Hun tog sig af de gamle i sognet. Caro følte sig stærkt knyttet til sin hjemstavn, havde et gæstfrit sommerhus i Bisserup."
Jeg,(C.2.2.2.3.) mener at det er onkel Jack (C.2.7.) som har skrevet mindeordene.
Tante Caro besøgte os ofte i Nibøl i Sydslesvig hvor min mor Eli (C.2.2.2.) og Fritz havde en dansk privatskole med kraftigt dansk-frisisk islæt (modsat var der en tysk-frisisk bevægelse i min barndom i 1950'erne). Jeg mindes når tante Caro sad og overværede min spilletime mig på klaveret med min tyske spillelærer Holst og hun talte sit bedste skole-tyske med ham og sagde "sehr schön, sehe, sehr".Jeg krummede tæer over hendes tyskkundskaber. Hun delte med ham begejstringen for Brahms, det passede ikke helt Eli (C.2.2.2.) det var for ærketyskt og romantisk for hende.
Om sommeren var vi i Bisserup i sol, regn og torden. Om aftenen kunne man sidde på Enghusets terrasse og betragte kornmod over Smålandshavet. Én sommer sidst i fyrrene, antagelig 1944 var det ikke fjern torden, men det meget voldsomme britiske bombardement på Kiel som vi så som lys på den ellers sorte syd himmel.

Notater:

Note skrevet at Louises barnebarn Jens Dinsen C.2.2.2.3.
Født på Frihedsminde, husbestyrerinde Østofte præstegård 1901-06, for farbroderen Johannes 1906-08. I vort slægtssamfund var hun den omhyggelige korrespondent for Peter Schrøder talstærke æt; ofte udviste hun finfølelse når der skulle udformes et kort mindeord. Årene i Østofte med godt samarbejde mellem skole og præstegård prægede hende for livet, her fandt hun sin mand ved kirkens orgel. De kom fra vidt forskellige kulturkredse, var begge rigt begavede mennesker med mange fælles interesser og skabte et harmonisk, såre gældfrit hjem på Frølichsvej 45, hvor den yngre slægt frit gik ind og ud. Hun var et levende menneske med vågen åndelig sans bl.a. for historie og poesi. Hendes stemningsbevægede sind rummede megen lune og festlighed. I Skovshoved menighed, bl.a. i Santalkredsen, fyldte hun sin plads. Død efter nogle måneders tiltagende svaghed på sygehjem ved Århus.
Så vidt slægtebøgerne.
Min elskede mormor tog os børn fra Sydslesvig til sig i alle ferier året rundt.
Vores moder, Eli C.2.2.2. tog os på den efterhånden velkendte togrejse fra Ladelund i Sydslesvig til Ordrup. En rejse som under krigen tog op til 3 dage.
Første dag til Flensborg med jumpe Achtrup station og videre med tog med træbænke.
I Flensborg overnattede vi hos vores farmor og farfar, jeg sammenkrøllet til en rød plysses armstol.
Så gennem streng grænsekontrol og videre til Fredericia hvor vi ankom sent aften og overnattede på Vasehotellet.
Næste dag til fods over Lillebæltsbroen og videre med et andet tog til Nyborg hvor vi, efter kropsvisitering og forsynet med særlige færgebilletter som skulle bæres synligt, kom på en af de skønne Færger, som vi børn elskede – her var frihed i modsætning til en togkupé. Ved ankomsten til Københavns hovedbanegård skulle mor ringe til Ordrup 354 og melde vores ankomst og med hvilket S tog vi kunne komme. På Ordrup station stod morfar og ventede os med en cykel til at transportere kufferterne.
Hjemme på Frølichsvej ventede mormor og her fik vi en dejlig snak siddende på høkassen i køkkenet og hørte mormor synge skæmtende viser og så dansede med os på køkkengulvet.

Louise blev gift med Forstander Marinus Andersen Alkjær den 15 maj 1908 i Holsteinborg kirke. Marinus (søn af Niels Christian Andersen og Dorthea Hansdatter) blev født den 30 aug. 1878 i Thorup Østergård, Simested; døde den 29 sep. 1950 i Haderslev; blev begravet i Ordrup Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec. 2007.
Edel lærte husholdning i engelsk gesantskabshotel i København. Køkkenchef i flere udenlandske huse, fra 1902 hos Sir Reginal Lister.

Om hendes mand har jeg skrevet:
Charles Edward var hovmester hos den engelske gesandt sir Reginald Lister i København 1901, i Paris, Rom og i Tanger i Marokko 1908-12. 3 år i 1. verdenskrigen, bestyrer af golfklub i Berkhamstead nær London i 1931. Efter hans død har hans hustru overtaget denne virksomhed og drevet den videre sammen med sine døtre.

Edel blev gift med Charles Edward Francis den 14 jul. 1907 i Holsteinborg kirke. Charles (søn af David Francis og Elizabeth Coles) blev født den 01 jul. 1876 i Wiltshire, England; døde den 21 feb. 1931. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Dorthea Pedersen den 27 maj 1917. Dorthea blev født den 31 mar. 1888 i Gjerndrup, Brørup; døde den 04 mar. 1970 i Gram Sygehus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Noten skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i december 2007.
Onkel Christian (vi kaldte ham onkel Titte) var forstaspirant 1909, ved Statsskovvæsnet 1910, ved skovreguleringen i 1915-16, forstassistent ved Københavns kommune 1917, 1918-19 træ handler i Lillerød, fra 1930 salgsrepræsentant ved Expanko kompagniet.

Christian blev gift med Alma Schrøder f. Larsen den 08 okt. 1916 i Frederiksberg, Sct. Marcus kirke. Alma (datter af Christian Larsen og Anna Kirstine Petersen) blev født den 04 okt. 1890 i Ørsted pr. Havdrup; døde den 21 aug. 1962. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Berlinske Tidende, fredag den 8. juli 1960)
("70 års dag" jd, C.2.2.2.3.2. d.18/10-2010)

Han siger, at han har haft det godt

Direktør Johs. Peter Schrøder, en københavner fra landet, fylder 70 og priser flid, arbejdslyst, andres tillid og hjemlig lykke.

Vi mødtes en aften i Det kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Dansk Broderskab, der er mere end 600 år gammelt og landets ældste forening.
Som vi sådan sad, fortalte direktør Johs. Peter Schrøder, der længe har været medlem af skydebrødrenes båd fine og fornøjelige laug, at han gik i sit 70. år.
Det ser for resten ingen på ham. Af ydre kunne han ligs så vel være en velholdt 60 årig, denne københavnske håndværksmester og forretningsmand, endnu u–grånet og med markerede træk.
- Vi tales ved til den tid. Det gjorde vi i denne uge, for Johs. Peter Schrøder har fødselsdag i morgen, den 9. juli.
Adskillige kender ham fra hans arbejde og hans ikke ganske få hverv. Men andre skal vide, hvem og hvorfra han er.
Det viste sig, at han havde et helt lille eventyr at fortælle. Historien om drengen, der ville i vej og arbejde sig frem.

Om at dykke ned

Johs. Peter Schrøder er administrende direktør i Aktieselskabet Emanuel Jensen og H. Schumacher, der driver en gammel københavnsk murer- og entreprenørforretning. Selv er han født på Kulgravgård i Sterrede, Rude by, Holsteinborg – Venslev sogn, Flakkebjerg herred.
Hans far hed C.C. Schrøder og var landmand, sparekassekasserer og sognerådsformand. Hans mor var født Lützen.
Efter denne præsentation sagde direktør Schrøder: - Firmaet Emanuel Jensen og H. Schumacher er fra 1891, og grundlæggerne er længst døde. De begyndte i Linnésgade. Vi driver fremdeles entreprenørvirksomheden og har året rundt et par hundrede mand i arbejde, murere, tømrere, smede og deres hjælpere, samt lærlinge.
Arkitekter tegner huse og vi bygger dem, den sag er ligetil.
- Hvad har De bygget?
- Et hav!
- Så må vi dykke ned.
- Vel, vi har bygget, og bygger villaer, boligkomplekser, fabrikker og meget andet. Vi har bygget syv otte kirker, de sidste den protestantiske Hyltebjerg Kirke i Hvidovre og den katolske St. Nikolai, også i Hvidovre.
Hvad har vi ellers bygget? Meget som sagt. Skal jeg sig for hvem?
- Ja, gør det.
- Så kan jeg nævne Nordisk Fjer, Nordisk Kabel, Glud og Marstrand, de store byggerier, men det sidste er så længe siden at er løgn. Vi har også bygget for store mejerier og vi bygger endelig Staunings Hus på Valeursvej i Hellerup, og n – sidst – stod vi for jernbetonarbejdet i Østifternes Kreditforening. Men det bliver vist for meget.
- Det kan være. Men det er rart at høre til en rund fødselsdag, der for mange er deres arbejdedes sidste dag, at en arbejdsglad mand fremdeles har nok at gøre.
- Mange tak!

Hans slægt

- De er fra landet. Nu må de sige hvordan de kom i gang.
- Vi var otte børn hjemme, jeg er den næstyngste. Kulgravgård var på 60-70 tønder land og ejes stadig af Grevskabet Holsteinsborg.
Min far døde allerede i 1012; han havde sukkersyge, og dengang var der ikke meget at stille op med sukkersyge. Min far var født i 1848 på Lolland, og vores familie går på hans side tilbage til 1810. Vi regner Anders Anker Schrøder, der var skovrider, for vores stamfader. Min bedstefar, Peter Jensen Schrøder der døde i år 1900, da han var 86, var forpagter på Frihedsminde på Lolland.
På ,min mors side er der – blandt andre – købmænd og præster. Vi har ført slægten tilbage til Mouritz Lützen, der døde i 1756 som kandestøber og organist i Saxkjøbing. Min morfar hed Palle Christian Lützen og døde i 1879, så ham har ikke kendt. Han var kancelliråd og overinspektør på grevskabet Christianssæde og Pederstrup, samt på baroniet Brahetrolleborg.
- Det var Deres slægt, direktør Schrøder, vi må tilbage til Dem selv.
- Ja, jeg gik altså i skole i Næstved, i realskolen dér og red frem og tilbage på en lille islandsk hest. Det var det nemmeste dengang. Da jeg var 15 kom jeg i lære under Holsteinborg Gods, der havde egne mestre. Jeg lærte tømrerfaget os siden også murer, og jeg har borgerskab i såvel tømrer- som murerfaget.
Men jeg må prøve at gøre en lang historie kort. Fra 1910 var jeg assistent hos Belysningsvæsnets hus i Vognmagergade, derefter var jeg svend hos forskellige mestre. I 1914 og 1915 var jeg i Grønland og byggede en lægebolig og en kirke. I 1917 blev jeg bygningskonstruktør fra Odense og blev kort efter ansat hos Emanuel Jensen & H. Schumacher. De to ældre herre var gode arbejdsgivere og gav mig nok at gøre; siden 1934 har jeg været direktør i firmaet.

Arbejde og flid

- Det er en nydelig karriere.
- Det var pænt af dem. Men er man født på landet, og kan man sit fag, og har man lyst til at arbejde, så går alting meget nemmere. Men vigtigst af alt var det, at firmaets to grundlæggere overdrog mig betroet arbejde og dermed fastslog, at de havde tillid til mig, for uden tillid og tilstrækkeligt meget at gøre og en rimelig selvstændighed slår selv ikke flid til.
- Nej, det er nok rigtigt, og i alt fald god borgerlig tale. Hvad foreslår De ved flid?
Hvad arbejdstid angår, er en sammenligning mellem før og nu umulig, fordi vor tid er en ganske anden end tiden, indtil for bare femog tyve år siden. Derfor lyder det måske mærkeligt, når jeg nu siger, at jeg mange gange har arbejdet i 18 timer, ja jeg faktisk var med døgnet rundt. Ferie var noget ukendt i min ungdom. Men man tog en fridag engang imellem helst om sommeren, og så tog man i skoven med pigen. Det er nu 50 år siden, at min kone og jeg mødtes første gang. Hun var datter af gårdejer Hans Christensen på Amager, der havde ti børn. Sådan flok var almindeligt dengang. Vi giftede os i 1918. Jeg traf min kone da hun var i huset hos doktor Johan Stage i Rude, det var egnens højt elekede læge og gjorde for syge mennesker alt, hvad kunne gøres.

På den grønne gren

- Direktør Schrøder, det er gået Dem vel her i livet.
- Ja, jeg har ingen grund til at klage-
Kommer man kun på den grønne gren ved at arbejde?
- Ja, det tror jeg. Og der er ingen forskel på nutid og fortid. Held kan spille en rolle, men arbejde og lyst og begreb om tingene er det vigtigste.
Alting er anderledes nu, men derover skal man ikke klage, og man skal ikke ønske sig svundne tider tilbage, for dengang havde få det godt; nu har mange det godt. Og det er selvfølgelig bedre.
- Hvad får De tiden til at gå med ud over Deres arbejde?
- Ved siden af? Jeg regner fremdeles mit arbejde for det væsentlige i min tilværelse. Så meget mere som jeg har et godt hjem og en god kone og to drenge som klarer sig selv- Og så har vi fem børnebørn, og hvad det betyder, det ved enhver bedstefar og bedstemor.
- De har mange hverv?
- Den slags følger jo med, så der behøver vi ikke at gå i enkeltheder. Men jeg er medlem af bestyrelsen i Københavns Grundejerforening, og repræsentant i Dansk Arbejdsgiverforening.
Det nytter ikke at De siger, at De ikke ser yngre ud, end De er.
- Hvad ved man om, hvordan man ser ud? Foran spejlet er alle yderst tilfreds med sig selv.

Morgenmand

- Hvordan holder De Dem i form?
- Ved mit arbejde, håber jeg. Men ellers gør jeg morgengymnastik. Der ud over lever jeg som de fleste danske. Jeg kan lide at se andre mennesker, jeg læser en smule, vi går i teateret, og så har jeg have både til mit hus i byen og til vores hus på landet.
- Hvad læser De?
- Jeg læser, hvad folk gør og begynder dagen med Berlinske Tidende. Det har jeg gjort i det sidste halvt hundrede år. Den tidlige morgenavis er en god ting, for jeg er morgenmand, for morgenstund har guld i mund, og guld betyder lykke.
Es.

Johannes blev gift med Ellen Marie Christensen den 08 maj 1918 i Sundby kirke. Ellen (datter af Hans Christian Christensen og Aff Else Bergmann) blev født den 02 feb. 1891 i Amager Sundby; døde den 05 okt. 1987. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Marie Petersen den 29 mar. 1925 i Dragør kirke. Marie blev født den 10 maj 1900 i Broballemark, Als; døde den 06 jun. 1990 i Hillerød. [Gruppeskema] [Familietavle]

Einer blev gift med Vera Alexandra Sigvardsen den 12 maj 1923 i København, Sct. Jacobs kirke, og blev skilt i 1948. Vera (datter af Martin Sigvardsen og Dorthea Knudsen) blev født den 06 apr. 1899 i Gentofte; døde den 22 apr. 1971. [Gruppeskema] [Familietavle]

Einer blev gift med Gerda Ryssel Ramsgaard den 05 jun. 1948 i København, Kristkirken. Gerda (datter af Christian Ramsgaard og Ingeborg Eleonora Marie Ryssel) blev født den 28 okt. 1904 i Skive; døde den 22 sep. 1981. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ebbe blev gift med Clara Alice Johansen den 05 jun. 1937, og blev skilt i 1945. Clara (datter af Theodor Victor Johansen og Caroline Juliane Christof) blev født den 18 mar. 1905 i Gentofte. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ebbe blev gift med Tove Hildur Elisabeth Estoft den 21 dec. 1946. Tove (datter af Frede Gunnar Estoft og Marie Sophie Larsen) blev født den 07 jun. 1916 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Navn:
Adopteret

Else blev gift med Knud Aage Kjær den 04 apr. 1959 i Helligåndskirken. Knud (søn af Thorvald Christian Nicolaj Kjær og Bodil Bischoff) blev født den 30 jan. 1898 i København, Skt. Johannes sogn; døde den 11 feb. 1979. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gerda blev gift med Adrien Balthazar Corneille Chabot den 10 sep. 1946 i Helligåndskirken. Adrien (søn af Jean Joseph Chabot og Frida Mackeprang) blev født den 22 nov. 1912 i Kolpengaard v. Bryrup; døde i 1992. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Estrid Lohmann. Estrid blev født den 31 jan. 1893 i Åsum sogn; døde den 01 feb. 1974 i Gentofte. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gudrun blev gift med Olaf Blegvad den 29 dec. 1914 i Kolding kirke. Olaf (søn af Michael Blegvad og Sofie Lund) blev født den 13 nov. 1888 i Besser sogn; døde den 18 sep. 1961. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Keld Peter Oksen den 25 aug. 1918 i Kolding kirke. Keld (søn af Jens Bejer Oksen og Cecilie Marie Hage) blev født den 04 dec. 1878 i Moesbøl, Skærbæk sogn; døde den 06 jul. 1961. [Gruppeskema] [Familietavle]

Signe blev gift med Olav Bojsen-Møller den 31 mar. 1928 i Kolding kirke. Olav (søn af Frederik Ditlev Møller og Helga Alexandersen) blev født den 21 aug. 1898; døde den 13 jun. 1951. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Askov 1907, emaillør 1909-1910, sygeplejerske på Rigshospitalet 1913.


Magdalene var brobygger mellem generationer. Hun gik stilfærdigt ind under sin mødrene slægts åndelige arv, og den glæde ved skønheden i kunsten, hun samtidig oplevede i fastrenes kreds, bevarede hun altid. Hun skabte en varm og smuk atmosfære i de dejlige præstehjem og sidst i huset i Genner, hvorfra hun holdt Johannes' minde i æra som et levende medlem af hans gamle menighed og var værdsat af hans efterfølgere for sin positive indstilling.Foruden sin store børneflok havde hun gennem årene plads til både plejebørn og talrige feriegæster. Fast kristentro hjalp hende gennem usædvanlig hårde prøvelser. Hun var taknemmelig for livet, lykkelig for at dele med andre, både det lidet hun ejede af jordisk gods og sin store rigdom af kundskab Hun var trofst mod slægt og venner, altid parat til at beskikke sit hus, når hendes hjælp var tiltrængt. Hun var ærlig indtil det farlige og samtidig ydmyg og overbærende overfor andres fejl. Hendes interessefelt var stort, og hun var respekteret i vide kredse. Som familiesamlingspunkt og meddeler fra slægt til slægt kan hun ikke erstattes.
Hendes begravelse indledtes med en gudstjeneste i Genner kirke med grundtvigsalmer, hun selv havde valgt, og i samme ånd talte pastor Morsing udfra Rom. 8,9.
TM i Kirkeblad for Ø. Løgum og Genner 6/1073.

Magdalene blev gift med Præst Johannes Ravn den 27 apr. 1913 i Kolding kirke. Johannes (søn af Christian Ravn og Helene Hansen) blev født den 04 jun. 1884 i Vejstrup sogn; døde den 26 nov. 1942. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Provst Sigurd Laursen Vig den 23 jun. 1929 i Kolding, Sct. Nicolai kirke. Sigurd (søn af Mads Hansen Laursen og Maren Kirstine Caroline Jensen) blev født den 15 jan. 1892 i Bjergager sogn; døde den 29 jan. 1985. [Gruppeskema] [Familietavle]

Signe blev gift med Hans Peter Hansen Kampp den 15 mar. 1918 i Calcutta. Hans blev født den 07 nov. 1888 i Borre; døde den 22 nov. 1963. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Skeels. Ellen blev født den 20 feb. 1903. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bent blev gift med Grete Winkel den 24 nov. 1934 i Søllerød kirke. Grete (datter af Christian Jespersen Winkel og Agnes Camilla Mandix-Schou) blev født den 20 jan. 1911 i St. Jan, Vestindien; døde den 30 jun. 1997. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Annette Jacobi den 18 okt. 1928, og blev skilt i 1935. Annette (datter af Carl Jacobi og Rosa Christensen) blev født den 22 jul. 1905 i Ørslev. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Olga Anna Margareth von Hallas den 01 jun. 1935, og blev skilt i 1943. Olga (datter af Frederik Ferdinand Georg Conrad von Hallas og Astrid Adele Hummel) blev født den 02 maj 1911 i Boatle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Erna Jensen den 24 okt. 1946 i Skanderborg kirke. Erna (datter af Søren Rasmus Sørensen og Ellen Katrine Hansen) blev født den 23 jul. 1902 i Aarhus; døde den 06 apr. 1991. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karl blev gift med Hertha Hansen Staugaard den 12 maj 1942 i Kristkirken, Kolding. Hertha (datter af Henrik Hansen Staugaard og Kathrine Marie Mikkelsen) blev født den 13 okt. 1917 i Kolding; døde den 17 jan. 1993 i Aalborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Einar blev gift med Alice Flink Olsen den 14 jan. 1950 i Malmø Rådhus, og blev skilt i 1954. Alice (datter af Harald Olsen og Annie Flink) blev født den 25 apr. 1920; døde den 25 maj 1970 i Albertslund; blev begravet i Glostrup Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Einar blev gift med Else Wiegels den 01 jul. 1960 i Seest kirke. Else (datter af Niels Sjørup Jørgensen og Inger Brandstrup) blev født den 06 okt. 1910 i Aarhus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Carl Peder Ostenfeld Christiansen den 28 dec. 1919 i Askov kirke. Carl (søn af Christian Christiansen og Hansine Ostenfeld) blev født den 16 mar. 1887 i Frederiksberg; døde den 25 aug. 1951. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Frederik Lange Begtrup den 20 maj 1923 i Askov kirke. Frederik (søn af Holger Begtrup og Johanne Lange) blev født den 13 nov. 1896 i Tjæreby sogn, Frederiksborg Højskole; døde den 25 jul. 1948. [Gruppeskema] [Familietavle]

Cornelius blev gift med Ragnhild Elisabeth Rasmussen den 15 apr. 1927 i Nr. Jærnløse kirke. Ragnhild blev født den 13 sep. 1905 i Nr. Jærnløse; døde den 30 okt. 1996 i Slagelse; blev begravet i Askov. [Gruppeskema] [Familietavle]

Julie blev gift med Carl Frede Christiansen den 26 dec. 1923 i Askov kirke. Carl (søn af Hans Peter Christiansen og Maren Sofie Hansen) blev født den 13 apr. 1899; døde den 17 okt. 1979. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Bo Bojesen Rud den 01 aug. 1926 i Askov kirke. Bo (søn af Biskop Anders Jensen Rud og Gudny Bojesen) blev født den 01 mar. 1897 i Kauslunde; døde den 28 mar. 1968. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helga blev gift med Mads Christian Hansen den 14 aug. 1923 i Tønder kirke. Mads (søn af Hans Christian Hansen og Andrea Marcussen) blev født den 17 maj 1894 i Ringe; døde den 29 jul. 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]

Julie blev gift med August Fredrik Wille den 25 okt. 1946 i København. August (søn af Mathias Thrige Wille og Maria Jørgensen) blev født den 30 maj 1887 i Sir. [Gruppeskema] [Familietavle]

Folmer blev gift med Karen Margrethe Madsen den 10 nov. 1929. Karen (datter af Jens Madsen og Ane Marie Frederikke Frederiksen) blev født den 03 okt. 1902 i Fredericia; døde den 24 aug. 1954. [Gruppeskema] [Familietavle]

Folmer blev gift med Inger Johansen den 08 jan. 1956 i Sct. Jørgens kirke, Åbenrå. Inger (datter af Frederik Ferdinand Johansen og Boline Larsen) blev født den 04 mar. 1909 i Randers, St. Mortens sogn; døde den 04 jul. 1994. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Niels Aage Johannes Foged den 07 jan. 1933 i Odense. Niels (søn af Martin Foged og Christiane Madsen) blev født den 05 feb. 1906; døde den 24 jan. 1988. [Gruppeskema] [Familietavle]

Poul blev gift med Elva Emilie Thorum Arnoldi den 04 feb. 1938 i Grøndalskirken. Elva (datter af Orla Thorum Arnoldi og Karla Elisa Augusta Christiansen) blev født den 12 dec. 1912 i København; døde den 02 jul. 1961 i Aabenraa. [Gruppeskema] [Familietavle]

Poul blev gift med Grete Fogh Poulsen den 23 okt. 1963 i Aabenraa. Grete (datter af Johannes Kristensen og Abelone Rasmussen) blev født den 07 maj 1918 i Viby, Jylland; døde den 13 jun. 1996. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Peter Jepsen den 07 jul. 1939 i Tønder kirke. Peter (søn af Nic. Jepsen og Karen Kristine Schöning) blev født den 10 jul. 1911 i Vojens; døde den 15 sep. 1984. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Alfred Nissen den 30 dec. 1938 i Tønder kirke, og blev skilt i 1941. Alfred (søn af Nicolai Nissen og Helene Clausen) blev født den 28 nov. 1911 i Hjerpsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Student fra Ordrup 1924, civilingeniør 1931, ved entreprenørfirma Stürup & Prosch-Jensen 1931-36.
Eget firma: Topsøe-Jensen & Schrøder 1936, udfører havne- og kystsikringsarbejder (Skagen havn fra 1951) jernbane- og vejbroer, anlæg af flyvepladser, olieledning fra Frederikshavn til Skrydstrup m.v., storproduktion af tørv og briketter i Åmosen 1940-50, arbejder på Færå i 1947 og 1950-52, arbejdsområdet udvidet til Grønland og Syrien. Hanstholm. Direktør 1962. Gik i okt. 1977 af som direktør for Topsøe-Jensen & Schrøder, men fortsatte som formand for bestyrelsen i selskabet.

Christian blev gift med Erda Hertel Wulff den 17 nov. 1932 i Lyngby Kirke. Erda (datter af Hovedrevisor Nicolai Christian Hertel Wulff og Jenny Malmberg) blev født den 2 dec. 1907 i Frederiksberg; døde den 18 sep. 1994 i Skt. Lukas Stiftelsen; blev begravet den 22 sep. 1994 i Jægersborg Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Student (Ordrup) 1925, civilingeniør 1933, radioingeniør ved søminevæsnet 1933-36, eget firma Radiometer 1935 (Aagaard Nielsen & Schrøder, fabrik for elektroniske måleapparater), tillige dir. for A/S Wejra, maskinfabrik med specialproduktion for forsvaret 1951-57, medlem af akademiet for tekniske videnskaber 1952, indvalgt i Industrirådet 1957.
BM forskellige arbejdsgiver- og brancheorganisationer. Form. elektroteknikgruppe i Akademi for tekniske videnskaber. Medlem Statens Tekn.videnskabel. forskningsråd 1960.

Carl var en selvstændig, evnerig natur med enerdi, fantasi og vovemod. Det var et helt nyt felt, han og compagnonen Aagaard Nielsen dyrkede op i Radiometer. Fra en beskeden begyndelse blev det et verdensomspændende specialfirma. I fagfolks og arbejdsgiveres kreds nød han ubetinget tillid. Han kunne virke ret fåmeldt, indesluttet, åndelig blufærdig, men han kunne også udfolde sig som en strålende vært. Det var hans glæde at hjælpe og give. Han slappede af ved sejlsport, og hans bundne hjertevarme forløstes i cellospil. Han var en kærlig og omsorgsfuld familiefader, der til det sidste frydede sig ved at dele sine børns lykke.

Bronzerelief af Nellemann på Radiometer.

B. Aagaard Nielsen i Ingeniørens Ugeblad 23/5-1964.

Carl blev gift med Lise Briem Ottar den 22 dec. 1937 i Lyngby Kirke. Lise (datter af Ottar Andersen Ottar og Inger Marie Hansen) blev født den 23 jan. 1911 i Frederiksberg sogn; døde den 29 apr. 1967 i Gentofte Hospital (tidl. Amtssygehuset); blev begravet den 5 maj 1967 i Mariebjerg kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Estrid Trolle Christensen den 23 sep. 1936 i Rudkøbing. Estrid (datter af Aage Emilius Trolle-Christensen og Gudrun Juul Holst) blev født den 23 jun. 1918 i Rudkøbing; døde den 27 jul. 1997; blev begravet den 1 aug. 1997 i Aalborg, Almen Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Civilingeniør, Direktør.
Fra 1980 aktiv i bestyrelsen for European StringTeachers Association (ESTA) og organisator af deres kongres i Kbh. 1986.

Rejste meget, men nu for sin fornøjelses skyld og næsten altid sammen med Else. Efter et festligt guldbryllup i 1988, var de for 29. gang til musikstævne i Askov. Svend var syg på det tidspunkt og døde med familien omkring sig.

En væsentlig del af hans livsholdning kan samles i tre sætninger: "Man skal ikke ærgre sig over det, man ingen indflydelse har på!", underforstået: gør noget ved det, du kan gøre noget ved.
"Det er ikke livsfarligt", beroligede han med, når noget gik galt - og fortsatte: "- Og hvad kan man så lære af det?"
Svend knyttede utallige mennesker til sig i årenes løb, og var altid klar til at hjælpe både praktisk og menneskeligt.

Svend blev gift med Else Middelboe den 22 jun. 1938 i Den Svenske Kirke, Johannesburg. Else (datter af Poul Middelboe og Ingeborg Larsen) blev født den 28 nov. 1916 i København, Trinitatis sogn; døde den 23 nov. 2003. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Gudrun Dresen den 21 nov. 1931 i Grundtvigs Kirke, og blev skilt i 1960. Gudrun (datter af Jens Peter Dresen og Anna Louise Suhr) blev født den 09 apr. 1908 i Kettinge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Ragnhild Kristensen den 01 apr. 1961 i Ensted kirke. Ragnhild (datter af Niels Martinus Christensen og Anna Kirstine Hansen Skov) blev født den 02 aug. 1909 i Vordingborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Aase blev gift med Henning Lundsgaard Jensen den 31 dec. 1938 i Ribe Domkirke. Henning (søn af Jens Anton Jensen og Elise Lundsgaard) blev født den 23 dec. 1910 i Give; døde den 24 sep. 1968. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Handelsuddannet, bor i udlandet fra 1940.

Notater:

Præliminæreks. (Vejen) 1934, student (Tarm) 1938, studerede naturvidenskab. Kvinderegens 1940-1944. Med i modstandsbevægelsen.

Maria blev gift med Knud Erik Sandahl Skov den 29 nov. 1947 i Aalborg. Knud (søn af Peter Sandahl Skov og Helga Bojsen) blev født den 24 feb. 1922; døde den 12 mar. 2005; blev begravet i Viborg Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gerda blev gift med Einar Aksel Mortensen den 09 aug. 1941 i Vartov. Einar blev født den 05 mar. 1910 i Langå. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kay blev gift med Maria Elisabeth Schrøder f. Ottesen den 18 nov. 1941 i Frederiksborg Slotskirke. Maria (datter af Johannes Ottesen og Ellen Johansen) blev født den 02 feb. 1911 i Christianshavn; døde i 1992. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Svend Jørgen Henrik Teisen den 03 feb. 1940 i Københavns Rådhus. Svend (søn af Theodor Bernhard Teisen og Dido Charlotte Sandberg) blev født den 25 feb. 1913 i Berlin; døde den 26 apr. 1943 i Smålandshavet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Navn:
Adopteret

Familie/Ægtefælle/Partner: Frits Thomas Møller. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Realeks.(Hillerød) 1922, afgang tekn.skole,Kbhvn,1927, som tømrer i Svejts og Norditalien 1928 på kunstakademiets arkitektskole 1920-32, arkitekt i Kbhvn. 1932-43, medlem af dansk arkitektforening 1941, i Frederikssund fra 1943.

I de 7 år Sven boede i Fred.sund skabte han sig en stor og smuk virksomhed i by og opland (Lillerød og Stenløse m.v.) bl.a. ved kommunalt byggeri og andelsboligforeninger ("Nørreparken", aldersrenteboliger i Fred.sund, 32 rækkehuse i Lillerød) - Håndværkets mag. nov. 1948
Han var i lige grad afholdt af håndværkere og bygherrer, BM i byens kunstfor, og museumsfor.og et virksomt medlem i St. Georgsgildet.
Venner satte ham et smukt minde i Nordsj.Venstreblad 30/8, hvor det hedder: "Hans mange venner vil savne hans ærlige, ligefremme sind, vid og humor og store menneskelighed. Med ham kunne man ikke føre en tom samtale. Hans levende personlighed, vidtfavnende interesser og viden gav altid et samvær med ham værdi. Hans redelighed, hjælpsomhed og medfølelse var stor. Med usædvanlig flid og viljestyrke gik han frem mod sine mål."

Han omkom på vej til Jægerspris, idet han uden egen skyld blev kørt ned af en motorcyklist.

Sven blev gift med Kerry Dorothea Petersen den 29 dec. 1931. Kerry (datter af Hans Viktor Georg Petersen og Maren Nielsen) blev født den 15 jul. 1900 i Aarhus; døde den 07 jun. 1972 i De tre Ege, Jægerspris. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Student 1933(Fred.borg)
Frivillig lærling og sø-kadetaspirant 1933-34.
Elev på Hærens officersskole 1936-38, premierløjtn, af artilleriet 1939, kaptainløjtn.1944, kaptain 1947,oberstløjtnant 1954, oberst 1963, overført til flyvevåbnet samme år
Midlertidig grad som generalmajor og permanent dansk repræsentant i NATO´s militætkomite 1966-69
Igen chef for 10. luftværnsafd. fra 1969 til pension 1974.


Gennemgået artillerikursus 1941-43.
Interneret 29. august -november 1943, ved krigens ophør militær chef for Kulsvirbat.2.komp. (Fred.borg Amt Vest).Div. kursus og studieophold i Tyskland(British Army of the Rhine), Storbritanien og USA 1945-57.
Lærer ved artilleriskolen 1947-51 og 1956-62.
Chef for 10.luftværnsafd.(Raketforsvar)1962, Overført til flyvevåbnet under betegnelsen Luftværnsgruppen, chef 1963-65 og fra 1969 til pensionering.
Elev på NATO Defence College, Paris 1965, flyverattache ambasaden i Washington 1965-67 og militær-og flyveattache ved ambassaden i Ottewa 1965-66 og forsvarsattache samme sted fra 1966, forbindelsesofficer til SACLANT(Norfolk Virginia)1966-67. Som generalmajor dansk repræsentant i NATO´s militærkommite 1966-69.

Forbehandler ved Patentdirektoratet 1943-65
Kommandør af Danebrogordenen 1972, Afsked med pension 1974.
Bestyrelsesmedlem i Schrøder Slægtssamfundet 1955-87, formand 1964-81

Ib har altid været interesseret i Grønland, og efter pensionen i 1974, gik han til eskimologi og grønlandsk på ?

Ib blev gift med Inger Vinther den 29 jan. 1939 i Lynge Kirke. Inger (datter af Carl Vinther og Bertha Ingeborg Vinther) blev født den 17 maj 1917 i København, Davids sogn; døde den 30 aug. 2001 i Holte. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Møbelpolstersvend, (Fritz Hansens Eftf.) 1940
ved DSB´s centralværksted i Kbhvn.1951
Gildekansler Sct. Georgsgildet, Birkerød 1970
Pensioneret 1980

Karl blev gift med Maria Hoffmann Wibroe den 13 nov. 1943 i Lynge Kirke. Maria (datter af Lorenz Wibroe og Astrid Thøger Hansen) blev født den 01 jul. 1919 i Gerlev, Horns herred; døde i 2017. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Student 1923. (Birkerød) Uddannet paa det kgl.Teaters Elevskole, debuterede ved den danske Vaudevilles Jubilæum som Student Kaiser i "Recensenten og Dyret" 1925.

Skuespiller på Det Kgl. Teater 1925-27, Århus teater 1927-30,Det Kgl.Teater 1930-33, Det ny Teater 1933-36, derefter Dagmarteatret, Riddersalen,Folketeatret,optrådte på Duke of York´Teatre, London 1938, på Oslo centralteater 1940. Direktør for Riddersalen 1943-47 og 1950-53.
Leder Apolloteatret 1955-56. Lærer ved privatteatrenes elevskole 1952-56. BM foren.af da.sceneinstruktører fra 1953.


Har haft flg.større roller: Hamlet, Aladdin, uge Woodley i "18 år", dÁrtagnan i "De tre Musketerer",og Mac Heath i "Laser og plalter".
Prinsen i "Der var engang", Danilo i "Den glade Enke", prins Henrik i "Henrik IV", marki Posa i "Don Carlos".-Weyse i Weysefilmen.


Har bl.a. iscenesat Camus "Caligula", Noel Coward "Faldne engle", Stephan Zweig "Valpone"
O´Neill "Lang dags rejse mod nat"(Det kgl.Teater)1957.
Teaterpokalen 1959,Teaterkatten 1960. Antikvitetsforretning, Grønnegade 27, fra 1961.

Notater:

Alle,der lærte Kirsten at kende kom til at holde af hende. Man kunne se hendes sjæl, fordi hun ejede hjertes oprigtighed.Hun duede ikke til at gå med maske.Det hun havde på hjerte måtte ud, om hun nok så meget havde stemningen imod sig.Mor havde en dyb natur, og livet var ingen let sag for hende. Når presset blev for stort, lukkede hun sig ude fra verden. I det hele taget var det ofte svært for hende at magte tilværelsen. I sin kærlighed var hun uden forbehold. Hun omfattede os alle med stor kærlighed, og ikke mindst børnene stod hende nær. Sælvom mor var plaget af sygdom, og ofte havde det vanskeligt med sig selv, så spredte hun alligevel lys og glæde omkring sig. Hun kunne le som få, og hendes latter smittede og kunne udløse en befriende munterhed der gjorde godt. Vi var lykkelige og taknemmelige for, at vi fik lov til at opleve nogle sidste dejlige måneder sammen med mor. Efter operationen var hun så glad og ligesom psykisk befriet. Denne sidste tid knyttede ogsa familien stærkere sammen, og der er vist ikke noget, der kunne have glædet mor mere.
(Uddrag af Lis´mindetale på begravelsesdagen.(F.4.2.2.)

Kirsten blev gift med Snedkermester Fabrikant Søren Hansen den 21 sep. 1929 i Københavns Valgmenigheds Kirke. Søren (søn af Christian Edvard Hansen og Marie Abelone Hansen) blev født den 08 apr. 1905 i Christianskirkens sogn; døde den 18 feb. 1977. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Studens(Odense)1932, ansat ved det danske Gesandtskab i Rom 1932-34, og i Paris 1935-36, ved Kunstindustrimuseet i København 1937.

Translatør i italiensk 1942, ved italiensk legation i Kbhvn.1937-43, ansat i udenrigsmin. fra 1944 i Paris 1946-49, Theran 1951-54, vicekonsul danish embassy, Tel Aviv 1963.

Micheline havde arvet kunstneriske evner. Som elev af billedhugger Isenstein dyrkede hun især modellering. På sund, usnobbet måde bedømte hun mennesker. Trods lange ophold i udlandet foretrak hun de danske strande(Skagen). Mod danske, som kom til Tel Aviv, viste hun stor gæstfrihed.Da hun boede 15 km. fra byen, måtte hun lære at køre bil. Ulykken skete på vej til Jerusalem.

Notater:

Student(Stenhus)1936,
sekondløjtn. 1939,
hærens officersskole 1940-41,
premierløjtn. 1941,
ved fodfolkspionerkommandoet(Tønder og Assens)1941-43,
krigsfange sept.1943,
tjenstgørende hos luftværnschefen i Odense 1944-45,
kompagnichef ved grænsekommandoet 1945-46,
kaptajnløjtn. 1947,
generalstaben 1946-47,
motorsagkyndig 1948,
generalstabskursus 1949-50,
kaptain 1950,
generalstaben 1950,
forsvarsstaben 1950-55(afdelingschef fra 1953),
kompagnichef ved Bornholms værn 1955-58,
oberstløjtn. 1958,
afdelingschef i forsvarsstaben 1958-62, herunder medl. af beredskabsudv, under 4 ministerier.
Lærer v. officersskolen 1959-62,
bataljonchef Prinsens livregiment i Viborg 1962-63.
Tjenstg.ved NATO's enhedskomm.(Karup) 1964-66.
Stabschef ved Bornholms værn fra 1967.
Afsked p.gr. af svagelighed 1970.
R.1963. R.1 1969 H.H.T. 1963.


Har skrevet om tipoldefaderen oberst F.C.Wagner (1766-1844) i "Fra Viborg Amt"1967.

Paul Pierre døde på Rigshospitalet i Kbhvn. efter lang tids svær sygdom.
Efter sin afsked i 1970 beskæftigede han sig mest med historiske studier.
Navnlig slægtsforskning havde hans interesse, og kort før sin død nåede han at fuldføre sin afhandling til Personalhistorisk Tidsskrift om "Slægten Manthey i Danmark og Norge". Særtryk af denne artikkel er omtalt i tillægsbladet 4. serie nr.3 1977. Den kan stadig fåes ved henvendelse til Birgitte.

Paul blev gift med Læge Birgitte Iversen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Lou Coley. [Gruppeskema] [Familietavle]