|
|
|
|
Match 1 til 50 fra 510
# |
Notater |
Knyttet til |
1 |
"Landschaftseinnehmer" i Wien. | Egen, Simon v. (I3173)
|
2 |
(Berlinske Tidende, fredag den 8. juli 1960)
("70 års dag" jd, C.2.2.2.3.2. d.18/10-2010)
Han siger, at han har haft det godt
Direktør Johs. Peter Schrøder, en københavner fra landet, fylder 70 og priser flid, arbejdslyst, andres tillid og hjemlig lykke.
Vi mødtes en aften i Det kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Dansk Broderskab, der er mere end 600 år gammelt og landets ældste forening.
Som vi sådan sad, fortalte direktør Johs. Peter Schrøder, der længe har været medlem af skydebrødrenes båd fine og fornøjelige laug, at han gik i sit 70. år.
Det ser for resten ingen på ham. Af ydre kunne han ligs så vel være en velholdt 60 årig, denne københavnske håndværksmester og forretningsmand, endnu u–grånet og med markerede træk.
- Vi tales ved til den tid. Det gjorde vi i denne uge, for Johs. Peter Schrøder har fødselsdag i morgen, den 9. juli.
Adskillige kender ham fra hans arbejde og hans ikke ganske få hverv. Men andre skal vide, hvem og hvorfra han er.
Det viste sig, at han havde et helt lille eventyr at fortælle. Historien om drengen, der ville i vej og arbejde sig frem.
Om at dykke ned
Johs. Peter Schrøder er administrende direktør i Aktieselskabet Emanuel Jensen og H. Schumacher, der driver en gammel københavnsk murer- og entreprenørforretning. Selv er han født på Kulgravgård i Sterrede, Rude by, Holsteinborg – Venslev sogn, Flakkebjerg herred.
Hans far hed C.C. Schrøder og var landmand, sparekassekasserer og sognerådsformand. Hans mor var født Lützen.
Efter denne præsentation sagde direktør Schrøder: - Firmaet Emanuel Jensen og H. Schumacher er fra 1891, og grundlæggerne er længst døde. De begyndte i Linnésgade. Vi driver fremdeles entreprenørvirksomheden og har året rundt et par hundrede mand i arbejde, murere, tømrere, smede og deres hjælpere, samt lærlinge.
Arkitekter tegner huse og vi bygger dem, den sag er ligetil.
- Hvad har De bygget?
- Et hav!
- Så må vi dykke ned.
- Vel, vi har bygget, og bygger villaer, boligkomplekser, fabrikker og meget andet. Vi har bygget syv otte kirker, de sidste den protestantiske Hyltebjerg Kirke i Hvidovre og den katolske St. Nikolai, også i Hvidovre.
Hvad har vi ellers bygget? Meget som sagt. Skal jeg sig for hvem?
- Ja, gør det.
- Så kan jeg nævne Nordisk Fjer, Nordisk Kabel, Glud og Marstrand, de store byggerier, men det sidste er så længe siden at er løgn. Vi har også bygget for store mejerier og vi bygger endelig Staunings Hus på Valeursvej i Hellerup, og n – sidst – stod vi for jernbetonarbejdet i Østifternes Kreditforening. Men det bliver vist for meget.
- Det kan være. Men det er rart at høre til en rund fødselsdag, der for mange er deres arbejdedes sidste dag, at en arbejdsglad mand fremdeles har nok at gøre.
- Mange tak!
Hans slægt
- De er fra landet. Nu må de sige hvordan de kom i gang.
- Vi var otte børn hjemme, jeg er den næstyngste. Kulgravgård var på 60-70 tønder land og ejes stadig af Grevskabet Holsteinsborg.
Min far døde allerede i 1012; han havde sukkersyge, og dengang var der ikke meget at stille op med sukkersyge. Min far var født i 1848 på Lolland, og vores familie går på hans side tilbage til 1810. Vi regner Anders Anker Schrøder, der var skovrider, for vores stamfader. Min bedstefar, Peter Jensen Schrøder der døde i år 1900, da han var 86, var forpagter på Frihedsminde på Lolland.
På ,min mors side er der – blandt andre – købmænd og præster. Vi har ført slægten tilbage til Mouritz Lützen, der døde i 1756 som kandestøber og organist i Saxkjøbing. Min morfar hed Palle Christian Lützen og døde i 1879, så ham har ikke kendt. Han var kancelliråd og overinspektør på grevskabet Christianssæde og Pederstrup, samt på baroniet Brahetrolleborg.
- Det var Deres slægt, direktør Schrøder, vi må tilbage til Dem selv.
- Ja, jeg gik altså i skole i Næstved, i realskolen dér og red frem og tilbage på en lille islandsk hest. Det var det nemmeste dengang. Da jeg var 15 kom jeg i lære under Holsteinborg Gods, der havde egne mestre. Jeg lærte tømrerfaget os siden også murer, og jeg har borgerskab i såvel tømrer- som murerfaget.
Men jeg må prøve at gøre en lang historie kort. Fra 1910 var jeg assistent hos Belysningsvæsnets hus i Vognmagergade, derefter var jeg svend hos forskellige mestre. I 1914 og 1915 var jeg i Grønland og byggede en lægebolig og en kirke. I 1917 blev jeg bygningskonstruktør fra Odense og blev kort efter ansat hos Emanuel Jensen & H. Schumacher. De to ældre herre var gode arbejdsgivere og gav mig nok at gøre; siden 1934 har jeg været direktør i firmaet.
Arbejde og flid
- Det er en nydelig karriere.
- Det var pænt af dem. Men er man født på landet, og kan man sit fag, og har man lyst til at arbejde, så går alting meget nemmere. Men vigtigst af alt var det, at firmaets to grundlæggere overdrog mig betroet arbejde og dermed fastslog, at de havde tillid til mig, for uden tillid og tilstrækkeligt meget at gøre og en rimelig selvstændighed slår selv ikke flid til.
- Nej, det er nok rigtigt, og i alt fald god borgerlig tale. Hvad foreslår De ved flid?
Hvad arbejdstid angår, er en sammenligning mellem før og nu umulig, fordi vor tid er en ganske anden end tiden, indtil for bare femog tyve år siden. Derfor lyder det måske mærkeligt, når jeg nu siger, at jeg mange gange har arbejdet i 18 timer, ja jeg faktisk var med døgnet rundt. Ferie var noget ukendt i min ungdom. Men man tog en fridag engang imellem helst om sommeren, og så tog man i skoven med pigen. Det er nu 50 år siden, at min kone og jeg mødtes første gang. Hun var datter af gårdejer Hans Christensen på Amager, der havde ti børn. Sådan flok var almindeligt dengang. Vi giftede os i 1918. Jeg traf min kone da hun var i huset hos doktor Johan Stage i Rude, det var egnens højt elekede læge og gjorde for syge mennesker alt, hvad kunne gøres.
På den grønne gren
- Direktør Schrøder, det er gået Dem vel her i livet.
- Ja, jeg har ingen grund til at klage-
Kommer man kun på den grønne gren ved at arbejde?
- Ja, det tror jeg. Og der er ingen forskel på nutid og fortid. Held kan spille en rolle, men arbejde og lyst og begreb om tingene er det vigtigste.
Alting er anderledes nu, men derover skal man ikke klage, og man skal ikke ønske sig svundne tider tilbage, for dengang havde få det godt; nu har mange det godt. Og det er selvfølgelig bedre.
- Hvad får De tiden til at gå med ud over Deres arbejde?
- Ved siden af? Jeg regner fremdeles mit arbejde for det væsentlige i min tilværelse. Så meget mere som jeg har et godt hjem og en god kone og to drenge som klarer sig selv- Og så har vi fem børnebørn, og hvad det betyder, det ved enhver bedstefar og bedstemor.
- De har mange hverv?
- Den slags følger jo med, så der behøver vi ikke at gå i enkeltheder. Men jeg er medlem af bestyrelsen i Københavns Grundejerforening, og repræsentant i Dansk Arbejdsgiverforening.
Det nytter ikke at De siger, at De ikke ser yngre ud, end De er.
- Hvad ved man om, hvordan man ser ud? Foran spejlet er alle yderst tilfreds med sig selv.
Morgenmand
- Hvordan holder De Dem i form?
- Ved mit arbejde, håber jeg. Men ellers gør jeg morgengymnastik. Der ud over lever jeg som de fleste danske. Jeg kan lide at se andre mennesker, jeg læser en smule, vi går i teateret, og så har jeg have både til mit hus i byen og til vores hus på landet.
- Hvad læser De?
- Jeg læser, hvad folk gør og begynder dagen med Berlinske Tidende. Det har jeg gjort i det sidste halvt hundrede år. Den tidlige morgenavis er en god ting, for jeg er morgenmand, for morgenstund har guld i mund, og guld betyder lykke.
Es.
| Schrøder, Direktør Johannes Peter C.2.7 (I586)
|
3 |
(Hans (C.2.2.2.2) 16/1 1936 - 18/7 2018 - bisættelse Gråsten 23/7 2018)
Tale til fars bisættelse 23/7 2018 (Det er Anders der taler)
Far blev født i Flensborg den 16. januar 1936. Hans mor, Eli var uddannet sygeplejerske, men hjemmegående og farfar Frits, var lærer på Duborg-skolen i Flensborg. De første år var lykkelige, selvom familien var mærket af tabet af fars storebror Nils kort før fars fødsel. Far blev kaldt ?Hassa?. Du Jens kom til et par år efter. Familien havde en god tid i lejlighed på gaden Burgfried.
Men krigen kom og Frits blev indkaldt til tjeneste i Luftwaffe. Det markerede et tab af tryghed for far. Fritz kom dog hjem, men familien flyttede til landsbyen Ladelund midt i marsken. De håbede at farfar som enelærer på den danske skole ville kunne undgå genindkaldelse. Far lærte her naturen og hver afkrog af marsken at kende, men tiden i Ladelund blev hård. Ikke alene var det en fattig egn, men farfar blev alligevel indkaldt og var i tjeneste til krigens afslutning. Og da Hitlers regime i et desperat projekt hentede KZ-fanger til en lejr i byen, blev nogle af krigens værste rædsler en del af hverdagen for den lille familie. Det mærkede far for livet, tror jeg. Men freden vandt! Familien, hvor du Karen nu var kommet til, blev genforenet op til jul ?45. I ?46 flyttede de til Niebøll, hvor farfar blev leder af den danske skole. Christian ?Kedde? blev født i Niebøll. Kedde døde desværre for et par år siden.
Far tog realeksamen i Tønder og drømte om en højere uddannelse. Til hans fortrydelse blev han ikke optaget på gymnasiet, og tog på søfartsskole i Svendborg. Verden åbnede sig for den unge mand da han kom ud at sejle som telegrafist, men han åbnede også verden for jer omkring ham: Han sendte plader med jazz bl.a hjem fra sine tjenesterejser. Men drømmen var ikke opgivet. I ?59 tog far på højskole i Hillerød for at skaffe meritter til uddannelse. Han oplevedes som en verdensmand af statur og manerer, og dér mødte han vores mor, der var lærer på højskolen. De blev gift i 1961. Far kom ind på først adgangskursus og senere ingeniørstudiet på Polyteknisk Læreranstalt, i dag DTU. Det blev programmering til den dengang helt nye computer, der blev hans speciale og efter at have færdiggjort ingeniøruddannelsen kom han til Regnecentralen, hvor han fik endnu et kælenavn: ?Dino?. Han designede bl.a super-computere til Geodætisk Institut. Senere hjalp han forskellige kunder med fejlfinding og undervisning i systemerne. Han gik på efterløn sidst i 90?erne efter et par års ansættelse i Dansk Sygeplejeråd.
Men der skete jo også noget i familien: Jeg blev født i 1969, og i 1970 flyttede vi ud af lejeboligen i Kokkedal til et nybygget parcelhus på Regnspovevej i Hørsholm. I 1971 fødte mor Lise. I 1975 købte de sommerhuset på Dyrevænget ved Arresø. Det sted elskede både mor og far, og far har beholdt og brugte sommerhuset sammen med dig Hannelore, til det sidste. I efteråret 1986 vendte lykken dog: Mor blev syg og døde af kræft i hjernen allerede om vinteren. Det tog stærkt på far. Han oplevede sig alene med job og to teenagebørn, en rolle han på ingen måder følte sig forberedt på. Men på en forretningsrejse i Bulgarien mødte han Bojidara og de giftede sig nogle år senere. Vi så ham få ny energi, men ægteskabet med Bojidara endte dog i skilsmisse. Far trak endelig teltpælene op fra Hørsholm i 2000 og flyttede her til Sønderjylland. Her mødte han dig, Hannelore, og sammen flyttede I først til Flensborg, tilbage til hans barndoms ?hood? Burgfried, men i 2007 købte I lejligheden på Bellevue her i Gråsten.
Far var et komplekst og intelligent, men også principfast menneske med faste holdninger. Han troede ikke på en gud, men på videnskaben. Vi tror dog han også troede på menneskelig vilje. Han var elsket og respekteret, og han vil blive savnet.
(Hans (C.2.2.2.2) 16/1 1936 - 18/7 2018 - bisættelse Gråsten 23/7 2018)
Hjerteligt velkommen til min far Hans? bisættelse. (Det er Lise, der taler)
- Far var erklæret ateist og derfor ikke medlem af folkekirken. Derfor bliver denne bisættelse lidt improviseret og anderledes end normalt. Og derfor vil der ikke være nogen præst i dag. Vi vil fortælle hvad vi skal undervejs og det er også i det beskevet i sang folderen. Vi skal nu synge ?Se nu stiger solen? /Wir singen jetz Sieh, da hebs die sonne.
Tale:
- Papa wurde in der DIAKO in Flensburg am 16 Januar 1936 geboren. Seine Mutter Eli war ausgebildete Krankenschwester, wurde aber Hausfrau. Sein Vater Fritz, war Lehrer auf der Duborg Schule. Papa hatte sehr viele gute Erneuerungen von sein Kindheit in Flensburg. Der Verlust von Bruder Niels, grade vor das Geburt von Papa, brachte die junge Familie in gröbste not. Pappas wurde ?Hassa? von seinen Mutter gedehnt. Du Jens kamst eigene Jahren später. Die Familie hatte eine gute Zeit am Burgfried.
- Aber der Krieg kam und Fritz wurde an Luftwaffe rekrutiert. Das bedeutet ein riesigen Verlust von Sicherheit für Pappa. Fritz kam je doch nach Hause. Die Familie zog auf Land nach Ladelund mitten in der Marsch. Sie hoffen das Fitz als einzige Lehre auf die Dänische schule eine wider Rekrutierung umgehen könnte. Papa lernte in sehr viel über die Natur in der March.
Die Zeit in Ladelund war Hardt. Die Bevölkerung war sehr arm. Fritz wurde den-noch ein-berufen bis Kriegs ende. Zum Glück kram Karen.
Der Frieden gewann!
Die Familie ist wieder vereinigt um 45 Weinachten, und zog nach Niebüll. Fritz wurde Schul-leiter der Dänische schule. Chrisian ?Kedde? wurde in Niebüll geboren, er verstarb leider vor einigen Jahren.
- Papa machte der Real Eksame in Tønder, und träumte von einer höheren Ausbildung. Er ging erst mahl zu Seefahrt Schule in Svendborg. Und er ist um die Welt gesegelt. Er brachte den Jazz und Elvis Presley mit nach Hause.
Der Traum wurde nicht auf-gegeben. 59 ging er auf die Højskole in Hillerød. Hier traf er, als Weltmann, meine Mutter Birthe. Sie war Lehrerin auf der Højskole. Sie Heirateten 1961. Pappa glückte es an die Poli-technische Lehranstalt zu kommen.
Die moderne Computer Welt hat ihn fasziniert. Er arbeite bei Computer Firma Regnecentralen, und wurde fort an ?Dino? genannt. Er hat Super Computer für Geodætist Institut designt. Er hat später Fehler findung und Unterricht gemacht. Er ging in Pension Ende 90 siger.
- Zu Hause ging es gut. Anders wurde 1969 geboren. In 1970 zogen sie in ihr neugebautes Eigenheim in Hørsholm. 1971 wurde Ich geboren. 1975 kauften sie das Sommerhaus Nord Zealand. Die stelle liebten beide. Papa behielt das Sommerhaus mit Hannelore bis zu Letzt.
Im Herbst 86 traf uns der Schicksal schwer. Unsere Mutter wurde krank und starb an ein Hirn-tumor schon im Februar stab sie. Papa müsste aline mit zwei Teenage Kinder, und ein voll-time Job, klar-kommen. Papa war dafür gar nicht vorbereitet.
Auf eine Verkauf Reise in Bulgarien traf er seine zukümtige frau Bojidara. Die Ehe war zerrüttet, und Vater zog von Hørsholm nach Sønderjylland. Hier traf er dich Hannelore. Ihr zog zu stammen zurück zum Burgfried in Flensburg. 2007 haben ihr das Wohnung in Gråsten.
Papa war ein viel-seitiger, hoch intelligente, aber auch ein pricipien-treuer Mench. Er glaubte nicht an Gott, er glaubte an Wissenshaft. Ich glaube doch auch, er glaubte auf de menschlichen willen. Er war beliebt, respektirt, und wird vermisset.
- Om lidt skal vi synge ?altid frejdig når du går? og bag efter bærer vi kisten ud. Jeg vi bede jer alle om at blive siddende her i kapellet, fordi Hannelore ønsker at tage afsked med Far alene.
- Gleich singen wir ? Sei Getrost, wo du auch gehst?. Der sag wird aus der Kapelle ausgetragen. Ich bitte euch alle in der Kapelle beliben, wärend Hannelore sich alleine von Hans verabshiedet.
| Dinsen Hansen, Hans C.2.2.2.2 (I862)
|
4 |
*) Christian Dinsen Hansen, cpr. nr. 180264-0419, er den 26/4 2016 blevet adopteret af Jens Dinsen, cpr.nr. 161237-0555, og har i denne forbindelse ændret sit navn til Christian Dinsen. | Olsen, Claus (I1184)
|
5 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Østergaard f. Jensen, Nikolaj Egeskov C.2.7.2.2.1 (I1852)
|
6 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Østergaard f. Larsen, Louise Egeskov (I74)
|
7 |
1767 Præst i Glückstadt.
1775 Præst ved Petri Kirke i København. | Manthey, Ludvig (I3102)
|
8 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie F1433
|
9 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Østergaard f. Schrøder, Anne-Marie C.2.7.2.2 (I1838)
|
10 |
????
Han kan muligvis være den, der er nævnt i optegnelserne over Optisk Telegrafstationer som er nævnt i Post & Tele Museums fortegnelse over samme:
Telegrafstation: Maribolille
Kommune: TÃ¥rnby; Sogn: TÃ¥rnby
Sandsynlig beliggenhed: Blev også benævnt Dragør, men lå på Maglebylille Mark nord for Dragør.
Besætning: Bestyrer Cand. jur. Frederik Carl Gram Schrøder (1781-1852).
Bemærkninger: Oprettet i 1807. | Schrøder, Kammerraad Friederich Carl Gram (I2364)
|
11 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Petersen, Nanna Maria Schrøder E.5.6.3.1 (I808)
|
12 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nissen, Valli E.5.8.1.3 (I839)
|
13 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nissen, Lakshmi E.5.8.1.4 (I840)
|
14 |
Adopteret | Schrøder, Karen Margrethe Ulla (I434)
|
15 |
Adopteret | Schrøder, Svend Smidt (I391)
|
16 |
Adopteret | Egeberg, Edith Astrid Elisabeth Steensgaard Carstensen (I2750)
|
17 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Bojsen-Møller, Signe Soon E.1.4.3.4 (I1496)
|
18 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Blegvad, Susanne Adina E.1.2.1.3 (I1339)
|
19 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Oksen, Navin Laub E.1.3.2.3 (I1390)
|
20 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schrøder Lehmann Petersen, Maria del Carmen E.5.6.3.2 (I809)
|
21 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Ravn, Christoffer Konstantin E.2.1.5.7.1 (I2211)
|
22 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Ravn, Alexander Konstantin E.2.1.5.7.2 (I2212)
|
23 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Ravn, Marie-Louise Konstantin E.2.1.5.7.3 (I2213)
|
24 |
Alle,der lærte Kirsten at kende kom til at holde af hende. Man kunne se hendes sjæl, fordi hun ejede hjertes oprigtighed.Hun duede ikke til at gå med maske.Det hun havde på hjerte måtte ud, om hun nok så meget havde stemningen imod sig.Mor havde en dyb natur, og livet var ingen let sag for hende. Når presset blev for stort, lukkede hun sig ude fra verden. I det hele taget var det ofte svært for hende at magte tilværelsen. I sin kærlighed var hun uden forbehold. Hun omfattede os alle med stor kærlighed, og ikke mindst børnene stod hende nær. Sælvom mor var plaget af sygdom, og ofte havde det vanskeligt med sig selv, så spredte hun alligevel lys og glæde omkring sig. Hun kunne le som få, og hendes latter smittede og kunne udløse en befriende munterhed der gjorde godt. Vi var lykkelige og taknemmelige for, at vi fik lov til at opleve nogle sidste dejlige måneder sammen med mor. Efter operationen var hun så glad og ligesom psykisk befriet. Denne sidste tid knyttede ogsa familien stærkere sammen, og der er vist ikke noget, der kunne have glædet mor mere.
(Uddrag af Lis´mindetale på begravelsesdagen.(F.4.2.2.) | Schroeder, Kirsten Rolf F.4.2 (I1571)
|
25 |
Alma var, især i ægteskabets første år, til stor kunstnerisk inspiration for Rolf. Sin rige pernsonlighed udfoldede hun i sti hjem med sin smittende glæde over alt, hvad der var skønt, både for øje og øre. Hun havde særlig sans for at samstille douce farver. Hendes sinds faverige nuancer, båret af dyb alvor, udfoldede sig ved flyglet. Hun havde humoristisk sans og kunne lige til det sidste ramme sagens kerne. Hun fulgte sine børns virke med levende deltagelse(efter Rolfs død var særlig Erling hendes trofaste støtte) og glædede sig over sine børnebørn og til allersidst over oldebarnet. Hendes sind var følsomt og religiøst; i de senere år søgte hun, så ofte hun kunne Eliaskirken(Georg Bartholdy). Hun havde en sjælden evne til at sige Gud tak for alle ting, hvordan det end gik, og til at bede for alle sine kære; det gav fred i sindet også i den sidste svære tid, da hun ikke længere kunne være i sit hjem. Hun trøstede sig ved 2.Kor.12,9: "Min nåde er dig nok, kraften fuldkommes i magtesløshed." | Eickhoff, Alma Ellen (I1569)
|
26 |
Andre kilder har Friedrich, Baron von Eggers som navn | Eggers, Frederik Christian von (I2024)
|
27 |
Anna var opvokset i skovfogedboligen Silliumshave i Sd. Stenderup hvor faderen Friederich Ferdinand Schrøder var skovfoged. Da denne var bror til Wilhelm Schrøders far, skovrider Nis Andkier Schrøder, Ulfshus, var Wilhelm og Anna Catharina fætter og kusine.
Wilhelm og Anna grave findes på Odder kirkegård. | Schrøder, Anna Catharina (I2464)
|
28 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kristoffersen, Elektromekaniker Sven F.2.1.2.1 (I1406)
|
29 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Ravn, Alexander Konstantin E.2.1.5.7.2 (I2212)
|
30 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rostrup, Instruktør Kaspar (I627)
|
31 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Funk, Lise (I794)
|
32 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Tarp Jensen, Kirsten Nete (I1623)
|
33 |
Apoteker i Helsingør,
Tolder i Næstved,
sidst Toldkontrollør i Helsingør | Holten, Toldkontrollør Hans von (I2935)
|
34 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Steenberg, Arkitekt Charlie (I1601)
|
35 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Johnson, Billedhugger Per Almar (I2802)
|
36 |
Askov 1907, emaillør 1909-1910, sygeplejerske på Rigshospitalet 1913.
| Konstantin-Hansen, Magdalene E.2.1 (I354)
|
37 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Ravn, Birgitte Konstantin E.2.1.5.6 (I2177)
|
38 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Scheibelein, Carsten (I2315)
|
39 |
Begges kister nedsat under prædikestolen i Frederikshald kirke. | Familie F1323
|
40 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Olsen, Bente (I867)
|
41 |
Bjarne har taget efternavnet Ravn, men er født Nielsen. | Nielsen, Bjarne Vestergaard (I2210)
|
42 |
Blev begravet fra Vartov. Til mindefesten skrev Bodil Lange:
Du pragtfuld var i dine velmagtsdage
med fryd vi tænker på den tid tilbage.
Hvor var du gavmild imod dine venner,
en mere trofast sjæl jeg ikke kender. | Schrøder, Agnete F.3 (I812)
|
43 |
Bliver adopteret af:
lærer Mads Nicolaj Carl Steensgaard og hustru:
Johanne Maria Levring.
| Egeberg, Edith Astrid Elisabeth Steensgaard Carstensen (I2750)
|
44 |
BM opførelse af boliger for arbejderklassen 1944.
Dansk oversøisk finérværk 1949, forretningsudv.for foren. til lærninges uddannelse 1944, formand for Købestævnets møbeludstilling 1951-55, for Dansk kunsthåndværk 1951, i Det danske Selskabs repræsentantskab fra 1951, Dansk Arbejdes repræsentantskab fra 1953, BM Kunsthåndværkerskolen fra 1953, Form. for komité for udstilling i Det danske Hus i Paris 1955, form. for Dansk kunsthåndværk 1951-58, for Den Permanente 1959 - R. 1955. R1, Vasaorden 1957.
| Hansen, Snedkermester Fabrikant Søren (I1572)
|
45 |
BM. for Viborg amts biblioteksforening 79-90,medl. af Pederstrup menighedsråd, medl. af bestyrelse / nævn for Tjele musikskole 83-96, Pensioneret 88 | Kampp, Inger E.2.3.4 (I1681)
|
46 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie F444
|
47 |
Borgmester i Broager 1990- | Petersen, Jørn Lehmann (I807)
|
48 |
Borgmester i København og senere Assessor ved Højesteret. | Pedersen, Peder (I3275)
|
49 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Berg, Pia Konstantin E.2.1.5.3.3 (I2196)
|
50 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lycke, Signe Dyhr E.2.1.1.1.2.1 (I2300)
|
|
|
|