# |
Notater |
Knyttet til |
51 |
Cand. actuar 1933, sekretær i statsanstalten 1933-53, ansvarshavende actuar for "De danske provinsbankers pensionskasse" m.v. | Hertel Wulff, Erda (I154)
|
52 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schrøder, Sara E.5.6.1.2 (I796)
|
53 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Appel, Ingeborg E.3.3.1 (I990)
|
54 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schrøder, Jesper Christian C.4.1.1.2 (I626)
|
55 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Holtam, Sognepræst Nicholas Roderick (I2232)
|
56 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lassen, Lasse Horslund (I1424)
|
57 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Frederiksen, Lars Peter E.2.1.1.2.1 (I2309)
|
58 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Perrier, Jean-Francois Marie (I1427)
|
59 |
Carl Drewes var regnskabsfører ved de lollandske jernbaner.
Carl Drewes var Ridder af Dannebrog | Drewes f. Lützen, Anna Nielsine Caroline (I2830)
|
60 |
Caroline Christiane Schrøder, noterne om tante Caro er skrevet i november 2007 af hendes gudsøn Jens Dinsen C.2.2.2.3.
C.2.1.
Præliminær eksamen 1895, privatlærerinde 1895-1900 bl.a. på Ørting præstegård, for grosserer M. Lauritzens svage søn i Frederikshavn 1900 til 1904, lærerindeeksamen i Ribe 1907, kommunelærerinde i Frederikshavn 1900-1923 (Bestyrelsesmedlem af Dansk Kvindesamfund og Danmarks Lærerforening, faglærer i naturhistorie ved Zahles og Ingrid Jespersens skoler 1923-1927). Havde Montessori-børnehave på Frederiksberg på Andebakkestien 1927-1934.
Husbestyrerinde for grosserer Lauritzen (1934-37) til hans død.
Adskillige af den yngre slægt har boet hos hende i hjemmet på Sdr. Fasanvej 33 (bl.a.E.3.3.1. Ingeborg Appel) eller gæstet hende i sommerhuset "Enghuset" i Bisserup.
Tante Caro døde den 21/10 1958 på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg og blev begravet på Holsteinsborg kirkegård.
I bogen fra 1971 er der skrevet følgende mindeord:
"Hun var vort samfunds trofaste sekretær. Fra Ribe seminarium havde hun gæstet Askov. Hun havde lyttet til "Grænsens sange". Sydslesvigerne mindes hendes indsats i Dansk-frisisk selskab. Nå konfirmander derfra gæstede København tog hun sig af indkvarteringen. Hun var gerne med til skoleindvielser i Frisland. Sønderjyllands Forening på Frederiksberg tildelte hende et emblem i guld og emalje. Ligesom gamle Louise (C.2.2.) i sin tid var det hende en glæde at tage yngre slægtninge i huset. Hun følte sig ensom, da kræfterne ikke mere tillod hende det. Hun tog sig af de gamle i sognet. Caro følte sig stærkt knyttet til sin hjemstavn, havde et gæstfrit sommerhus i Bisserup."
Jeg,(C.2.2.2.3.) mener at det er onkel Jack (C.2.7.) som har skrevet mindeordene.
Tante Caro besøgte os ofte i Nibøl i Sydslesvig hvor min mor Eli (C.2.2.2.) og Fritz havde en dansk privatskole med kraftigt dansk-frisisk islæt (modsat var der en tysk-frisisk bevægelse i min barndom i 1950'erne). Jeg mindes når tante Caro sad og overværede min spilletime mig på klaveret med min tyske spillelærer Holst og hun talte sit bedste skole-tyske med ham og sagde "sehr schön, sehe, sehr".Jeg krummede tæer over hendes tyskkundskaber. Hun delte med ham begejstringen for Brahms, det passede ikke helt Eli (C.2.2.2.) det var for ærketyskt og romantisk for hende.
Om sommeren var vi i Bisserup i sol, regn og torden. Om aftenen kunne man sidde på Enghusets terrasse og betragte kornmod over Smålandshavet. Én sommer sidst i fyrrene, antagelig 1944 var det ikke fjern torden, men det meget voldsomme britiske bombardement på Kiel som vi så som lys på den ellers sorte syd himmel.
| Schrøder, Caroline Christiane C.2.1 (I601)
|
61 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Dinsen Hansen, Christian (I1185)
|
62 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Dinsen f. Olsen, Christian C.2.2.2.3.3 (I3256)
|
63 |
Christina skrev på Facebook:
Så blev vi endnu engang mindet om, hvor skrøbeligt livet er. Vores lille Lærke kom til verden igår kl 15.49.
Super fin og færdig trods sin lidt for tidlige ankomst. 51cm og 3270g. Faktum er dog, at man ikke kan se, hvad der gemmer sig bare det smukke ydre, og trods lægernes ihærdige kamp gennem flere timer, måtte vi se os slået på målstregen, og hun sov stille ind i aftes kl 21.14. Ja, livet er skrøbeligt, og hvor kan det hurtigt forandres.
Nu må vi langsomt forsøge at erkende og forholde os til virkeligheden, som den ser ud nu.
Stor tak til alle for jeres velmenende hilsner. | Bønnelykke, Lærke Konstantin E.2.1.5.1.1.2 (I3189)
|
64 |
Civilingeniør, Direktør.
Fra 1980 aktiv i bestyrelsen for European StringTeachers Association (ESTA) og organisator af deres kongres i Kbh. 1986.
Rejste meget, men nu for sin fornøjelses skyld og næsten altid sammen med Else. Efter et festligt guldbryllup i 1988, var de for 29. gang til musikstævne i Askov. Svend var syg på det tidspunkt og døde med familien omkring sig.
En væsentlig del af hans livsholdning kan samles i tre sætninger: "Man skal ikke ærgre sig over det, man ingen indflydelse har på!", underforstået: gør noget ved det, du kan gøre noget ved.
"Det er ikke livsfarligt", beroligede han med, når noget gik galt - og fortsatte: "- Og hvad kan man så lære af det?"
Svend knyttede utallige mennesker til sig i årenes løb, og var altid klar til at hjælpe både praktisk og menneskeligt. | Schrøder, Svend Ludvig E.6.4 (I177)
|
65 |
Constance og Micheline Schroeder omkom ved bilulykke mellem TelAviv og Haifa 1.marts 1964. | Salicath, Malerinde Constance Frederikke (I1629)
|
66 |
Cornelius Appel blev født i Aabøl ved Toftlund og er ud af en lærerfamilie. Efter sin konfirmation arbejdede han ved landbruget og kom i 1839 på Lyngby Seminarium, hvordra han demitterede i 1841. I seminarietiden blev Cornelius Appel stærkt grebet af religiøse spørgsmål, især under påvirkning f N.F.S. Grundtvig. Efter sin eksamen blev han lærer i bl.a. Ribe, Døstrup, Ballum og Løjt, hvor han også blev påvirket af de herrnhutiske tanker, men han tilegnede sig efterhånden et rent grundtvigsk menneskesyn. Som lærer i Ballum har Appel uden tvivl også mødt disse tanker igennem den rige bonde Knud Laustsen Knudsen i Forballum og hans bror Jens Lassen Knudsen, der havde haft Kresten Kold ansat som huslærer allerede i 1838.
I 1851 blev Appel timelærer ved Tønder Seminarium, formentlig i sammenhæng med at der skulle ansættes flere dansktalende lærere, fordi skolesproget i Tønder i henhold til sprog-reskripterne tvangsmæssigt skiftede fra tysk til dansk. Appel blev nu en fremtrædende fortaler for at lempe den hårdhændede sprogpolitik over for den tysk-orienterede befolkning i Slesvig
På et kirkemøde i København i 1857 udtalte Grundtvig sig til fordel for, at der skulle være både danske og tyske præster i de blandede sogne i Sønderjylland, og i 1861 kom der den lempelse i reglerne, at forældre kunne vælge, om deres børn skulle konfirmeres på dansk eller tysk; og der blev åbnet mulighed for, at der kunne gives privatundervisning på tysk.
Denne ændring vakte stærk modstand hos det overvejende flertal af sønderjyder, men den blev hilst med glæde af Cornelius Appel, der på det tidspunkt var lærer ved Tønder borgerskole, og kredsen omkring ham, de såkaldte "Klosterbrødre", præst i Tønder Johs. Mathias Dahl, forpagter August Beck og huslærer hos Knud L. Knudsen på Visby Hedegård Chr. Siegfred Ley. (Navnet "Klosterbrødre" fik de efter et møde i Løgumkloster).
Cornelius Appel skrev et indlæg i Vestslesvigsk Tidende den 27. maj 1861 om Klosterbrødrenes holdning til den danske sprogpolitik.
"Klosterbrødrenes" synspunkter prægede Cornelius Appels søn Jacob Appel, der som undervisningsminister gennemførte den frisindede sønderjyske skoleordning, som gav mulighed for tyske skoler med fuldt statstilskud i Sønderjylland efter Genforeningen.
I 1865 blev Cornelius Appel forstander på Rødding Højskole, efter at Ludvig Schrøder havde flyttet skolevirksomheden til Askov. Her oprettede han først en børneskole, og i 1869 genoptog han højskolearbejdet igen, men efter krigen 1870-71 fik han kun lov til tre måneder om året at holde højskole for piger.
I 1874 blev Cornelius Appel præst for den første sønderjyske frimenighed, Rødding Frimenighed, oprettet i protest mod den preussiske landskirke. Ordinationen af Cornelius Appel den 30. juli 1874 på Askov Højskole var en væsentlig begivenhed i debatten om retten til selv at oprette menigheder. Se Ingeborg Appels beskrivelse her.
I 1885 forbød de preussiske myndigheder helt skolevirksomheden, men Cornelius Appel drev skolens landbrug på 46 ha videre indtil han i 1889 på grund af svigtende helbred flyttede til Fyn, hvor han døde i Odense i 1901.
Mindesten i Skibelund Krat med indsat portrætrelief i bronze udført af billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen, Vejen. Stenen blev afsløret den 24. september 1905, hvor Cornelius Appels yngste søn Jacob Appel holdt afsløringstalen.
| Appel, Cornelius (I852)
|
67 |
Datter af daglejer Mads Hansen af Aarhus. Hun forblev i Danmark, kom til Ålborg, hvor hun kom i huset hos en mand, der havde gård på Livø. Datteren Anna Cecilie Schrøder fulgte med og har muligt der truffet og blevet gift med skipper Majkjær.
Da Henrik Schrøder i 1881 blev enkemand, hjalp Christiane ham som husbestyrerinde.
Det havde været meningen, at Christiane skulle følge efter sin mand til USA, men forbindelsen med Fritz ophørte.
Hun og søn Sofus er faddere til datterens barns dåb i 1889 i Aalborg. | Hansen, Christiane (I2511)
|
68 |
Datter af en Kgl. Skolelærer i Vester Vamdrup. | Andkier, Lene Andersdatter (I53)
|
69 |
Datter af forvalter Paul Rasmussen og NN Bøtger på Moesgård. Han ejede også Mallinggård. Sandsynligvis død på Moesgård.
Han byggede Langballegård. Der boede konens søster Cæcilie, der døde der.
Bøtgerdøtrene var født på Nebbegård ved Fredericia. | Rasmussen, Vilhelmine C. E. Emilie (I2529)
|
70 |
Datter af Slotsforvalteren paa Frederiksborg.
Søster til Christopher Schrøder´s hustru | Spärck, Ermutte Charlotte (I272)
|
71 |
Den 8. nov 1900 blev hun af Grev Hamilton flyttet hen til præsten Peter Christoffer Östergren i Träne. Peppy rejste til sin faster Anna Nielsine, der med sin mand Frederik Jakobsen borde i Lerbæk ved Frederikshavn, Danmark.
Derfra kom hun til at tjene hos dyrlægen i Vester Hassing, Vendsyssel, hvor hun mødte Martinus. | Schrøder, Peppy Louise Marie (I2483)
|
72 |
Det er denne Præst, vi skylder det meste af, hvad ovenfor er meddelt om vore Forfædre.
Frk. Zelma Schrøder der i sin Tid var Medhjælper hos Frk. Jenny la Cour paa Væveskolen i Askov, stammer fra Præsten i Slaglille. | Schrøder, Præst Christopher Johansen (I267)
|
73 |
Docent, orthopæd, og underviser ved Lunds universitet. | Rosen, Sophus von (I2857)
|
74 |
Dr. juris, ophøjedes af Kejser Carl V. i Adels- og Ridderstanden for sine, Forældres og Forfædres fortjenster af Kejserens Hus og Riget. | Tafinger, Johann Christoph v. (I3174)
|
75 |
dr. med. overlæge i Kolding. | Boysen, Læge Jacobi Frederik Wildfang (I2550)
|
76 |
Dr. theol. Prof. Cancellarius og Provst i Tübingen.
Flygtede for svenskerne til skoven ved Unterhausen, var 1652-62 Procancellarius & Superattendens. | Wagner, Dr. Theol Tobias (I3133)
|
77 |
Dr., Hofretsadvokat, "Rechtsprakticant" i Backnang. | Dinzel, Dr. Heinrich (I3164)
|
78 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schrøder, Civilingeniør, ph.d. Anne Lise E.6.2.1.1 (I40)
|
79 |
Døbt og tilmeldt pinsekirken 1980
Handelseks.1985, advokatsekr.1988,Adv.fa.N.Søndergaard 1990-92,
Adv.fa. H Bollerup-Jensen 1994-96, Adv.fa. Bøgh Andersen & Henriksen 1996. | Nielsen, Kirsten Ea F.4.2.2.4 (I1611)
|
80 |
Døbt og tilmeldt pinsekirken april 1980.
Elektrotekniker, ans.v.ing.fa. Bruun & Sørensen.
Leder af Ã…rhus Kristne Radio 1987. | Abildskov, Lars (I1619)
|
81 |
Død af Tæring i følge kirkebog.
Gravsten på Maarslet kirkegård. | Schrøder, Sophie Charlotte (I2419)
|
82 |
Død i russisk koncentrationslejr | Wiegels, Wilhelm (I1523)
|
83 |
Død på Diakonissestiftelsen. | Schroeder, Rolf F.4 (I813)
|
84 |
Død på sygehjem Solbjerg. | Eickhoff, Alma Ellen (I1569)
|
85 |
Død som lille. | Schrøder, Hanne Sophie Helene (I2414)
|
86 |
Død ved trafikulykke i Sydafrika. | Hansen, Anita Begtrup E.3.2.3.3 (I951)
|
87 |
EDB-assistent 1985, Aarhus Købmandsskole | Nielsen, Bjarne Vestergaard (I2210)
|
88 |
Efter omsorgsfuldt at have plejet sin Moder, til hun døde, da Lene var 20 Aar gammel, kom denne som Husjomfru til Sognepræst N. Clausen-Bagge i Rubbelykke. Det sagdes, at hun gik med en stille Kærlighed til Præstens Søn, cand. theol. Henrik Clausen, som døde ung af galopperende Svindsot.
Da hendes Broder Peter havde overtaget Forpagtningen af Frihedsminde, forestod hun Husholdning og Mejeri der. Hun blev hos ham, efter at han var bleven gift, hjalp sin Svigerinde og blev Børnenes første Lærerinde til sin Død.
Pastor Clausen-Bagge vidnede ved hendes Jordefærd, at hun havde "en god Forstand, noget saa elskeligt, en Blyhed i Gemyttet, en Finhed i Følelsen, et ædelt Hjerte, tækkeligt Væsen, usvigelig Hengivenhed, opofrende Trofasthed, og samvittighedsfuldt bestræbte hun sig for bestemt og punktlig at opfylde, hvad hun erkendte for sin Pligt, elsket af alle og gudfrygtig." | Schrøder, Lene (I294)
|
89 |
Efternavnet er vanskeligt at læse i brevet fra Karl Schrøder. | Noaling, Aurora Meoni (I2518)
|
90 |
Ejer af Drabæk mølle i Skanderup. | Boisen, Møller Hans Jes (I2424)
|
91 |
Ejer af Leerskov 37, amtsrådsmedlem 50-58, i Ø. Løgum menighedsråd 45-69.
Dybe rødder i gammel sønderjysk kultur fik Nis til at føle et alvorligt ansvar over for sin slægts traditioner. Gården Leerskov var for ham betroet gods og blomstrede under hans hænder. Sammen med Helene lærte han ved eksemplet sine børn glæden ved et virksomt liv.
Hans naturlige gæstfrihed var med til at gøre Leerskov til ramme om en lang række familiebegivenheder, glæder og sorger. Han nød anseelse som et begavet menneske med stor indsigt og besad en stille glæde ved naturen omkring sig og ved samværet med familien og en stor vennekreds. | Callesen, Nis Henriksen (I2279)
|
92 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, Thomas Bøgebjerg (I2318)
|
93 |
Elektriker og mekaniker 1944, Eldorado 1949, elektriker Penetang Ontario, Canada 1951, Niagara on the Lake Ont.
Felix skolemateriel, København 1961, Brørup autoophug 1962-1969.
Dec. 1969 til gl. firma i Niagara, eget firma Jacksonville 1972. | Christiansen, Hans Appel E.3.4.1 (I1019)
|
94 |
Elev på Askov 1903-04 og 1906-07, Sommerlæreinde der 1911-17. I huset forskellige Steder: hos J.H.Schmidt Villa "Clara", Haderslev 1905-06 og hos Kloppenborg, København 1907.
Efter 2½ års Uddannelse Husholdningslærerinde 1910.Lærerinde på Forhåbningsholms Højskole fra 1913, til den sluttede 1921.
Skolekøkkenlærerinde ved Kbhvn.s kommunale Fortsættelseskursus 1914-17.
Laboratorieassistent paa Bispebjærg Hospital 1918-21. Medhjælper i K.U.K.A. 1913-20. Assistent paa Steins Laboratorium 1921-32, og på Lukas Stiftelsen fra 1932-54. Klinikdame hos overlæge Mikael Nielsen 1935-43.
Undervist Barneplejersker på Kbhvn.s Kvindehjem 1918-45, på Brøruphus Ungdomsskole sommer 1955
| Schrøder, Elisabeth F.9 (I1291)
|
95 |
Elev på Rødding Højskole 1857-58 | Lützen, Jens Peter A.3 (I419)
|
96 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Ravn, Alexander Konstantin E.2.1.5.7.2 (I2212)
|
97 |
Elisabeth(tante Libbe) var udpræget sin fars datter og løftede på sin vis arven efter ham. Hun var skrøbelig fra sin ungdom, men holdt sig ungdommelig frist gennem årene. Da hun var over 70, tog hun plads som lærerinde på en ungdomsskole.Få levede så stærkt med i slægtens ve og vel helt ud til de fjerneste led. Hun ivrede for at få denne bog oplagt på ny. Trofast i venskab,
taknemlig for dem, der så ud til hende.
Hørte til Vartov menigheds faste stok.-
Død efter et kort sygeleje på sin kære Lukasstiftelse. | Schrøder, Elisabeth F.9 (I1291)
|
98 |
Else, Erling, Troels og Kristian omkom ved en brandulykke i Auning 23/7 1990.
Else lyttede sig frem til glæder og sorger og tog sig tid til at sy, finde, udføre, skrive, skabe glæde - med en sjælden blomst, en firkløver, en ny cykel, et dejligt brev...
Sammen med Erling skabte hun smukke og trygge kår for deres tre drenge. Asger kan se tilbage på et hjem, hvor forældrenes trang til at overskride grænser også gjaldt omhuen for børnene. Deres liv blev så alt for kort; men det var et godt liv. | Callesen, Sygeplejerske Else E.2.1.1.5 (I2284)
|
99 |
En ivrig lille pige, kærlig, glad for at synge, tålmodig under sin 2 mrd. lange sygdom. | Ravn, Elise E.2.1.9 (I384)
|
100 |
Engestofte har Wagner, Skjørringe Kirkebog Waldner.
Datter af Snedkermester W. i København. Hun døde 57 Aar gammel den 12/12 1832. Hun blev sin Mand en tro og sparsommelig Hustru i de trange Aar, de levede sammen, og hun fødte ham ti Børn. Sognepræst Clausen-Bagge nævner hende som "den værdige", hendes Datter Lene, der trofast plejede hende i en længere Svaghedstid til hendes Død, kalder hende uforglemmelig. | Wagner, Johanne Elisabeth (I289)
|