|
|
|
|
Match 251 til 300 fra 510
# |
Notater |
Knyttet til |
251 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schrøder, Lærer Stine E.5.6.1.1 (I795)
|
252 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Frederiksen, Else Marie E.2.1.1.2.2 (I2310)
|
253 |
Lært Farmacien i Næstved apotek fra 1884. Medhjælpereksamen 1888 (mg). Apoteker på Løve
apoteket i Nykøbing F til sin død. | Boysen, Valdemar (I2538)
|
254 |
Lærte forstvæsen hos Caspar Hermann S., traf her
"Rikke", halvsøster til godsforvalter Christian Evertz. De blev gift, han 25 år og hun 30 år gl. Han blev skovrider i Sverige og derefter forpagter på en gård i Skåne. Senere havde han et tobaksudsalg i Hälsingborg. Eiler S. har besøgt familien. Ansat af American Tobacco i Hälsingborg. "Rikke" blev næsten 100 år gl. Der skulle have været flere børn, hvoraf en søn Karl S. født 1860 og en usikker oplysning om en eller
flere sønner kom til Norge.
Ludvig boede ca 1887 i Alfverta, Sverige. | Schrøder, Ludvig Christian (I2418)
|
255 |
Magdalene var brobygger mellem generationer. Hun gik stilfærdigt ind under sin mødrene slægts åndelige arv, og den glæde ved skønheden i kunsten, hun samtidig oplevede i fastrenes kreds, bevarede hun altid. Hun skabte en varm og smuk atmosfære i de dejlige præstehjem og sidst i huset i Genner, hvorfra hun holdt Johannes' minde i æra som et levende medlem af hans gamle menighed og var værdsat af hans efterfølgere for sin positive indstilling.Foruden sin store børneflok havde hun gennem årene plads til både plejebørn og talrige feriegæster. Fast kristentro hjalp hende gennem usædvanlig hårde prøvelser. Hun var taknemmelig for livet, lykkelig for at dele med andre, både det lidet hun ejede af jordisk gods og sin store rigdom af kundskab Hun var trofst mod slægt og venner, altid parat til at beskikke sit hus, når hendes hjælp var tiltrængt. Hun var ærlig indtil det farlige og samtidig ydmyg og overbærende overfor andres fejl. Hendes interessefelt var stort, og hun var respekteret i vide kredse. Som familiesamlingspunkt og meddeler fra slægt til slægt kan hun ikke erstattes.
Hendes begravelse indledtes med en gudstjeneste i Genner kirke med grundtvigsalmer, hun selv havde valgt, og i samme ånd talte pastor Morsing udfra Rom. 8,9.
TM i Kirkeblad for Ø. Løgum og Genner 6/1073. | Konstantin-Hansen, Magdalene E.2.1 (I354)
|
256 |
Malerinde, Stifter foren. for fynske kvinders depot 1939.
Constance var kunsterisk begavet, Som ung skrev hun skitser i den Ferslevske presse, siden i Fyns Tid. 1955 udgav hun "Riget under glaskuplen og andre fortællinger"(83s.). Som elev af Folmer Bonnevie dyrkede hun maleriet og havde febr.1946 en retrospektiv udstilling i Odense. Hun ville gerne dvæle i skønne gamle kirker og harmedes, når vore kirker ikke var frit tilgængelige. Hun elskede liv og skønhed og forstod at skabe fest i sit hjem. Hendes ældste søns optræden ved interneringen 29.august 1943 fyldte hende med moderstolthed. Erindringer fra besættelsestiden har hun skrevet, men de må ikke offentliggøres endnu. | Salicath, Malerinde Constance Frederikke (I1629)
|
257 |
Malermester i Haderslev. | Schrøder, Malermester Godsche Hans Ernst (I285)
|
258 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Beltoft, Maskinmester Børge (I1440)
|
259 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schrøder Ydegaard, Matilde Lerche E.6.2.2.1.2 (I4)
|
260 |
Mauritz var virksom i Sakskøbing | Lützen, Kandestøber og organist Mauritz (I2846)
|
261 |
Med sit blide, udadvendte, taknemmelige og givende væsen var hun afholdt og elsket af alle, der kendte hende. Hun var stærk. Selv i de mange år efter Svens død og i sin svære sygdoms sidste stunder formåede hun at være glad og sprede glæde og optimisme. Hun var levende interesseret i sin families og venners liv. Hun havde et smukt og personligt hjem, hvor familie og venner mindes hende som det glade og samlende midtpunkt.
Kerry døde på Sygehjemmet "De Tre Ege" i Jægerspris efter lang tids smertefuld sygdom. | Petersen, Kerry Dorothea (I1400)
|
262 |
Medejer af Kragelund Teglværk kom senere til København hvor han kom ind i en isforetning, hvor man solgte is fra Norge.
Onkel Jespersen (gift med en søster til Henrik Schrøders l.kone) ejede denne isforetning. | Hansen, Hans (I2519)
|
263 |
Medfødt Hjertefejl, måtte derfor aldrig tage kraftig fat, hvad der faldt henne svært med sin virksomme Natur. Hun elskede Børn, var et udpræget Hjemmemenneske; hendes i Regelen straalende Humør hjalp hende, naar hun måtte give afkald paa mange Fornøjelser.
Hun var i huset hos forskellige Familier, helst hvor der var Børn, bl.a. hos Olav Schrøder i Odense 1902-04. Hun styrede Hus for sin Fader under Agnetes Grønlandsophold 1904-07
Hun døde efter 4 Maaneders Sygeleje; paa hendes Gravsten staar Marc.10,15. | Schrøder, Charlotte Louise F.8 (I1290)
|
264 |
Mellemnavnet "Kastbjerg" stammer fra Hugos grandtante, som havde gården, Kastbjerggaard. Hugos farbror, Kresten, tog dette som mellemnavn, og derefter fik alle børnene det også. | Pedersen, Hugo Kastbjerg (I319)
|
265 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Alkjær, Mette Lene (I2889)
|
266 |
Micheline havde arvet kunstneriske evner. Som elev af billedhugger Isenstein dyrkede hun især modellering. På sund, usnobbet måde bedømte hun mennesker. Trods lange ophold i udlandet foretrak hun de danske strande(Skagen). Mod danske, som kom til Tel Aviv, viste hun stor gæstfrihed.Da hun boede 15 km. fra byen, måtte hun lære at køre bil. Ulykken skete på vej til Jerusalem. | Schroeder, Sonja Micheline Salicetti F.7.1 (I1632)
|
267 |
MINDEORD
? Dorte Villadsen, Skoletjenesten ? videncenter for eksterne læringsmiljøer, skriver mindeord om konsulent Sara Tougaard, København. 51 år
Selv om Sara Tougaard nåede et fuldt arbejdsliv, efterlader hun et markant og omfattende virke. Hendes faglige hjerte bankede for de naturfaglige undervisningsmiljøer, hvor hun gennem ansættelse i Zoologisk Have København, på Experimentarium, Afdelingen for Etnologi(KU), læreruddannelsen, Skoletjenesten på Den Blå Planet og Statens Naturhistoriske Museum, Instituttet for Naturfagenes Didaktik(KU) og senest som konsulent i Skoletjenesten ? videncenter for eksterne læringsmiljøer har sat afgørende spor i den naturfagsdidaktik, børn og unge i dag møder, når de deltager i undervisningen uden for skolen.
Med Saras bortgang har vi mistet den stærkeste naturfaglige didaktiker på feltet. Og vi har mistet et dedikeret menneske, der var skarpt og vidende og hævdende den faglige dialog og debat til højeste niveau. Man skulle altid gøre sig umage i hendes nærvær.
I sin ansættelse som undervisningsansvarlig i Skoletjenesten med arbejdsplads på Statens Naturhistoriske Museum i 2015-18 stod hun i spidsen for at udvikle en højt specialiseret undervisning til skoler og gymnasier, der på fornemste vis viste, hvad museumsundervisning kan og skal. Nemlig bruge det pågældende museums genstandsfelt og arbejdsmetoder som det faglige omdrejningspunkt i undervisningen.
Sara havde høje forventninger til andre, nøjagtig som hun havde til sig selv, hvilket også resulterede i, at hun gennem årene blev mentor for mange, der mødte hende i arbejdsmæssige sammenhæng. Hun vidste, at hun havde meget at give, og valgte netop dét som arbejdsmæssig mission. Derfor var det også en stor glade for os i Skoletjenesten, at hun i 2020 vendte tilbage ? denne gang i en stilling som konsulent. En stilling hun kun nåede at tage hul på, men som vi alle så frem til med begejstring. Vi mærkede fra første dag, at hun var ansat, at der var mange, der efterspurgte hende ? som oplægsholder, sparringspartner, skribent, evaluator, i netværks og følgegrupper eller som facilitator.
Ud over den daglige praksis i de naturfaglige miljøer har Sara bidraget på konferencer, i publikationer, som censor og oplægsholder på et utal af kurser. Sara var en eminent underviser og formidler.
Gennem de mange år, Sara har været i feltet, har hun med sin ordentlighed, sin veludviklede evne til at skabe relationer og sin enestående faglighed utrætteligt guidet og udfordret et utal af kolleger, lærere, lærerstuderende og elever.
Vi er rigtig mange, der kommer til at savne og mangle hende.
(afskrevet af Jens Dinsen - C.2.2.2.3.)
------------------------------------------------------------------------------------------------------------ | Tougaard, Sara C.2.2.2.4.2 (I1197)
|
268 |
Morten L. var virksom i Rødby | Lützen, Kandestøber og organist Morten (I2844)
|
269 |
Mærket af uhelbredelig hjerneblødning fra hun var spæd. | Schrøder, Anne-Marie F.2.1.1 (I1403)
|
270 |
Møbelpolstersvend, (Fritz Hansens Eftf.) 1940
ved DSB´s centralværksted i Kbhvn.1951
Gildekansler Sct. Georgsgildet, Birkerød 1970
Pensioneret 1980 | Schrøder, Møbelpolster Karl Palle F.2.3 (I1399)
|
271 |
Møller på Tørning Mølle.
Købte 1784 Tørning Mølle på auktion for 7777 Daler courant. Af den tilhørende jord er en del købt af herredsfoged Holm. | Boisen, Møller Asmus (I2421)
|
272 |
Navn rettet efter: opslag 86 1860-1870 Haderslev Vor Frue, Haderslev, Haderslev. | Schrøder, Helene Theodore (I2413)
|
273 |
Navneforandring fra Andersen til Alkjær bevilget den 28 oct 1903 | Alkjær f. Andersen, Christen (I2873)
|
274 |
Navneforandring til Alkjær bevilget den 28. oct 1903 | Alkjær, Forstander Marinus Andersen (I814)
|
275 |
Navneforandring til Arne Appel. | Christiansen, Arne Appel E.3.4.3 (I1021)
|
276 |
Navneforandring til Jørn Korn 1961. | Hansen, Jørn Korn E.5.1.1 (I663)
|
277 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christiansen, Læge Lise Nyholm E.3.1.2.1 (I910)
|
278 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, Mette Rud E.3.5.1.1 (I1076)
|
279 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Hansen, Jane Rud E.3.5.1.3 (I1078)
|
280 |
Nekrolog fra "Nationaltidende" den 24. May 1895:
Jordefærd. Igaar jordedes under stor Deltagelse fra Kapellet på Fasankirkegaarden Toldassistent i København Fredeik Peter Ludvig Schrøder. Provst Schepelern talte ved den rigt blomstesmykkede Kiste, og efter at der var sunget en Psalme, samt et "Farvel", bæres Kisten til Graven af den Afdødes tidligere Kolleger. Det talrige Følge bestod væsentlig af Toldembedsmænd og Handlende.
Den Afdøde, der var født den 7. Marts 1828, havde tidligere havt en større Kjøbmandsforretning i Flensborg, men da Krigen i 1864 brød ud, maatte han, grundet på sin Danskhed og Patriotisme fortrække, og tog da til Kjøbenhavn, hvor han i en ca. 3 Aar var etableret som Grosserer. I 1869 konstitueredes han som Toldassistent i Kjøbenhgavn, hvor han den 30, November 1871 fik fast anhsættelse, 1881 kongelig Udnavelse i Toldvæsenets 4. Lønningklasse, og forblev i denne Stilling lige til sin Død, som overraskede ham i selve Udførelse af sin Tjeneste.
Han døde som han levede "en sit Fædreland fuldtro Mand".
Mangen dansk Soldat vil fra Krigaaret mindes ham med Taknemlighed,thi dansk var Schrøder med Liv og Sjæl, altid rede til at hjælpe enhver Dansk, og efter yderste Evne støtte den danske Sag i Slesvig. | Schrøder, Grosserer Frederik Peter Ludvig (I2376)
|
281 |
Nekrolog fra Københavns Universitet's Årbog 2001:
Mogens Blegvad blev født 25. juni 1917 i København som søn af overlæge, dr.med. Olaf Blegvad og Gudrun Blegvad. Han blev student fra Øregård Gymnasium i 1935 og påbegyndte derefter filosofistudiet ved Københavns Universitet, som han afsluttede med magisterkonferens i 1942. Efter den daværende studieordning rummede magisterkonferensen et betydeligt islæt af psykologi; dette harmonerede godt med Blegvads interesser og kom ham tillige til nytte efter eksamen, hvor han i en årække, fra 1943 til 1948, var ansat ved Københavns Kommunes Psykotekniske Institut.
I 1948 - 1949 var Blegvad på et studieophold ved University of North Carolina at Chapel Hill. Dette ophold gav ham et stort fagligt såvel som personligt udbytte, bl.a. stiftede han her venskaber med personer i den amerikanske akademiske verden som han bevarede resten af livet.
Herefter fulgte nogle år, fra 1949 - 1958, hvor Blegvad var beskæftiget som først vikar, dernæst aspirant og til sidst bibliotekar ved det Kgl. Bibliotek. Samtidig arbejdede han på en manuskript med titlen "Den naturalistiske fejlslutning", som han forsvarede for den filosofiske doktorgrad ved Københavns Universitet i 1959. Bogen er et fint udtryk for Blegvads filosofiske profil, dels ved sit emne, der ligger i krydsfeltet mellem moraltænkning og psykologi, mellem filosofi og empirisk menneskevidenskab, dels ved sin metodologiske åbenhed. Bogen er i denne henseende et opgør med den rene sproganalytiske tænkemåde, som på det pågældende tidspunkt var dominerende i den anglo-amerikanske filosofi. Blegvad påpeger, hvorledes denne dominans har fået filosofferne til fuldstændig at overse værdien af fænomenologiske indsigter (i en psykologisk, Gestalt-teoretisk snarere end husserliansk forstand), herunder indsigter i moralens fænomenologi, hvilket undertiden har forledt dem til at nære skepsis mht. selve realiteten af moralske fænomener. Blegvad hævder, at anvendelse af fænomenologiske metoder kunne føre til en løsning af moralfilosofiens grundproblem, nemlig forholdet mellem kendsgerninger og normer, hvor en fundering af moralske normer på psykologiske eller andre empiriske kendsgerninger traditionelt har været betragtet som en grundlæggende fejltagelse, "den naturalistiske fejlslutning". Blegvad udtrykker oven i købet afslutningsvis den dristige tese, at problemet måske ikke så meget består i, hvordan der kan være plads til værdier i en verden af rent faktuelle kendsgerninger, men snarere hvordan der kan være plads til faktuelle kendsgerninger i en verden, som er dybt gennemsyret af værdier.
Bogen peger i retning af moderne debatter, hvor filosoffer har søgt at grunde moralens realitet i en analogi imellem moraloplevelse og perceptionen af sekundære sansekvaliteter. Den peger også ved sine metodologiske overvejelser frem imod den nutidige situation i anglo-amerikanske filosofi, hvor de sproganalytiske redskaber er blevet suppleret med andre, og hvor empiriske, "naturalistiske" metoder spiller en stadig større rolle.
Arbejdet banede vejen for Blegvads ansættelse ved Københavns Universitet, først som forskerstipendiat fra 1960, dernæst som lektor i filosofi fra 1961 og endelig fra 1964 som professor i samme fag.
I 1963 udgav Blegvad en lille bog, "Moral og Samvittighed", som er baseret på en serie radioforedrag som han havde holdt i regi af Søndagsuniversitetet. Her leverer han bl.a. i en populær form en empirisk, "moralvidenskabelig" undersøgelse af den art, hvis filosofiske relevans han havde plæderet for i disputatsen. Det er en redegørelse for moralens og samvittighedens fænomenologi, uddybet med teoretiske indslag fra samtidens moralpsykologi og illustreret med eksempler på moralindlæringens variation fra kulturkreds til kulturkreds. Arbejdet viser, hvorledes Blegvads interesser på frugtbar vis bevægede sig i krydsfeltet mellem praktisk filosofi og de empiriske menneske- og samfundsvidenskaber.
Blegvads filosofiske interesser omfattede også videnskabsteori, især med henblik på samfunds- og humanvidenskabernes problemstillinger. Denne interesse kom fint til udtryk i bogen "Samfundsvidenskab og Samfundsvidenskaber" fra 1969. Her diskuter han klart og oversigtligt samfundsvidenskabernes videnskabsteoretiske status og særlige metodologiske problemer og giver et bud på, hvorfor samfundsvidenskaberne er relativt ufuldkomne i sammenligning med naturvidenskaberne.
Blegvads interesse i samfundsvidenskabernes substans så vel som deres videnskabsteoretiske status viser sig igen i bogen "Samfundstænkning i 100 år -temaer og skikkelser" fra 1984. Denne bog havde Blegvad som redaktør og hovedforfatter, især bemærker man fra hans hånd en fin fremstilling af samfundsvidenskabernes historie. Bogen kombineredes med en ambitiøs radioserie, som også havde Blegvad som hovedredaktør.
Herudover havde Blegvad en stor produktion af videnskabelige artikler til danske og internationale bøger og tidsskrifter. Dertil kommer talrige anmeldelser og bidrag til encyklopædier.
Blegvad var stærkt engageret i Examen Philosophicum ("filosofikum") og tog straks efter sin tiltræden som professor i 1964 initiativ til, at der iværksattes et udvalgsarbejde til at løse de problemer som filosofikum stod over for ved universitetets overgang til masseinstitution med store studenteroptag og stort pres på skemalægningen på grund af de nye strammere studieordninger. Imidlertid blev arbejdet overhalet af den politiske udvikling, "studenteroprøret" og de ændrede magtforhold mellem professor - og lektorgruppen, og Blegvad måtte opleve, at et undervisningsministerielt dekret i 1971 skubbede det meget betydeligt udvalgsarbejde, som han havde haft en væsentlig del i, til side og afskaffede filosofikum. Dette var til stor fortrydelse for Blegvad, bl.a. fordi han, klarere end de fleste af sine kolleger, så værdien af, at filosofien bevarer en bred kontaktflade til andre akademiske fag. Sagsforløbet styrkede også Blegvads universitetspolitiske konservatisme og mistro over for studenterpolitikken, idet han så de studerendes afvisende holdning til filosofikum som en væsentlig faktor i denne politiske beslutning.
Blegvad havde glimrende administrative evner og beklædte allerede tidligt mange tillidshverv i faglige organisationer inden for flere fag, således som medlem af bestyrelsen for Dansk Psykologforening fra 1947 (som næstformand fra 1948), medlem af bestyrelsen af Dansk Sociologisk Selskab fra 1953 (som næstformand fra 1956), for Nordisk Sociologisk Selskab i 1953 - 57 og 1959 - 65 samt for Selskabet for Filosofi og Psykologi fra 1951 og en menneskealder frem. Han beklædte diverse bestyrelsesposter ved Nordisk Sommeruniversitet i perioden 1951 - 69, var medlem af redaktionen af Danish Yearbook of Philosophy 1964 - 86, medlem af Den Danske Nationalkomite for International Union for the History and Philosophy of Science 1978, formand 1982, medlem af bestyrelsen for Fornanderska Fonden, Lund 1983, og for Alf Ross' Fond af 1979 i 1987. Han modtog tillige adskillige æresposter, således som medlem af Vetenskapssocieteten i Lund 1965, og af Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab 1973.
Det filosofiske oplysningsarbejde i regi af Folkeuniversitetet stod Blegvads hjerte særligt nær. Han blev medlem af programrådet ved Folkeuniversitetet i København i 1954, og var næstformand fra 1978 til 88. Han var ansvarlig for opbygningen og ledelsen af hele to fag på Folkeuniversitetets linieuddannelse, nemlig dels filosofi, dels en tværfaglig samfundsvidenskabelig linie betitlet Samfund og Politik.
Blegvad var gift to gange, første gang i 1942 med Sigrid Marianne Holm (ægteskabet opløstes i 1956), anden gang i 1961 med Victoria Britt-Mari Persson, der var jurist og retssociolog. De to delte mange faglige interesser, og skrev artikler sammen. De ledsagede også ofte hinanden på kongresser og udlandsophold, således da Blegvad i 1970 var Visiting Professor ved University of California at Santa Barbara. Blegvad følte sig ligesom Britt-Mari godt tilpas i den amerikanske akademiske verden, ligesom han og Britt-Mari udfoldede stor gæstfrihed når amerikanske kolleger var i byen. Ved sådanne lejligheder var ægteparret Blegvad de strålende værter ved selskabeligheder, hvor kolleger og studerende også var velkomne.
Mogens Blegvad var en akademiker med vidtfavnende interesser og en bred, tværfaglig kompetence i feltet imellem praktisk filosofi og de empiriske samfunds- og humanvidenskaber. Han gjorde en stor indsats i administrative organer, hvor han altid vandt sine kollegers respekt ved sin retlinethed og principfasthed, selv personer som ikke måtte dele hans konservative grundholdninger. Han fandt sig aldrig helt til rette ved universitetets overgang til masseinstitution, og kunne som underviser på store hold virke noget formel og distant. Han var en ganske anden som leder af små læsegrupper og kollokvier. Ved sociale anledninger, som han selv hyppigt bidrog til som en strålende vært, var han munter, ja ofte kåd. Vi er mange der er taknemmelige for at have mødt ham i alle disse sammenhænge.
Mogens Blegvad døde den 12. august 2001.
Han vil leve i vores erindring.
Finn Collin
| Blegvad, Mogens E.1.2.1 (I1327)
|
282 |
Niels L. var virksom i Rødby | Lützen, Købmand Niels (I2836)
|
283 |
Note 2. Skrevet af barnebarn Jens Dinsen C.2.2.2.3. – Slægtebogens tekst fra 1957.
Født på Thorup Østergård, Simested sogn, søn af gårdejer Niels Christian Andersen og hustru Dorthea Hansen. Elev på Testrup 1898-1899, lærer (Silkeborg) i 1903, årskursus lærerhøjskolen i gymnastik i 1906, i engelsk og dansk i 1914 – 16. Sløjdeksamen i København i 1912, højskolelærer – kursus i Askov i 1919. Lærer ved Kolt efterskole1903 – 04, anden lærer Østofte 1904 – 06, ved Mulernes legatskole, Odense 1906 – 08, førstelærer i Østofte 1908 – 13, kommunelærer i Ordrup (Gentofte) fra 1913, forstander for Gentofte kommunes fortsættelseskursus 1928 – 48, beskikket censor ved seminarierne fra 1013, medhjælper ved gymnastik inspektionen 1922 – 33 ved sløjdinspektionen 1030 – 50.
Ridder af Dannebrog i 1948.
Hans væsen var troskab og kærlighed, retsind og pligtfølelse, fra han som dreng vogtede sin faders får under hedebakkerne i Himmerland og siden gennem alle livets forhold i hjem og skole, Hans livssyn hvilede på de åndelige værdier, han fandt i grundtvigske kredse, hov Nørregård på Tes i Silkeborg. I 1919 tog med sin familie ophold i Askov for at deltage i sløjdskole lærerkursus og blev nær knyttet firl forstander Anders Nielsen på sløjdskolen.
Alt dette kom til at præge hans lærergerning.
Hans livs hovedopgave blev den almene undervisning for voksne i Gentofte kommune, der under hans ledelse voksede op til en omfattende skole. "ingensinde glæder han sig mere end ved de lejligheder, hvor kursuspræget måtte vige for noget ægte menneskeligt.
| Alkjær, Forstander Marinus Andersen (I814)
|
284 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Poulsen, Henning Friis (I1296)
|
285 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Dinsen f. Dinsen-Hansen, Anders C.2.2.2.2.1 (I882)
|
286 |
Note skrevet af barnebarn til Marinus, Jens Dinsen C.2.2.2.3.
Sløjdbladet skriver følgende nekrolog september 1950.
Forstander M. A. Alkjær døde 72 år gammel i Haderslev den 28. september (1950) under en rejse. Han var frisk og oplagt til rejsen, og døden kom overraskende. Han blev begravet på Ordrup kirkegård under stor deltagelse den 3. oktober (1959). Han var ridder af Dannebrog.
M.A. Alkjær havde i en menneskealder plads i sløjdforeningens ledelse. Han var kendt af alle, dels i sin tid som lærer på kursusene i Askov og dels senere som tilsynsførende for Askov-Sløjd-Retning, et hverv som han med største interesse og iver gik op i.
Som tilsynsførende var han den tålsomme og lempelige, men han fastholdt sine synspunkter. Kunne han ikke nå deres gennemførelse med et slag, lagde han op til det næste – lige så elskværdige som altid, men med det faste klare mål at nå det tilsigtede resultat. I askov-Sløjdbevægelsen har han således været en drivende kraft – langt mere end adskillige, som kun kendte hans elskværdige form, nåede at se.
Han uddannede sig i sine yngre år i begge sløjdretninger, men han var alle dage Askov-Sløjdens mand. Hans ungdomserfaring fra Dansk Sløjdlærerskole gav ham dog nok – på en tid, da dette ellers kunne knibe for Askovfolkene – en vis forståelse af, at også Dansk Sløjd havde værdier, som måtte pålagtes.
I de sidste fem og tyve år stod han i Sløjdbevægelsens forgrund og dav deltager i alle væsentlige forhandlinger og afgørelser. Indtil i fjord – da yngre kræfter trådte til – var han i ledelsen for sløjdforeningen af 1902, og hans medarbejdere påskønnede stærkt både hans initiativ, hans udholdenhed og personlige trofasthed. Han var ikke blot en medarbejder; han var også en ven.
I sin tjeneste under Gentofte kommune nedlagde han sig stor fortjeneste som leder af ungdoms- og aftenskolevæsnet. Fra en beskeden begyndelse voksede de under hans ledelse til de helt store dimensioner. Ved siden af sløjdsagen havde denne ungdomsskolesag hans største interesse. Nationalt var han varmt følende for Sydslesvig, som han da også havde på nært hold; en datter (min mor Eli C.2.2.2.) er gift med Skolelederen i Nibøl (Niebüll).
Vi har mistet en varmhjertet medarbejder og ven. Vi mindes ham og hans indsats med dyb og oprigtig tak.
| Alkjær, Forstander Marinus Andersen (I814)
|
287 |
Note skrevet af Christians bror Jens Dinsen C.2.2.2.3. i december 2007.
Christian er ingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Horsens.
Christian har arbejdet ved rådgivende ingeniørfirmaer på Sjælland og har været baneingeniør hos Danrail i Thailand. Baneingeniør i Esbjerg, Sektionsingeniør i DSB Infrastruktur, ingeniør i Banestyrelsen i København. P.t. infrastruktur-chef ved Vestsjællands lokalbaner. | Dinsen Hansen, Christian C.2.2.2.5 (I866)
|
288 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Dinsen-Andersen f. Dinsen, Farmaceut Christine C.2.2.2.3.2 (I1175)
|
289 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Tougaard, Jakob C.2.2.2.4.1 (I1196)
|
290 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Benborg, Rikke (I874)
|
291 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Olesen, Carsten Kjær C.2.6.3.1 (I1269)
|
292 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Olesen, Mikael Kjær C.2.6.3.1.2 (I1275)
|
293 |
Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec 2007
Anders var hustømrer i Stågerup på Fyn | Christensen, Anders (I1310)
|
294 |
Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec 2007
Anders var skræddermester i Fåborg | Andersen Pirud, Anders (I1314)
|
295 |
Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec 2007
Chresten var husmand i Ollerup på Fyn | Ottesen, Chresten (I1312)
|
296 |
Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec 2007
Chresten var værftsejer i Troense på Tåsinge | Andersen, Cresten (I1308)
|
297 |
Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec 2007
Christen var gårdmand i Strandhuse i Ulbølle på Fyn. | Mortensen, Christen (I1318)
|
298 |
Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec 2007
Karen var stupige på Valdemar slot på Tåsinge. | Andersen, Karen Kirstine (I1309)
|
299 |
Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec. 2007.
Alice arbejdede i 1924-28 hos sin moder på Berkhamstead golfklub, Dickinsons papirfabrik 1929-39, spejderfører, børnehavelærerinde i Hemel Hempetead 1945-46, ansat ved John Dickinsons fabrik fra 1946, har haft en lang række tillidshverv i faglige organisationer som arbejdernes tillidsmand, i sogneråd og kommunale udvalg, kursus i engelsk politisk historie på Ruskin college, Oxford i 1955, delegeret ved di engelske samvirkende fagfunds konkres (TUC) London i 1957.
Alice blev pensioneret i 1969.
| Storrow f. Francis, Alice Elisabeth C.2.3.2 (I1236)
|
300 |
Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec. 2007.
Anna Cathrine var stupige på Hvidkilde
Slot ved Svendborg inden hun sammen med Rasmus flyttede til København.
| Nielsen f. Andersen, Anne Cathrine (I1193)
|
|
|
|