Notater


Match 101 til 150 fra 509

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 11» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
101 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Kampp, Philip E.2.3.4.1.4 (I1800)
 
102 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Karner, Uffe (I3006)
 
103 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Priess, Kaj Vilner E.3.5.3.2 (I1115)
 
104 Erik døde pludseligt under en bueskydning af en stor blodprop i hjernen i følge Hanne C.2.6.4.1. Hansen, Erik Sigurd (I1294)
 
105 Ester døde på Frederiksberg hospital efter længere tids tiltagende skrøbelighed.
Hendes ord formede sig ofte uvilkårligt i bogstavrim. Hun var reserveret, reel og redelig, bange for de stærke ord. Hun var redebon til at hjælpe. Det viste hun da Charlotte var så syg og nødig ville blive på sygehus, så påtog Ester sig nok så resolut at passe hende, skønt hun selv var på kontoret om formiddagen og på kursus senere på dagen, det var ved at overgå hendes kræfter.-
Hun var rundhåndet, ikke mindst over for lillesøster, som hun tog med på rejser til Norge og Sverige. Fra de yngre år var hun vant til at Elisabeth blev syg om foråret,"så er det lettere, at jegbor hos dig". De flyttede sammen 1941.- Sit gamle felt fulgte Ester gennem "Ungdom og idræt" og bogen om Eli Björksteen, lige til hun kom på hospitalet. Salmer og sange kunne hun udenad fra barn, ja endog et langt digt som C.Plougs om Audun og bjørnen. 
Schrøder, Lærerinde Ester F.6 (I1288)
 
106 Evald Jørgensen havde slægtsgården "Nabelslund" i Studstrup nord for Århus Jørgensen, (Carl ?) Evald (I2922)
 
107 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Bønnelykke, Christina Konstantin E.2.1.5.1.1 (I2182)
 
108 Faddere: Barnet blev båret til dåben af: Jomfru Jacobine Boesen fra Taarnmark,(Stednavnet skal sikkert være Tornemark By)
Jomfru Hansine Georgine Christophersen.
?---------?.
Lorentz Larsen.
Toldbetjent Fabricius. 
Schrøder, Grosserer Frederik Peter Ludvig (I2376)
 
109 Fadere.
Farfar: Farver Henrik Nielsen, - Lyngby
Mormor: Fru Marie Steensgaard - Risskov. 
Nielsen, Betty Elisabeth (I2715)
 
110 Faderen er noteret som udlagt barnefader.
Thorvald Axel tog navneforandring til Randrup i 1906. 
Petersen, Thorvald Axel (I2999)
 
111 Faktor ved det Hertugl. jernværk i Königsbronn. Wagner, Johann Ludwig (I3128)
 
112 Faldt mod en rødglødende kakkelovn og fik sit ansigt skamferet. Blev hjemme på Vejlshus og var huslig, men blev sindsyg. Schrøder, Elfrida Juliane (I2471)
 
113 Fars liv bevægede sig fra opvæksten i Klampenborg, studietiden i København til første job på Falster i Orehoved og videre til Odense for at slutte i Jylland i Sønder Felding. Far døde alt for tidligt - den 12. marts 1982 bare 61 år gammel. Han var familiefar med stor F - altid i det hyggelige hjørne, med en frisk bemærkning om alt og alle.

Hans uddannelse som civilingeniør førte ham hurtigt til et lederjob på Falster, hvor han blev direktør for Orehoved Træ- & Finérindustri. Jobbet gav ham mulighed for at være hjemme til frokost hver dag. Maden stod også klar, når han trådte ind af døren, så der blev tid til en "powernap" i øreklapstolen, inden han skulle på job igen.

Far havde arvet en mængde jakkesæt fra vores morfar, så han havde et par skabe fyldt. Hver morgen tog han det sæt på, som hang forrest i skabene - om aftenen efter luftning på altanen, blev dagens jakkesæt hængt bagerst i skabet. Sådan blev de mange jakkesæt brugt lige meget.

Far fortalte vidt og bredt om hvor stolt han var over at have kone, 4 døtre og en hunhund, hvilket også holdt ham i gang i al hans fritid. Han engagerede sig som oftest i pigernes fritidsinteresser som f.eks. spejderbevægelsen, hvor han både var med som post på mange natløb og aktiv i forældregruppen.

Vores forældre - eller især vores far - ville gerne have haft drenge også, men der blev ved med at komme piger. Til sidst opgav de, for som han sagde: drengene skal jo nok kom til på et senere tidspunkt - og det fik han ret i.
Han havde planer om, at vores mor og han, når de blev gamle, skulle bo én uge hos hver af deres døtre - men desværre blev han jo ikke særlig gammel, så det blev aldrig prøvet.

Mange ferier og familiesammenkomster blev holdt i farfar og farmors sommerhus "Ulfshus" i Bisserup. Mange af de bedste traditioner stammer herfra - fællessang når flaget skulle hejses og tages ned om aftenen, kroket spil på græsset efter aftensmaden, sang fra Kongesangbogen som en fast del ved måltiderne og selvfølgelig de faste badeture i familiens eget badehus. Kirsten og Charlotte er begge døbt i Holsteinborg Kirke - og de efterfølgende dåbsfester blev derfor også holdt i Ulfshus med familie og venner. Farfars ældste søster tante Caro C.2.1., som havde Enghuset lige ved siden af, var slægtens ældste repræsentant ved de to barnedåb.

I en alder af 55 havde far planer om at realisere drømmen om at blive skisportstræner i Frankrig. Han sagde sit job op og startede så småt planlægningen. Inden han nåede ret langt, fik han en opringning fra en gammel konkurrent Kaj Bennedsen fra Jutlandia Døre om at komme til Sdr. Felding og hjælpe med en konkret opgave på fabrikken. Det udviklede sig til, at han kort tid efter blev fastansat og gik på jagt efter en bolig i området.

I 1977 købte vores forældre "Bittegården", som uden overdrivelse var en faldefærdig rønne eller sagt på en anden måde - et vaskeægte håndværkertilbud. Det var så heldigt, at Charlotte og hendes meget praktiske kæreste, Flemming flyttede med til Jylland. Far og Flemming startede istandsættelsen af stuehus og stald og havde et fantastisk makkerskab frem til det færdige resultat godt 3 år senere. Drømmen om et sted på landet med plads til alle 4 døtre med deres familier var skabt.

Efterårsferietraditionen blev skabt på "Bittegården" i 1977. Hele familien - børn, svigerbørn og børnebørn har lige siden været samlet 3-4 dage i oktober et sted i landet. Her synger vi fra Højskolesangbogen, spiller Mah-jong, danser Lanciers og flyver med drager og leger med børnene.

Bisserup og familietraditionerne er ført videre. Vores far ville være tilfreds med den udvikling og glæde det fortsat skaber for os alle.
 
Schrøder, Hans Franch C.2.7.2 (I1829)
 
114 Fik borgerskab i Haderslev 14 Mar 1827. Jepsen, Skibskaptajn Andreas (I2431)
 
115 Fik efternavnet Ravn ved indgåelse af ægteskab i 1991 Nielsen, Bjarne Vestergaard (I2210)
 
116 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Bang, Ulla (I1889)
 
117 Forbehandler ved Patentdirektoratet 1943-65
Kommandør af Danebrogordenen 1972, Afsked med pension 1974.
Bestyrelsesmedlem i Schrøder Slægtssamfundet 1955-87, formand 1964-81 
Schrøder, Oberst Ib Johannes F.2.2 (I1398)
 
118 Forpagter på Bøstrupgård i Drøsselbjerg sogn v. Slagelse, senere vognmand i Ringsted. Schrøder, Johannes Wilhelm (I3282)
 
119 Forskellige navne ved forskellige opslag:
Cathrine Dorothea Lauritzen i følge opslag 75 1849-1870 Nustrup, Gram, Haderslev.
Dorthea Cathrine Lauritzen i følge opslag 483 1852-1861 Haderslev Vor Frue, Haderslev, Haderslev. 
Lauritzen, Cathrine Dorothea (I2410)
 
120 Forvalter på Bygholm ved Horsens og herredfoged over Hammerum herred. Jensen, Forvalter Peder (I3280)
 
121 Fra 1952 Patient på Forsorgscentret Andersvænge
ved Slagelse. 
Schrøder, Henrik F.2.2.3 (I1432)
 
122 Fra barndommen af var hans sind vendt mod et liv i fædrelandets og kunstens tjeneste.Han har efterladt sig en række skønne malerier og keramiske arbejder: Maleri af faderen (Grundtvigs Hus), af hustruen (Charlottenborg 1935), børnerelief (Den fri udstilling), Grundtvigsbusten i keramik efter tegning af N.Skovgård (Grundtvigs Hus).
Han elskede naturen, kunne sidde målløs og indsuge et midtjydsk landskabs storlsdne linier og stærke farver; forbavsende hurtigt kunne han fæstne dybderne i det vide udsyn på lærredet.
Ofte lånte han motiver til sine keramiske arbejder fra naturen, hans barokke lune udfoldede sig her.-Han var en elsket lærer.- Fra 1885 var han medlem af Kbhvn.s skytteforening, 17 år gammel vandt han riflen, han var med i rekylkorpset fra 1914, til det til hans store sorg blev ophævet i 1937. Sandhed og retsind prægede ham, aldrig gik han på akkord.
Et særpræget menneske. 
Schrøder, Maler og Keramiker Karl F.2 (I577)
 
123 Fra Danske Sagfører:
Trolle-Christensen, Aage Emilius, (1916 Navneforandr.),
f. 11. Apr. 1891 i Holbæk; S. af Provst og Sognepræst Axel Carl Emilius G. og Hustru Olga Marie Wilhelmine Trolle;
g. 9. Febr. 1917 i Kbhvn.
m. cand. phil. Gudrun Juul Holst,
f. 9. Febr. 1892 i Kbhvn.; D. af Tandlæge, Professor Christian H. og Hustru Johanne Nissen-Juul.

1909 Student fra Metropolitanskolen.
1915 cand. jur. Fuldm. 15. Juni 1916 By- og Herreds-i'uldm. i Rudkøbing. 9. Sept. 1919 Sagfører; Beskikkelsen deponeret; Dommerfuldm. i Rudkøbing. 24. Sept. 1934 Landsretssagfører. 1. Apr. 1935 Beskikkelsen udleveret; praktiseret i Rudkøbing siden. 1. Apr. 1935 off. og benef. Sagor ved Retten i Retskres Nr. 36, Rudkøbing Købstad og Langelands Herreder. 
Trolle-Christensen, Aage Emilius (I165)
 
124 Fra kirkebogen:

Nr. 5. FREDERIKKE LOUISE SCHRØDER f.23-8-1846.
d.i Kirken 27-9-1846.
Forældre: Skovrider Anders Ancher Schrøder og hustru Karen Sophie
Erasmine Schrøder f.Randrup.
Præsteenke Madam Randrup bar barnet.
Faddre var: Secretair og Forvalter Bagger fra Raahavegaard,
Forpagter Madsen paa Højbygaard, Student Erhardt Holst paa
Højbygaard, og Jomfru Thrine Schrøder fra Skjørringe.
 
Schrøder, Frederikke Louise B.3 (I425)
 
125 Fyrstelig Lauenburgsk Forvalter i Mustin Wolters, Burkhard (I3140)
 
126 Fyrstelig Raad og Høvedsmand i Tapiau. Kunheim, Georg v. (I3153)
 
127 Fyrsterlig Staldmester i Neustadt an der Linde Gottlieb, Staldmester Johann Carl (I3136)
 
128 Født i Askov. Maskinlærling hos Konstantin Hansen & Schrøder, Kolding, marinesoldat 1894, ingeniør fra Københavns Teknikum, ansat på hærens laboratorium og lærer ved teknisk skoles aftenhold.
I 1898 ingeniør hos F. L. Smidth i Estland og USA, 1903 leder af filial i Bielitz, Østrig.
I 1910 flyttede afdelingen til København, forretningsrejser til Mellemeuropa, Palæstina, Australien, Sydamerika. Overalt vandt han venner og opnåede gode resultater for firmaet.
I 1939 faldt han for aldersgrænsen, men hans store tekniske og merkantile erfaringer og menneskekundskab fandt anvendelse ved udbygning af vestjyske vandkraftanlæg; fra 1940 repræsenterede han et firma i Brünn, der leverede turbiner.
Aage var nær knyttet til sin mor og bindeled til Wagnerne og Holtensamfundet; hans breve fra forældrene er en vigtig kilde til deres liv. Han var en ydmyg, stilfærdig, indesluttet natur med en sjælden ædel og ridderlig karakter. Som formand for vores slægtssamfund ledede han vore stævner smukt og kunne i korte rids tegne et sandt og nænsomt billede af de afdøde.
Død på Lukasstiftelsen.
Mindeord af C. F. R. (underdirektør Røder) i "Ingeniør og bygningsvæsen" 21/53. 
Schrøder, Aage E.6 (I28)
 
129 Født i sin farmors seng på husmandsstedet "Bakkevang", Resen ved Struer, under et weekendbesøg.
Bopælen var dengang i Vester Hjermitslev, Vendsyssel. 
Nielsen, Bjarne Vestergaard (I2210)
 
130 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Outzen, Helle Konstantin E.2.1.5.1.2 (I2183)
 
131 Førstelærer Hejbøl skole, Ølgod 53-61, V. Bjerregrav 61-67, Skoleinspektør v. Løvel sk.72-87, pensioneret 87, Kirkesanger Bejsnap 53-61, V.Bjerregrav 61-68. Medstifter af og B.M. i DATS (Dansk Amatør Teater Samvirke) Vestjysk Kreds, B.M. i DATS Skive-Viborg kreds,Viborg og Omegnslærerkreds, menighedsrådsmedlem. I V. Bjerregrav og i Pederstrup. Instruktør v. Skringstrup Scenen, kredskonsulent i DATS.
 
Jakobsen, Jakob Ellis Møller (I1789)
 
132 Geheimeråd hos Fyrstbiskoppen i Bremen og Overamtmand over Verden Amt. Wolters, Heinrich (I3150)
 
133 Gejstlig Forvalter og Overtolder i Neustadt an den Linde. Wolters, Joachim (I3138)
 
134 Generalmajor og Kommandant paa Bornholm. West, Niels (I259)
 
135 Gennemgået artillerikursus 1941-43.
Interneret 29. august -november 1943, ved krigens ophør militær chef for Kulsvirbat.2.komp. (Fred.borg Amt Vest).Div. kursus og studieophold i Tyskland(British Army of the Rhine), Storbritanien og USA 1945-57.
Lærer ved artilleriskolen 1947-51 og 1956-62.
Chef for 10.luftværnsafd.(Raketforsvar)1962, Overført til flyvevåbnet under betegnelsen Luftværnsgruppen, chef 1963-65 og fra 1969 til pensionering.
Elev på NATO Defence College, Paris 1965, flyverattache ambasaden i Washington 1965-67 og militær-og flyveattache ved ambassaden i Ottewa 1965-66 og forsvarsattache samme sted fra 1966, forbindelsesofficer til SACLANT(Norfolk Virginia)1966-67. Som generalmajor dansk repræsentant i NATO´s militærkommite 1966-69.  
Schrøder, Oberst Ib Johannes F.2.2 (I1398)
 
136 Gift Konrad og ændrede fornavn til Ea. Nielsen, Kirsten Ea F.4.2.2.4 (I1611)
 
137 Gift med Poul Christensen, Glumsø. 2 sønner Mogens og Åge. Jeg mener, jeg besøgte Martha i 90-erne i Næstved. Christensen, Martha Marie Magdalene (I3425)
 
138 Gift med Provst Petersen. Boysen, Anne (I2546)
 
139 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Berg, Annemette Konstantin E.2.1.5.3.1 (I2194)
 
140 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Christiansen, Aja Vibeke E.3.1.1.2 (I896)
 
141 Gjæstgiver i Hjorten i Lorch, siden Borgmester der. Müller, Borgmester Johann Georg (I3159)
 
142 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Adam de Villiers, Veronique Hanne Madeleine Marie B.2.4.1.5.2 (I2627)
 
143 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Cedeno, Rosa (I2646)
 
144 Grosserer, Missionskasserer. Schrøder, Grosserer Johannes Elieser F (I51)
 
145 Gustav Adolf Ernst Theodor (f. 27.9.1885 i Haderslev, vist på den nuv. adr. Storegade 9) gik søvejen og var kaptajn på "St. Louis", som i maj 1939 afgik fra Hamborg med omkr. 900 jøder om bord, destination Havanna.
Her blev skibet nægtet at lægge til kaj, kun 23 fik lov at komme i land, resten blev nægtet adgang i såvel Havanna som USA, (en telegrafisk appel til præsident Roosevelt blev ikke besvaret).
Han sejlede op langs Floridas kyst, men blev overvåget af US Coast Guard, som affyrede et varselsskud mod skibet.
Pga. proviantbeholdningen måtte man returnere til Europa. Men han nægtede at vende tilbage til Tyskland, før han havde opnået en sikker havn for passagererne.
I sidste øjeblik lykkedes det at få dem fordelt i Holland, Frankrig, Belgien og England. Han skulle have haft planer om at sejle skibet på grund ved Englands kyster for at tvinge England til at reagere.
Om dette er der skrevet adskillige bøger og i 1976 lavet en film "Voyage of the Damned" med Max von Sydow som Gustav Schrøder.
Han er posthumt af den israelske stat optaget i "Righteous Among the Nations". 
Schrøder, Gustav Adolf Ernst Theodor (I2701)
 
146 Gustava fik disse svenske navne, da to svenske officerer fra de svenske tropper på Fyn var indkvarteret i skovridergården i 1848. Schrøder, Gustava Adolphine (I2456)
 
147 Gårdejer i Skjoldager.

Gik i skole i Flensborg. Lærte landvæsen på Sk.....gård og var forvalter på flere gårde i Angel. Den 1. maj 1836 købte han Skjoldager i Gram (Sønderj.)
Familien Lautrup stammer fra Flensborg, hvor den ældste vi kender, Christian L. ejede den såkaldte Lautrups Mølle i St. Jørgensby. Denne er en vandmølle, som nævnes allerede i begyndelsen af det 17. århundrede. Dens navn er fundet på regn fra 1608 og 1624. Den brændte 15. juni 1904. 
Lautrup, Gårdejer Aegidius (I2438)
 
148 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Schrøder, Simon E.5.6.1.3 (I797)
 
149 Han begyndte sin militære Løbebane som Landkadet i 1831 og blev i 1835 Sekondliutenant à la suite ved holstenske Infanteriregiment samt Pagekadet og Repetent ved Landkadetkorpset.
1936 forlod han dette Korps og traadte i Sekondlieutenants Nummer ved Regimentet.
Fra 1838-42 gjennemgik han den kongl. Højskole, og udnævntes efter Hærorganiisationen af 1842 til Premierlieutenant à la suite i Infanteriet.
Ved Afgangen fra Højskolen forsætt4es han til Ingeniørkorpset som Premierlieutenant og ansætts ved de ved nysnævnte Organisation oprettede Ingeniørtropper med Garnision i Rendsborg.
1845-46 virkede han ved Vejtjenesteni Lauenborg og 1846-47 ved Fæstnings- og Bygningstjenesten i Rensborg.
Efter i 1847 at være forfremmet til Kaptajn af 2. Klasse kom han på ny til Ingeniørkompagniet i Rensborg, hvor han forblev, indtil dette i 1848 sluttede sig til Oprørshæren.
Han overgik da til Fæstnings- og Bygningstjenesten i Kjøbenhavn, men ansattes i Krigsperioden 1849 ved Feltingeniørdetachementet og deltog i Forsvaret af Fredericia og Udfaldet der fra 6. Juli.
Samme aar blev han Kapitajn af 1. Klasse, og i 1850 gjorde han Tjeneste ved Feltingniørdetachementet som Troppekommandør og var med i Slaget ved
Isted 25. Juli.
Imellem Krigsperioderne 1849 og 1850 var han ansat ved Ingenuiørtropperne, hvilken Virksomhed han ogsaa gjenoptog efter Krigen.
Fra 1851-52 fungerede han som Kommandør forIngeniørdetachmentet i Slesvig og fra 1852-63 som dirigerende Officer for Ingeniørdirektionen sammesteds.
I 1860 erholdt han Majors Karakter, og i 1861 bestyrede han Befæstningsanlææene i Dannevirkestillingens Centrum.
Ved Udbruddet af Krigen 1864 overtog han Stabschefsposten ved den aktive Ingeniørkommando, som han beklædte, indtil han efter Dybbøls Fald blev kommanderende Ingeniørofficer paa Als.
Efter Krigen ansattes han som højstkommanderende Ingeniørofficer paa Fyn og i 1865 som dirigerende Ingeniørofficer for Kronborg Fortifikation.
Fra 1865-69 var han tillige bestyrende Officer for Anlægget af Kjøbenhavns Søbefæstning.
I 1865 udnævntes han til virkelig Major og i 18687 ved den nye Hærlovs Ikrafttræden til Oberst for 2. Ingeniørbataillon (Reservebataillon) og 2. I(ngeniørdirekttion.
Førstnævnte Stilling fratraadte han i 1877, og sidtnævnte i 1869, i det han da overtogChefsposten ved 1. Ingeniørdirektion, som han dog atter afgav i 1870

I 1867 var det nemlig blevet overdraget Schrøder at lede de den Gang paabegyndte omfattende Forsøg vedrørende Anvenddelse fa Søminer, paa hvilket Omraade der samvirkedes med de 2 andre skandinaviske Riger. Disse Forsøg førte til Loven af 1870 om Oprettelsen af Sømintjenesten ved Hæren, og det var da selvfølgeligt, at Schrøder, der havde sat saa meget dygtigt Arbejde ind paa denne Sag, blev Chef for den nye Tjeneste, hvilken Stilling han beklædte indtil 1878.
Ved sin Fratræden indtraadte han aom Medlem af den samme Aar under Marineministeriet oprettede Søminekommission.

Fra 1877 indtil sin Afsked af Krigstjenesten 8. Januar 1880 var han Chef for 1. Ingeniørdirektion, og det overdroges ham 1881-88 at bestyre Bygningsvæsenet ved Usserød Klædefabrik og Frederiksværk Krudtværk.
Ordner: 1871 Kommandør af 2.Grad - I 1878 Kommandør af 1.Grad af Dannebrogsordenen.

(Kilde: DbL/15) 
Schrøder, Oberst Christian Frederik Napoleon (I2577)
 
150 Han blev født i Stubbekøbing,og var skibsfører allerede som 18 årig, hvor han og hans far, Troels Volsgaard, drev skibsvirksomhed fra Stubbekøbing.
Da han var 37 år, i 1864,skete skibsforliset med skonnerten "de 5 søskende" af Sakskøbing.
Han efterlod sig hustru, skipperdatteren fra Marstal, Gottharmine Claudine Gotthardt og 2 spæde børn: Anna Marie og Agnes Volsgaard. 
Wolsgaard, Skibsfører Carl Emil (I2793)
 

      «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 ... 11» Næste»