Johan Ludvig Alkjær, C.2.2.1.1

Notater:

Note skrevet i december 2007 af Johans fætter Jens Disen C2.2.2.3
Johan blev student i 1958, arkitekt fra kunstakademiet i 1971, lærer samme steds i 1971, Nationalbanken, fuldmægtig i grafisk afdeling.
Designer af frimærker og den nye mønt- og pengesedler serie som kom i tidsrummet 1993 til 1999.

Johan blev gift med Bente Olsen [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Christian Alkjær, C.2.2.1.1.1
2. Jens Alkjær, C.2.2.1.1.2

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorethy Plambeck. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet af Nielses nevø, Jens Disen C.2.2.2.3 (dec. 2007)
Niels tog studentereksamen fra Ordrup gymnasium i 1928, sløjdlærer eksamen fra Askov 1932, cand.mag. 1936. Studieophold ved universitetet i London og Exeter samt i Italien, Rom og Paris. Manuduktør, universitetsassistent 1937.
Lærer ved Mariaforbundets sociale kursus 1936-40, Vestre borgerdyd 1949-41, lektor i engelsk litteratur ved Århus universitet fra 1945. Københavns universitet 1962 – forskningsbiblioteket ved det Kgl. Bibliotek 1959.
Niels har udgivet Studier i Shelleys digtning, udgivet "Ludvig Find" udstillingskatalog i malerens hundrede år 1969 og "William Blakke og andre Essays" 1974. Udgivet Udvalgte skrifter William Blake 1970, medforfatter af Det indre Univers 1972. Tidsskrifter og kronikker 1964-71 vedrørende norrøn litteratur i københavnske samlinger. "Ludvig Finds Børnebilleder" 1980.
Niels var, indtil han som 70-årig måtte trække sig tilbage, ansat ved Det kongelige Bibliotek. Hans hovedinteresse var de engelske og romantiske digtere.
En hjertesag var udleveringen af de islandske håndskrifter, hvor han med ukuelig energi deltog i diskussionerne. I sit korte otium kastede han sig helt over sine interesser læsning, musik og havedyrkning.

Niels blev gift med Grete Alkjær f. Find den 10 dec. 1936 i Københavns Rådhus. Grete (datter af Ludvig Find og Maren Kirstine Clausen) blev født den 12 jul. 1904 i Frederiksberg; blev døbt i i Valgmenighedskirken; døde den 06 sep. 1973 i Gentofte Hospital (tidl. Amtssygehuset); blev begravet i Ordrup Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Noten er skrevet af Gretes nevø Jens Dinsen C.2.2.2.3. i november 2007
Grete var datter af maleren Ludvig Find og hustru Maren Kirstine Clausen, Baldersbrønde.
Grete var sygeplejerske på Bispebjerg sygehus i 1929, ved Frederiksberg hospital 1930-36.
Ludvig Find er repræsenteret på statens museum for kunst.
Gennem Grete er mange af Ludvig Finds tegninger og malerier sikret på familiens vægge i hjemmene.

Notater:

Note skrevet af barnebarn til Marinus, Jens Dinsen C.2.2.2.3.
Sløjdbladet skriver følgende nekrolog september 1950.
Forstander M. A. Alkjær døde 72 år gammel i Haderslev den 28. september (1950) under en rejse. Han var frisk og oplagt til rejsen, og døden kom overraskende. Han blev begravet på Ordrup kirkegård under stor deltagelse den 3. oktober (1959). Han var ridder af Dannebrog.
M.A. Alkjær havde i en menneskealder plads i sløjdforeningens ledelse. Han var kendt af alle, dels i sin tid som lærer på kursusene i Askov og dels senere som tilsynsførende for Askov-Sløjd-Retning, et hverv som han med største interesse og iver gik op i.
Som tilsynsførende var han den tålsomme og lempelige, men han fastholdt sine synspunkter. Kunne han ikke nå deres gennemførelse med et slag, lagde han op til det næste – lige så elskværdige som altid, men med det faste klare mål at nå det tilsigtede resultat. I askov-Sløjdbevægelsen har han således været en drivende kraft – langt mere end adskillige, som kun kendte hans elskværdige form, nåede at se.
Han uddannede sig i sine yngre år i begge sløjdretninger, men han var alle dage Askov-Sløjdens mand. Hans ungdomserfaring fra Dansk Sløjdlærerskole gav ham dog nok – på en tid, da dette ellers kunne knibe for Askovfolkene – en vis forståelse af, at også Dansk Sløjd havde værdier, som måtte pålagtes.
I de sidste fem og tyve år stod han i Sløjdbevægelsens forgrund og dav deltager i alle væsentlige forhandlinger og afgørelser. Indtil i fjord – da yngre kræfter trådte til – var han i ledelsen for sløjdforeningen af 1902, og hans medarbejdere påskønnede stærkt både hans initiativ, hans udholdenhed og personlige trofasthed. Han var ikke blot en medarbejder; han var også en ven.
I sin tjeneste under Gentofte kommune nedlagde han sig stor fortjeneste som leder af ungdoms- og aftenskolevæsnet. Fra en beskeden begyndelse voksede de under hans ledelse til de helt store dimensioner. Ved siden af sløjdsagen havde denne ungdomsskolesag hans største interesse. Nationalt var han varmt følende for Sydslesvig, som han da også havde på nært hold; en datter (min mor Eli C.2.2.2.) er gift med Skolelederen i Nibøl (Niebüll).
Vi har mistet en varmhjertet medarbejder og ven. Vi mindes ham og hans indsats med dyb og oprigtig tak.


Note 2. Skrevet af barnebarn Jens Dinsen C.2.2.2.3. – Slægtebogens tekst fra 1957.
Født på Thorup Østergård, Simested sogn, søn af gårdejer Niels Christian Andersen og hustru Dorthea Hansen. Elev på Testrup 1898-1899, lærer (Silkeborg) i 1903, årskursus lærerhøjskolen i gymnastik i 1906, i engelsk og dansk i 1914 – 16. Sløjdeksamen i København i 1912, højskolelærer – kursus i Askov i 1919. Lærer ved Kolt efterskole1903 – 04, anden lærer Østofte 1904 – 06, ved Mulernes legatskole, Odense 1906 – 08, førstelærer i Østofte 1908 – 13, kommunelærer i Ordrup (Gentofte) fra 1913, forstander for Gentofte kommunes fortsættelseskursus 1928 – 48, beskikket censor ved seminarierne fra 1013, medhjælper ved gymnastik inspektionen 1922 – 33 ved sløjdinspektionen 1030 – 50.
Ridder af Dannebrog i 1948.
Hans væsen var troskab og kærlighed, retsind og pligtfølelse, fra han som dreng vogtede sin faders får under hedebakkerne i Himmerland og siden gennem alle livets forhold i hjem og skole, Hans livssyn hvilede på de åndelige værdier, han fandt i grundtvigske kredse, hov Nørregård på Tes i Silkeborg. I 1919 tog med sin familie ophold i Askov for at deltage i sløjdskole lærerkursus og blev nær knyttet firl forstander Anders Nielsen på sløjdskolen.
Alt dette kom til at præge hans lærergerning.
Hans livs hovedopgave blev den almene undervisning for voksne i Gentofte kommune, der under hans ledelse voksede op til en omfattende skole. "ingensinde glæder han sig mere end ved de lejligheder, hvor kursuspræget måtte vige for noget ægte menneskeligt.


Navn:
Navneforandring til Alkjær bevilget den 28. oct 1903

Marinus blev gift med Louise Palline Kirstine Margrethe Schrøder, C.2.2 den 15 maj 1908 i Holsteinborg kirke. Louise (datter af Carl Christian Schrøder, C.2 og Henriette Christiane Elise Lützen) blev født den 05 mar. 1879 i Skørringe sogn, Frihedsminde; døde den 09 dec. 1956. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet at Louises barnebarn Jens Dinsen C.2.2.2.3.
Født på Frihedsminde, husbestyrerinde Østofte præstegård 1901-06, for farbroderen Johannes 1906-08. I vort slægtssamfund var hun den omhyggelige korrespondent for Peter Schrøder talstærke æt; ofte udviste hun finfølelse når der skulle udformes et kort mindeord. Årene i Østofte med godt samarbejde mellem skole og præstegård prægede hende for livet, her fandt hun sin mand ved kirkens orgel. De kom fra vidt forskellige kulturkredse, var begge rigt begavede mennesker med mange fælles interesser og skabte et harmonisk, såre gældfrit hjem på Frølichsvej 45, hvor den yngre slægt frit gik ind og ud. Hun var et levende menneske med vågen åndelig sans bl.a. for historie og poesi. Hendes stemningsbevægede sind rummede megen lune og festlighed. I Skovshoved menighed, bl.a. i Santalkredsen, fyldte hun sin plads. Død efter nogle måneders tiltagende svaghed på sygehjem ved Århus.
Så vidt slægtebøgerne.
Min elskede mormor tog os børn fra Sydslesvig til sig i alle ferier året rundt.
Vores moder, Eli C.2.2.2. tog os på den efterhånden velkendte togrejse fra Ladelund i Sydslesvig til Ordrup. En rejse som under krigen tog op til 3 dage.
Første dag til Flensborg med jumpe Achtrup station og videre med tog med træbænke.
I Flensborg overnattede vi hos vores farmor og farfar, jeg sammenkrøllet til en rød plysses armstol.
Så gennem streng grænsekontrol og videre til Fredericia hvor vi ankom sent aften og overnattede på Vasehotellet.
Næste dag til fods over Lillebæltsbroen og videre med et andet tog til Nyborg hvor vi, efter kropsvisitering og forsynet med særlige færgebilletter som skulle bæres synligt, kom på en af de skønne Færger, som vi børn elskede – her var frihed i modsætning til en togkupé. Ved ankomsten til Københavns hovedbanegård skulle mor ringe til Ordrup 354 og melde vores ankomst og med hvilket S tog vi kunne komme. På Ordrup station stod morfar og ventede os med en cykel til at transportere kufferterne.
Hjemme på Frølichsvej ventede mormor og her fik vi en dejlig snak siddende på høkassen i køkkenet og hørte mormor synge skæmtende viser og så dansede med os på køkkengulvet.

Ludvig blev gift med Maren Kirstine Clausen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Dorthea Hansdatter. Dorthea blev født den 16 sep. 1849 i Ravnkilde; døde i 1936. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

HISTORIE FRA KULGRAVGÃ…RD
v/ Edel Schrøder C.2.3. udlånt at C.2.3.1.2 Helen Major
(Om en hest og hendes fader (C.2.) på hendes fødegård)

Der var engang en gammel gård på Sjælland, den var cirka ¾ km fra stranden ved Smålandshavet og måske 2 km fra det gamle slot som hed Holsteinborg Slot, med voldgrav endnu fra gamle dage med vand i. Voldgraven var vist nok ældre end selve bygningen og i slotshaven var der mange skønne gamle træer også. Når man gik forbi om sommeren ned til stranden, duftede der så dejligt af lindeblomsterne, at duften hang i næsen længe efter; ja, man kunne sige i mange år. Selvom man var langt borte i udlandet på den anden side af Nordsøen eller helt nede i Nordafrika.
Den gamle gård hed Kulgravgård, og der var der altid godt at være. Haven var stor, og havde flere lysthuse, græsplæner, æbletræer af mange slags, kirsebær, jordbær, solbær, ribs næsten så store som små vindruer.
En blodbøg stod stolt på græsplænen, og mange buske og en lang syren hæk, og roser i et bed udenfor havedøren. Husets herre havde plantet en hvid Frau Karl Drusski, en lyserød Caroline Teslaut og en meget smuk La France rose.
Ude i gården var en stor jernpumpe hvor man have dejlige kolde frisk vand fra, hvornår man ville.
På stor vask dagen, kom vaskekonerne og vaskede tøj i lange baner til hele huset, og børnene var glade når der skulle pumpes vand til vaskekonerne.
Der var også en stor lade bag ved og bagved den fire store poppel træer, store brede nogle hvis blade raslede næsten altid når luften rørte sig.
Der var også hestestalden, kostalden og svinehuset. Svinehuset var, hvad man kunne godt tør sige, var i forhold til resten, meget moderne og ny.
Så, nu kan jeg fortælle om Ulle.
Ulle var en hest som var født på gården og kendte ikke andre, og han var et meget intelligent dyt, men han havde også sin egen mening om hvad og hvortil han skulle køre sine folk til.
Der skulle altid køres til slottet til gudstjeneste.
Riddersalen havde været lavet til den nærmeste kirke og folk i omegnen brugte den som sognekirke.
Men når man ville køre til stranden på skovtur eller badning, måtte man også køre forbi slotskirkens indgang over broen.
Det kunne godt ske når familien var søndagsklædt med salme bøger og i sinde til gudstjeneste, at Ulle havde andre ideer i sit hoved.
Han syntes nok at det var dejligt vejr til en badetur og vendte ved broen og kørte til stranden, lige meget hvor meget han blev råbt til eller noget.
Det kunne også ske at når de var parat til en skov- eller badetur med mad kurve og øl og varm kartoffelsalat i en stor blik dåse viklet om med mange hold aviser for at holde varmen inde, og badetøj med, og slet ikke passede i tøjet til kirkegang, at Ulle syntes bestemt, at nu skulle de ud af vognen i slotsgården, hvor han havde bestemt kørt ind over broen for at nu skulle familien love og prise Vorherre i kirken.
Han så altid glad og sød ud i hans væsen, og sit hesteansigt, at ingen kunne finde det i deres hjerte at skælde ud på ham.
Men så kom der en dag at hans ejer havde pengemangel, og det havde han ofte på grund af at han havde stor gæld fra en bund uheldig periode i hans tidligere liv, og da han var en meget ærlig mand sled han næsten ind til hans død med at betale hans gæld af.
Da han omsider døde i en alder af 64 havde han betalt det hele, og der var 200 kr. til overs.
Så I kan godt forstå, at han var nødt til at sælge Ulle.
Ulle løb rask og glad med vognen til den nye ejers gård flere km væk. Han anede ikke (klog som han var) at han skulle til et nyt hjem. Han blev sat i den nye stald, og fik hø og vand og de lukkede døren fast.
Så kom natten, Ulle tænkte til sig selv, de måtte have glemt mig, jeg vil ikke blive her, her hører jeg ikke til, jeg vil hjem. Men døren var fast lukket, der var ikke andet at gøre, den måtte sparkes op, og det blev den også.
Næste morgen Ulle var stående ude i hans hjem-gård og vrinskede og stampede med hovene i gårdens stene.
Ja, jeg har fået penge for dig, det kan ikke gå an, at du står der og taler sødt til mig, nu skal vi køre igen. Men det samme skete igen med lidt mere mellemrum, fordi Ulle skulle sparke kengre? med endnu mere fast låst udgang. Efter tredje gang sagde husets herre, nu vil jeg give pengene tilbage, jeg kan ikke gøre den slags fortræd til Ulle. Han skal blive hvor han hører hjemme i hans fødested, og det blev han.

(Afskrift dec. 2008 af C.2.2.2.3.)

Carl blev gift med Henriette Christiane Elise Lützen den 19 maj 1876 i Vesterborg kirke. Henriette (datter af Cancelliraad Palle Christian Lützen og Louise Augusta Lützen f. Besser) blev født den 12 feb. 1850 i Pederstrup godsforvalterbolig; døde den 27 jul. 1922. [Gruppeskema] [Familietavle]