Anna Schrøder, C.2.5.2

Kvinde 1919 - 1990  (70 Ã¥r)


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Anna Schrøder, C.2.5.2 blev født den 08 dec. 1919 i Rødding (datter af Mejeribestyrer Henrik Schrøder, C.2.5 og Dorthea Pedersen); døde den 24 jun. 1990 i Rødding.

Generation: 2

  1. 2.  Mejeribestyrer Henrik Schrøder, C.2.5Mejeribestyrer Henrik Schrøder, C.2.5 blev født den 09 feb. 1885 i Skørringe sogn, Frihedsminde (søn af Carl Christian Schrøder, C.2 og Henriette Christiane Elise Lützen); døde den 20 jun. 1954 i Rødding; blev begravet i Rødding Frimenighedskirke.

    Henrik blev gift med Dorthea Pedersen den 27 maj 1917. Dorthea blev født den 31 mar. 1888 i Gjerndrup, Brørup; døde den 04 mar. 1970 i Gram Sygehus. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Dorthea PedersenDorthea Pedersen blev født den 31 mar. 1888 i Gjerndrup, Brørup; døde den 04 mar. 1970 i Gram Sygehus.
    Børn:
    1. Elise Schrøder, C.2.5.1 blev født den 09 sep. 1918 i Rødding; døde den 26 sep. 1929 i Gram Sygehus.
    2. 1. Anna Schrøder, C.2.5.2 blev født den 08 dec. 1919 i Rødding; døde den 24 jun. 1990 i Rødding.
    3. Revisor Hans Christian Schrøder, C.2.5.3 blev født den 22 aug. 1921 i Rødding; døde den 16 okt. 1987 i Rødding.


Generation: 3

  1. 4.  Carl Christian Schrøder, C.2Carl Christian Schrøder, C.2 blev født den 22 mar. 1848 i Skørringe sogn, Frihedsminde (søn af Forpagter Peter Jensen Schrøder, C og Christine Caroline Franch); døde den 13 mar. 1912; blev begravet i Holsteinborg kirkegÃ¥rd.

    Notater:

    HISTORIE FRA KULGRAVGÃ…RD
    v/ Edel Schrøder C.2.3. udlånt at C.2.3.1.2 Helen Major
    (Om en hest og hendes fader (C.2.) på hendes fødegård)

    Der var engang en gammel gård på Sjælland, den var cirka ¾ km fra stranden ved Smålandshavet og måske 2 km fra det gamle slot som hed Holsteinborg Slot, med voldgrav endnu fra gamle dage med vand i. Voldgraven var vist nok ældre end selve bygningen og i slotshaven var der mange skønne gamle træer også. Når man gik forbi om sommeren ned til stranden, duftede der så dejligt af lindeblomsterne, at duften hang i næsen længe efter; ja, man kunne sige i mange år. Selvom man var langt borte i udlandet på den anden side af Nordsøen eller helt nede i Nordafrika.
    Den gamle gård hed Kulgravgård, og der var der altid godt at være. Haven var stor, og havde flere lysthuse, græsplæner, æbletræer af mange slags, kirsebær, jordbær, solbær, ribs næsten så store som små vindruer.
    En blodbøg stod stolt på græsplænen, og mange buske og en lang syren hæk, og roser i et bed udenfor havedøren. Husets herre havde plantet en hvid Frau Karl Drusski, en lyserød Caroline Teslaut og en meget smuk La France rose.
    Ude i gården var en stor jernpumpe hvor man have dejlige kolde frisk vand fra, hvornår man ville.
    På stor vask dagen, kom vaskekonerne og vaskede tøj i lange baner til hele huset, og børnene var glade når der skulle pumpes vand til vaskekonerne.
    Der var også en stor lade bag ved og bagved den fire store poppel træer, store brede nogle hvis blade raslede næsten altid når luften rørte sig.
    Der var også hestestalden, kostalden og svinehuset. Svinehuset var, hvad man kunne godt tør sige, var i forhold til resten, meget moderne og ny.
    Så, nu kan jeg fortælle om Ulle.
    Ulle var en hest som var født på gården og kendte ikke andre, og han var et meget intelligent dyt, men han havde også sin egen mening om hvad og hvortil han skulle køre sine folk til.
    Der skulle altid køres til slottet til gudstjeneste.
    Riddersalen havde været lavet til den nærmeste kirke og folk i omegnen brugte den som sognekirke.
    Men når man ville køre til stranden på skovtur eller badning, måtte man også køre forbi slotskirkens indgang over broen.
    Det kunne godt ske når familien var søndagsklædt med salme bøger og i sinde til gudstjeneste, at Ulle havde andre ideer i sit hoved.
    Han syntes nok at det var dejligt vejr til en badetur og vendte ved broen og kørte til stranden, lige meget hvor meget han blev råbt til eller noget.
    Det kunne også ske at når de var parat til en skov- eller badetur med mad kurve og øl og varm kartoffelsalat i en stor blik dåse viklet om med mange hold aviser for at holde varmen inde, og badetøj med, og slet ikke passede i tøjet til kirkegang, at Ulle syntes bestemt, at nu skulle de ud af vognen i slotsgården, hvor han havde bestemt kørt ind over broen for at nu skulle familien love og prise Vorherre i kirken.
    Han så altid glad og sød ud i hans væsen, og sit hesteansigt, at ingen kunne finde det i deres hjerte at skælde ud på ham.
    Men så kom der en dag at hans ejer havde pengemangel, og det havde han ofte på grund af at han havde stor gæld fra en bund uheldig periode i hans tidligere liv, og da han var en meget ærlig mand sled han næsten ind til hans død med at betale hans gæld af.
    Da han omsider døde i en alder af 64 havde han betalt det hele, og der var 200 kr. til overs.
    Så I kan godt forstå, at han var nødt til at sælge Ulle.
    Ulle løb rask og glad med vognen til den nye ejers gård flere km væk. Han anede ikke (klog som han var) at han skulle til et nyt hjem. Han blev sat i den nye stald, og fik hø og vand og de lukkede døren fast.
    Så kom natten, Ulle tænkte til sig selv, de måtte have glemt mig, jeg vil ikke blive her, her hører jeg ikke til, jeg vil hjem. Men døren var fast lukket, der var ikke andet at gøre, den måtte sparkes op, og det blev den også.
    Næste morgen Ulle var stående ude i hans hjem-gård og vrinskede og stampede med hovene i gårdens stene.
    Ja, jeg har fået penge for dig, det kan ikke gå an, at du står der og taler sødt til mig, nu skal vi køre igen. Men det samme skete igen med lidt mere mellemrum, fordi Ulle skulle sparke kengre? med endnu mere fast låst udgang. Efter tredje gang sagde husets herre, nu vil jeg give pengene tilbage, jeg kan ikke gøre den slags fortræd til Ulle. Han skal blive hvor han hører hjemme i hans fødested, og det blev han.

    (Afskrift dec. 2008 af C.2.2.2.3.)

    Carl blev gift med Henriette Christiane Elise Lützen den 19 maj 1876 i Vesterborg kirke. Henriette (datter af Cancelliraad Palle Christian Lützen og Louise Augusta Lützen f. Besser) blev født den 12 feb. 1850 i Pederstrup godsforvalterbolig; døde den 27 jul. 1922. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Henriette Christiane Elise LützenHenriette Christiane Elise Lützen blev født den 12 feb. 1850 i Pederstrup godsforvalterbolig (datter af Cancelliraad Palle Christian Lützen og Louise Augusta Lützen f. Besser); døde den 27 jul. 1922.
    Børn:
    1. Caroline Christiane Schrøder, C.2.1 blev født den 01 jul. 1877 i Skørringe sogn, Frihedsminde; døde den 21 okt. 1958; blev begravet i Holsteinborg kirkegård.
    2. Louise Palline Kirstine Margrethe Schrøder, C.2.2 blev født den 05 mar. 1879 i Skørringe sogn, Frihedsminde; døde den 09 dec. 1956.
    3. Edel Johanne Schrøder, C.2.3 blev født den 26 jan. 1881 i Skørringe sogn, Frihedsminde; døde den 11 jan. 1971.
    4. Sophie Frederikke Charlotte Hansen f. Schrøder, C.2.4 blev født den 26 dec. 1882 i Skørringe sogn, Frihedsminde; døde den 04 aug. 1953.
    5. 2. Mejeribestyrer Henrik Schrøder, C.2.5 blev født den 09 feb. 1885 i Skørringe sogn, Frihedsminde; døde den 20 jun. 1954 i Rødding; blev begravet i Rødding Frimenighedskirke.
    6. Christian Albert Schrøder, C.2.6 blev født den 02 jul. 1888 i Kulgravgaard, Holsteinborg sogn; døde den 06 maj 1960.
    7. Direktør Johannes Peter Schrøder, C.2.7 blev født den 09 jul. 1890 i Kulgravgaard, Holsteinborg sogn; døde den 08 aug. 1977 i Frederiksberg Hospital.
    8. Carl Christian Schrøder, C.2.8 blev født den 17 aug. 1892 i Kulgravgaard, Holsteinborg sogn; døde den 18 maj 1970.


Generation: 4

  1. 8.  Forpagter Peter Jensen Schrøder, CForpagter Peter Jensen Schrøder, C blev født den 10 jul. 1814 (søn af Skovrider Jens Petersen Schrøder og Johanne Elisabeth Wagner); døde den 11 mar. 1900.

    Peter blev gift med Christine Caroline Franch den 5 jun. 1844 i Ø. Ulslev kirke. Christine (datter af Johannes Franch og Karen Bacher) blev født den 5 jun. 1822; døde den 6 apr. 1872; blev begravet i Skørringe Lolland. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Christine Caroline FranchChristine Caroline Franch blev født den 5 jun. 1822 (datter af Johannes Franch og Karen Bacher); døde den 6 apr. 1872; blev begravet i Skørringe Lolland.
    Børn:
    1. Johanne Elisabeth Schrøder, C.1 blev født den 8 apr. 1845 i Skørringe sogn, Frihedsminde; døde den 29 nov. 1906 i Nykøbing Falster.
    2. 4. Carl Christian Schrøder, C.2 blev født den 22 mar. 1848 i Skørringe sogn, Frihedsminde; døde den 13 mar. 1912; blev begravet i Holsteinborg kirkegård.
    3. Jens Peter Schrøder, C.3 blev født den 09 maj 1856 i Skørringe sogn, Frihedsminde; døde den 11 dec. 1857 i Skørringe sogn, Frihedsminde.
    4. Johannes Schrøder, C.4 blev født den 24 jan. 1861 i Skørringe sogn, Frihedsminde; døde den 11 dec. 1947 i Hellerup.

  3. 10.  Cancelliraad Palle Christian LützenCancelliraad Palle Christian Lützen blev født den 07 dec. 1811; døde den 02 aug. 1879.

    Palle blev gift med Louise Augusta Lützen f. Besser. Louise blev født den 14 jun. 1821; døde den 16 maj 1896. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Louise Augusta Lützen f. BesserLouise Augusta Lützen f. Besser blev født den 14 jun. 1821; døde den 16 maj 1896.
    Børn:
    1. Anna Nielsine Caroline Drewes f. Lützen blev født den 09 jul. 1846; døde i 1933.
    2. Palline Lützen blev født i 1847; døde i 1865.
    3. 5. Henriette Christiane Elise Lützen blev født den 12 feb. 1850 i Pederstrup godsforvalterbolig; døde den 27 jul. 1922.
    4. Louis Palle Lützen blev født i 1852; døde i 1926.
    5. Christian Lützen blev født i 1854; døde i 1918.
    6. Charlotte Lützen blev født i 1855; døde i 1942.
    7. Agnes Lützen blev født i 1860; døde i 1888.