Helene Ravn, E.2.1.1

Notater:

Præliminæreksamen (Ryomgård) 30, Askov 34 ? 35.

Helenes trofasthed og kærlighed mod slægten var grundlaget for den store gæstfrihed på Leerskov. Fem generationer mødte hendes hjælpsomhed. Solstråle kaldte hendes far sin lille pige, og betegnelsen var kendetegnende livet igennem. Dygtig og flittig, stærk i de sidste svære år.

Helene blev gift med Nis Henriksen Callesen den 26 sep. 1935 i Ø. Løgum kirke. Nis (søn af Rasmus Nicolaj Henrik Callesen og Cathrine Paulsen) blev født den 14 nov. 1905 i Ø. Løgum; døde den 29 apr. 1974. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Karen Margrethe Callesen, E.2.1.1.1
2. Sygeplejerske Kirsten Callesen, E.2.1.1.2
3. Rasmus Henriksen Callesen, E.2.1.1.3
4. Johannes Ravn Callesen, E.2.1.1.4
5. Sygeplejerske Else Callesen, E.2.1.1.5 blev født den 18 jun. 1944 i Ø. Løgum sogn, Leerskov; døde den 23 jul. 1990 i Auning.
6. Præst Povl Callesen, E.2.1.1.6

Notater:

Student (Døcker) 07, Cand.theol. 13, præst I den danske kirke I USA: Danevang, Texas, 13 ? 14, Hampton, Iowa,14 ? 19, spr.Fausing 20- 29, Øster Løgum 29.

Lige fra han som Askovelev i 1904 var med til at følge skolens moder til graven, har han delt sorger og glæder med vor slægt.
Den uddannelse, han bragte med til præstegerningen, var helt efter Ludvig Schrøders ønske.
Han stod læretiden igennem på fabrikken i Losbygade, var maskinsmed på et par andre fabrikker, to vintre på Askov, før han gik på studenterkursus. Han forstod, at dansk folkeliv kun kan bevares, når det er forenet med menighedsliv.
Han var med til at gøre præsident Wilson opmærksom på det sønderjyske spørgsmål og tog hjem for at blive præst i Sønderjylland. Da det trak ud med Genforeningen, søgte han kald på Randersegnen.
I 22 udsendte han skoleudgave af Det Nye Testamente.
I Ø. Løgum sogn ligger den lille kønne, ægte danske kirke på Genner Banke som vidner om hans tro på, at Gud vil velsigne det lidet.

Død brat i Ø. Løgum. C.H. i Menighedsbladet 49/42, Evald Kristensen i Menighedsbladet 1/43 ?Johannes Ravn, Levnedsskildring v. Magdalene Ravn? 1944

Johannes blev gift med Magdalene Konstantin-Hansen, E.2.1 den 27 apr. 1913 i Kolding kirke. Magdalene (datter af Karl Kristian Konstantin Hansen og Margrethe Sofie Charlotte Schrøder, E.2) blev født den 08 mar. 1890 i Kolding; døde den 02 apr. 1973. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Askov 1907, emaillør 1909-1910, sygeplejerske på Rigshospitalet 1913.


Magdalene var brobygger mellem generationer. Hun gik stilfærdigt ind under sin mødrene slægts åndelige arv, og den glæde ved skønheden i kunsten, hun samtidig oplevede i fastrenes kreds, bevarede hun altid. Hun skabte en varm og smuk atmosfære i de dejlige præstehjem og sidst i huset i Genner, hvorfra hun holdt Johannes' minde i æra som et levende medlem af hans gamle menighed og var værdsat af hans efterfølgere for sin positive indstilling.Foruden sin store børneflok havde hun gennem årene plads til både plejebørn og talrige feriegæster. Fast kristentro hjalp hende gennem usædvanlig hårde prøvelser. Hun var taknemmelig for livet, lykkelig for at dele med andre, både det lidet hun ejede af jordisk gods og sin store rigdom af kundskab Hun var trofst mod slægt og venner, altid parat til at beskikke sit hus, når hendes hjælp var tiltrængt. Hun var ærlig indtil det farlige og samtidig ydmyg og overbærende overfor andres fejl. Hendes interessefelt var stort, og hun var respekteret i vide kredse. Som familiesamlingspunkt og meddeler fra slægt til slægt kan hun ikke erstattes.
Hendes begravelse indledtes med en gudstjeneste i Genner kirke med grundtvigsalmer, hun selv havde valgt, og i samme ånd talte pastor Morsing udfra Rom. 8,9.
TM i Kirkeblad for Ø. Løgum og Genner 6/1073.

Christian blev gift med Helene Hansen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karl blev gift med Margrethe Sofie Charlotte Schrøder, E.2 den 23 apr. 1889 i Vejen Kirke. Margrethe (datter af Ludvig Peter Schrøder, E og Charlotte Caroline Eliza Johanne Wagner) blev født den 27 jun. 1866 i Askov; døde den 18 dec. 1939 i Askov. [Gruppeskema] [Familietavle]

Constantin blev gift med Magdalene Købke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hjemmeundervist bl.a. af løjtnant H. Rosenstand og cand. teol. Nissen, på Herlufsholm 1848-54, cand. teol. 1860, forstander for Rødding 1862-64, forstander for Askov 1865-1906, Ridder af Dannebrog, Nordstjernen og St. Olav, tit. prof. 1906.
Medlem af Landstinget 1886-90, af det kirkelige udvalg 1904-07, BM Det danske hedeselskab, Kirkeligt samfund af 1898, Dansk skolefor., private nordiske skolemøder, form. Ribe Amts plejehj. for. m.m. Medudgiver Nordisk Maanedsskrift 1883-88, Danskeren 1888-94, medarbejder ved ”Højskolebladet”.
Biografier om P. Larsen-Skræppenborg, Mads Melbye, Ludv. Helveg, Ewald og Baggesen, Oehlenschläger, Grundtvig. ”Menneskeslægtens Levnedsløb”, ”Det danske hedeselskab”, ”Danmarks hjælpekilder og næringsveje”, ”Den nordiske folkehøjskole” m.v.

Fra Herlufsholm fik han engang det vidnesbyrd, at han havde ingen god hukommelse, men et godt judicium. Denne evne til at skønne, ikke mindst om åndelige værdier, kom ham i høj grad til gode i hans manddomsgerning, den gav ham sporsans til at finde frugtbare emner til sine foredrag; ingen har bedre evnet at udmønte Grundtvigs tanker til folkegavn. Den hjalp ham til at se sundt på sine lærlinge, så han kunne kalde de gode spirer frem hos dem, og til at knytte en stab af dygtige lærere og selvstændige personligheder til skolen. Hans jævne, stille, myndige tale var ikke smykket med ydre veltalenhed, men bygget på omhyggelige studier og fordybelse i emnet, så ordet blev dåd for lydhøre modne tilhørere. Han favnede vidt, men forstod at samle alt – arbejdet på at skabe skov på Jyllands hede, den lille mønstergård ”Damhus” samfølelsen med det virksomme borgerliv (”hjælpekilder og næringsveje”) – om sin livsgerning i Askov. Det var et hårdt slag for ham og hans hustru, at de måtte forlade deres gerning Sønderjylland, men de blev så nær grænsen som muligt, så de kunne holde levende forbindelse med vennerne sønden å.

Han var en ”Johannesnatur”, noget af en tordensøn i de yngre dage, af kærlighedens apostel i de ældre år, ikke mindst da han også måtte træde i mors sted for sine børn. Han var en taknemmelig mand og trængte til at møde folks taknemmelighed, ikke så meget for sin egen skyld, som for den sag, han repræsenterede. Han var glad for sine børn og holdt sig ung med dem.
Død i sit hjem i Askov.

Ludvig blev gift med Charlotte Caroline Eliza Johanne Wagner den 24 sep. 1862 i København, Vor Frelsers Kirke. Charlotte (datter af Oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner og Margrethe Sophie Charlotte Manthey) blev født den 29 sep. 1842 i Rendsburg, Schleswig-Holstein; døde den 11 nov. 1904 i Askov. [Gruppeskema] [Familietavle]