Lise Dinsen Tidemand f. Dinsen Hansen, C.2.2.2.2.2

Lise blev gift med Jacob Tidemand [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Birte Dinsen Tidemand, C.2.2.2.2.2.1
2. Asger Dinsen Tidemand, C.2.2.2.2.2.2

Notater:

(Hans (C.2.2.2.2) 16/1 1936 - 18/7 2018 - bisættelse Gråsten 23/7 2018)
Tale til fars bisættelse 23/7 2018 (Det er Anders der taler)

Far blev født i Flensborg den 16. januar 1936. Hans mor, Eli var uddannet sygeplejerske, men hjemmegående og farfar Frits, var lærer på Duborg-skolen i Flensborg. De første år var lykkelige, selvom familien var mærket af tabet af fars storebror Nils kort før fars fødsel. Far blev kaldt ?Hassa?. Du Jens kom til et par år efter. Familien havde en god tid i lejlighed på gaden Burgfried.

Men krigen kom og Frits blev indkaldt til tjeneste i Luftwaffe. Det markerede et tab af tryghed for far. Fritz kom dog hjem, men familien flyttede til landsbyen Ladelund midt i marsken. De håbede at farfar som enelærer på den danske skole ville kunne undgå genindkaldelse. Far lærte her naturen og hver afkrog af marsken at kende, men tiden i Ladelund blev hård. Ikke alene var det en fattig egn, men farfar blev alligevel indkaldt og var i tjeneste til krigens afslutning. Og da Hitlers regime i et desperat projekt hentede KZ-fanger til en lejr i byen, blev nogle af krigens værste rædsler en del af hverdagen for den lille familie. Det mærkede far for livet, tror jeg. Men freden vandt! Familien, hvor du Karen nu var kommet til, blev genforenet op til jul ?45. I ?46 flyttede de til Niebøll, hvor farfar blev leder af den danske skole. Christian ?Kedde? blev født i Niebøll. Kedde døde desværre for et par år siden.

Far tog realeksamen i Tønder og drømte om en højere uddannelse. Til hans fortrydelse blev han ikke optaget på gymnasiet, og tog på søfartsskole i Svendborg. Verden åbnede sig for den unge mand da han kom ud at sejle som telegrafist, men han åbnede også verden for jer omkring ham: Han sendte plader med jazz bl.a hjem fra sine tjenesterejser. Men drømmen var ikke opgivet. I ?59 tog far på højskole i Hillerød for at skaffe meritter til uddannelse. Han oplevedes som en verdensmand af statur og manerer, og dér mødte han vores mor, der var lærer på højskolen. De blev gift i 1961. Far kom ind på først adgangskursus og senere ingeniørstudiet på Polyteknisk Læreranstalt, i dag DTU. Det blev programmering til den dengang helt nye computer, der blev hans speciale og efter at have færdiggjort ingeniøruddannelsen kom han til Regnecentralen, hvor han fik endnu et kælenavn: ?Dino?. Han designede bl.a super-computere til Geodætisk Institut. Senere hjalp han forskellige kunder med fejlfinding og undervisning i systemerne. Han gik på efterløn sidst i 90?erne efter et par års ansættelse i Dansk Sygeplejeråd.

Men der skete jo også noget i familien: Jeg blev født i 1969, og i 1970 flyttede vi ud af lejeboligen i Kokkedal til et nybygget parcelhus på Regnspovevej i Hørsholm. I 1971 fødte mor Lise. I 1975 købte de sommerhuset på Dyrevænget ved Arresø. Det sted elskede både mor og far, og far har beholdt og brugte sommerhuset sammen med dig Hannelore, til det sidste. I efteråret 1986 vendte lykken dog: Mor blev syg og døde af kræft i hjernen allerede om vinteren. Det tog stærkt på far. Han oplevede sig alene med job og to teenagebørn, en rolle han på ingen måder følte sig forberedt på. Men på en forretningsrejse i Bulgarien mødte han Bojidara og de giftede sig nogle år senere. Vi så ham få ny energi, men ægteskabet med Bojidara endte dog i skilsmisse. Far trak endelig teltpælene op fra Hørsholm i 2000 og flyttede her til Sønderjylland. Her mødte han dig, Hannelore, og sammen flyttede I først til Flensborg, tilbage til hans barndoms ?hood? Burgfried, men i 2007 købte I lejligheden på Bellevue her i Gråsten.

Far var et komplekst og intelligent, men også principfast menneske med faste holdninger. Han troede ikke på en gud, men på videnskaben. Vi tror dog han også troede på menneskelig vilje. Han var elsket og respekteret, og han vil blive savnet.

(Hans (C.2.2.2.2) 16/1 1936 - 18/7 2018 - bisættelse Gråsten 23/7 2018)
Hjerteligt velkommen til min far Hans? bisættelse. (Det er Lise, der taler)
- Far var erklæret ateist og derfor ikke medlem af folkekirken. Derfor bliver denne bisættelse lidt improviseret og anderledes end normalt. Og derfor vil der ikke være nogen præst i dag. Vi vil fortælle hvad vi skal undervejs og det er også i det beskevet i sang folderen. Vi skal nu synge ?Se nu stiger solen? /Wir singen jetz Sieh, da hebs die sonne.
Tale:
- Papa wurde in der DIAKO in Flensburg am 16 Januar 1936 geboren. Seine Mutter Eli war ausgebildete Krankenschwester, wurde aber Hausfrau. Sein Vater Fritz, war Lehrer auf der Duborg Schule. Papa hatte sehr viele gute Erneuerungen von sein Kindheit in Flensburg. Der Verlust von Bruder Niels, grade vor das Geburt von Papa, brachte die junge Familie in gröbste not. Pappas wurde ?Hassa? von seinen Mutter gedehnt. Du Jens kamst eigene Jahren später. Die Familie hatte eine gute Zeit am Burgfried.
- Aber der Krieg kam und Fritz wurde an Luftwaffe rekrutiert. Das bedeutet ein riesigen Verlust von Sicherheit für Pappa. Fritz kam je doch nach Hause. Die Familie zog auf Land nach Ladelund mitten in der Marsch. Sie hoffen das Fitz als einzige Lehre auf die Dänische schule eine wider Rekrutierung umgehen könnte. Papa lernte in sehr viel über die Natur in der March.
Die Zeit in Ladelund war Hardt. Die Bevölkerung war sehr arm. Fritz wurde den-noch ein-berufen bis Kriegs ende. Zum Glück kram Karen.
Der Frieden gewann!
Die Familie ist wieder vereinigt um 45 Weinachten, und zog nach Niebüll. Fritz wurde Schul-leiter der Dänische schule. Chrisian ?Kedde? wurde in Niebüll geboren, er verstarb leider vor einigen Jahren.
- Papa machte der Real Eksame in Tønder, und träumte von einer höheren Ausbildung. Er ging erst mahl zu Seefahrt Schule in Svendborg. Und er ist um die Welt gesegelt. Er brachte den Jazz und Elvis Presley mit nach Hause.
Der Traum wurde nicht auf-gegeben. 59 ging er auf die Højskole in Hillerød. Hier traf er, als Weltmann, meine Mutter Birthe. Sie war Lehrerin auf der Højskole. Sie Heirateten 1961. Pappa glückte es an die Poli-technische Lehranstalt zu kommen.
Die moderne Computer Welt hat ihn fasziniert. Er arbeite bei Computer Firma Regnecentralen, und wurde fort an ?Dino? genannt. Er hat Super Computer für Geodætist Institut designt. Er hat später Fehler findung und Unterricht gemacht. Er ging in Pension Ende 90 siger.
- Zu Hause ging es gut. Anders wurde 1969 geboren. In 1970 zogen sie in ihr neugebautes Eigenheim in Hørsholm. 1971 wurde Ich geboren. 1975 kauften sie das Sommerhaus Nord Zealand. Die stelle liebten beide. Papa behielt das Sommerhaus mit Hannelore bis zu Letzt.
Im Herbst 86 traf uns der Schicksal schwer. Unsere Mutter wurde krank und starb an ein Hirn-tumor schon im Februar stab sie. Papa müsste aline mit zwei Teenage Kinder, und ein voll-time Job, klar-kommen. Papa war dafür gar nicht vorbereitet.
Auf eine Verkauf Reise in Bulgarien traf er seine zukümtige frau Bojidara. Die Ehe war zerrüttet, und Vater zog von Hørsholm nach Sønderjylland. Hier traf er dich Hannelore. Ihr zog zu stammen zurück zum Burgfried in Flensburg. 2007 haben ihr das Wohnung in Gråsten.
Papa war ein viel-seitiger, hoch intelligente, aber auch ein pricipien-treuer Mench. Er glaubte nicht an Gott, er glaubte an Wissenshaft. Ich glaube doch auch, er glaubte auf de menschlichen willen. Er war beliebt, respektirt, und wird vermisset.
- Om lidt skal vi synge ?altid frejdig når du går? og bag efter bærer vi kisten ud. Jeg vi bede jer alle om at blive siddende her i kapellet, fordi Hannelore ønsker at tage afsked med Far alene.
- Gleich singen wir ? Sei Getrost, wo du auch gehst?. Der sag wird aus der Kapelle ausgetragen. Ich bitte euch alle in der Kapelle beliben, wärend Hannelore sich alleine von Hans verabshiedet.


Navn:
Hans har taget efternavnet Dinsen-Hansen

Hans blev gift med Birthe Odde Poulsen den 01 jul. 1961 i Ryslinge valgmenigheds kirke. Birthe blev født den 01 feb. 1937 i Digernæs sogn; døde den 06 feb. 1987 i Hillerød Hospital (tidl. Centralsygehuset). [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Navn:
Karen (karen@s-tougaard.dk)
Karen (C.2.2.2.4.) skiver til Jens (C.2.2.2.3.) i feb. 2017
Og her er lige de få datoer jeg fik skrevet ned. Jeg kunne ikke holde styr på datoerne efter krigens slutning og nåede ikke at kigge ret meget i alle de mange breve fra München.
 
Sidste dage i august 1939 ? indkaldelse som rekrut.
6.dec. 1939 sidste brev fra F før lang pause, hjemsendt?
1.juli 1941 Indkaldelse igen. Frem til ca. 1. okt. i Eggebek, derefter transport med tog til Paris og videre til Cognac. Fremme 6. okt. 1941.
28. feb. 1942 sender F. brev fra tog på vej hjem på orlov.
1. marts 1942. PÃ¥ vej tilbage til Cognac.
6. marts flytter på kaserne.
Perioden omkring 19. aug. rejser med tog og skib til Finland. Ankommer med skib til Jakobstad, derefter måske til Rovaniemi i Lapland.
18. dec. 1942 Rejser fra Finland
25. dec. Ankommer Rosenheim, Bajern.
22. jan. 1943 hjemme på orlov
Udført af Karen Tougaard (C.2.2.2.4) og Jakob (C.2.2.2.4.1) 18/2 2017 på Biblioteket i Flensborg 

JD (C.2.2.2.3.) supplerer.
Far blev taget til fange af amerikanerne i München i 1945 og kom i fangelejr i Marburg.
Gennem ambassaden i Flensborg og gennem forbindelser søgte mor at få ham frigivet, idet han jo var dansksindet. Rektor på Duborgskolen Bernhard Hansen gjorde en stor indsats.
Far gik i øvrigt med et lille dannebrogsflag i sin kasket i fangelejren.
Han blev løsladt i efteråret 1945 og uden penge lykkedes det ham at komme til Flensborg jule aftens dag 1945 hvor han overnattede hos sine forældre - vores "Mamma & Pappa".
Juledag kom han til Rødding hvor vi fejrede julen og vi blev genforenet.
(Det var et held at far ikke blev taget af russerne, idet de antageligt ville have beholdt ham i mage mange år. I Ladelund var det sådan at de tysksindede (nazister) kom hjem fra sovjet fangenskab efter nogle år. De dansksindede derimod blev holdt i fangenskab i over ti år. Det siges at russerne gemte dem til evt. senere brug i efterretningsvæsnet. I så henseende var personer med to nationaliteter og sprog værdifulde.)

Frederik blev gift med Eli Dinsen Hansen f. Alkjær, C.2.2.2 den 01 jul. 1933 i Skovshoved kirke. Eli (datter af Forstander Marinus Andersen Alkjær og Louise Palline Kirstine Margrethe Schrøder, C.2.2) blev født den 03 mar. 1911 i Østofte, Lolland; døde den 02 feb. 2005 i Kongsmark, Rømø; blev begravet i Rømø kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Petra Lurette Hansen f. Dinsen. Petra (datter af Friderich Lausten Dinsen og Elna Andersen) blev født den 10 maj 1871 i Abild, Sønderjylland; døde den 30 jul. 1960 i Flensburg, Schleswig-Holstein. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet af barnebarn til Marinus, Jens Dinsen C.2.2.2.3.
Sløjdbladet skriver følgende nekrolog september 1950.
Forstander M. A. Alkjær døde 72 år gammel i Haderslev den 28. september (1950) under en rejse. Han var frisk og oplagt til rejsen, og døden kom overraskende. Han blev begravet på Ordrup kirkegård under stor deltagelse den 3. oktober (1959). Han var ridder af Dannebrog.
M.A. Alkjær havde i en menneskealder plads i sløjdforeningens ledelse. Han var kendt af alle, dels i sin tid som lærer på kursusene i Askov og dels senere som tilsynsførende for Askov-Sløjd-Retning, et hverv som han med største interesse og iver gik op i.
Som tilsynsførende var han den tålsomme og lempelige, men han fastholdt sine synspunkter. Kunne han ikke nå deres gennemførelse med et slag, lagde han op til det næste – lige så elskværdige som altid, men med det faste klare mål at nå det tilsigtede resultat. I askov-Sløjdbevægelsen har han således været en drivende kraft – langt mere end adskillige, som kun kendte hans elskværdige form, nåede at se.
Han uddannede sig i sine yngre år i begge sløjdretninger, men han var alle dage Askov-Sløjdens mand. Hans ungdomserfaring fra Dansk Sløjdlærerskole gav ham dog nok – på en tid, da dette ellers kunne knibe for Askovfolkene – en vis forståelse af, at også Dansk Sløjd havde værdier, som måtte pålagtes.
I de sidste fem og tyve år stod han i Sløjdbevægelsens forgrund og dav deltager i alle væsentlige forhandlinger og afgørelser. Indtil i fjord – da yngre kræfter trådte til – var han i ledelsen for sløjdforeningen af 1902, og hans medarbejdere påskønnede stærkt både hans initiativ, hans udholdenhed og personlige trofasthed. Han var ikke blot en medarbejder; han var også en ven.
I sin tjeneste under Gentofte kommune nedlagde han sig stor fortjeneste som leder af ungdoms- og aftenskolevæsnet. Fra en beskeden begyndelse voksede de under hans ledelse til de helt store dimensioner. Ved siden af sløjdsagen havde denne ungdomsskolesag hans største interesse. Nationalt var han varmt følende for Sydslesvig, som han da også havde på nært hold; en datter (min mor Eli C.2.2.2.) er gift med Skolelederen i Nibøl (Niebüll).
Vi har mistet en varmhjertet medarbejder og ven. Vi mindes ham og hans indsats med dyb og oprigtig tak.


Note 2. Skrevet af barnebarn Jens Dinsen C.2.2.2.3. – Slægtebogens tekst fra 1957.
Født på Thorup Østergård, Simested sogn, søn af gårdejer Niels Christian Andersen og hustru Dorthea Hansen. Elev på Testrup 1898-1899, lærer (Silkeborg) i 1903, årskursus lærerhøjskolen i gymnastik i 1906, i engelsk og dansk i 1914 – 16. Sløjdeksamen i København i 1912, højskolelærer – kursus i Askov i 1919. Lærer ved Kolt efterskole1903 – 04, anden lærer Østofte 1904 – 06, ved Mulernes legatskole, Odense 1906 – 08, førstelærer i Østofte 1908 – 13, kommunelærer i Ordrup (Gentofte) fra 1913, forstander for Gentofte kommunes fortsættelseskursus 1928 – 48, beskikket censor ved seminarierne fra 1013, medhjælper ved gymnastik inspektionen 1922 – 33 ved sløjdinspektionen 1030 – 50.
Ridder af Dannebrog i 1948.
Hans væsen var troskab og kærlighed, retsind og pligtfølelse, fra han som dreng vogtede sin faders får under hedebakkerne i Himmerland og siden gennem alle livets forhold i hjem og skole, Hans livssyn hvilede på de åndelige værdier, han fandt i grundtvigske kredse, hov Nørregård på Tes i Silkeborg. I 1919 tog med sin familie ophold i Askov for at deltage i sløjdskole lærerkursus og blev nær knyttet firl forstander Anders Nielsen på sløjdskolen.
Alt dette kom til at præge hans lærergerning.
Hans livs hovedopgave blev den almene undervisning for voksne i Gentofte kommune, der under hans ledelse voksede op til en omfattende skole. "ingensinde glæder han sig mere end ved de lejligheder, hvor kursuspræget måtte vige for noget ægte menneskeligt.


Navn:
Navneforandring til Alkjær bevilget den 28. oct 1903

Marinus blev gift med Louise Palline Kirstine Margrethe Schrøder, C.2.2 den 15 maj 1908 i Holsteinborg kirke. Louise (datter af Carl Christian Schrøder, C.2 og Henriette Christiane Elise Lützen) blev født den 05 mar. 1879 i Skørringe sogn, Frihedsminde; døde den 09 dec. 1956. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet at Louises barnebarn Jens Dinsen C.2.2.2.3.
Født på Frihedsminde, husbestyrerinde Østofte præstegård 1901-06, for farbroderen Johannes 1906-08. I vort slægtssamfund var hun den omhyggelige korrespondent for Peter Schrøder talstærke æt; ofte udviste hun finfølelse når der skulle udformes et kort mindeord. Årene i Østofte med godt samarbejde mellem skole og præstegård prægede hende for livet, her fandt hun sin mand ved kirkens orgel. De kom fra vidt forskellige kulturkredse, var begge rigt begavede mennesker med mange fælles interesser og skabte et harmonisk, såre gældfrit hjem på Frølichsvej 45, hvor den yngre slægt frit gik ind og ud. Hun var et levende menneske med vågen åndelig sans bl.a. for historie og poesi. Hendes stemningsbevægede sind rummede megen lune og festlighed. I Skovshoved menighed, bl.a. i Santalkredsen, fyldte hun sin plads. Død efter nogle måneders tiltagende svaghed på sygehjem ved Århus.
Så vidt slægtebøgerne.
Min elskede mormor tog os børn fra Sydslesvig til sig i alle ferier året rundt.
Vores moder, Eli C.2.2.2. tog os på den efterhånden velkendte togrejse fra Ladelund i Sydslesvig til Ordrup. En rejse som under krigen tog op til 3 dage.
Første dag til Flensborg med jumpe Achtrup station og videre med tog med træbænke.
I Flensborg overnattede vi hos vores farmor og farfar, jeg sammenkrøllet til en rød plysses armstol.
Så gennem streng grænsekontrol og videre til Fredericia hvor vi ankom sent aften og overnattede på Vasehotellet.
Næste dag til fods over Lillebæltsbroen og videre med et andet tog til Nyborg hvor vi, efter kropsvisitering og forsynet med særlige færgebilletter som skulle bæres synligt, kom på en af de skønne Færger, som vi børn elskede – her var frihed i modsætning til en togkupé. Ved ankomsten til Københavns hovedbanegård skulle mor ringe til Ordrup 354 og melde vores ankomst og med hvilket S tog vi kunne komme. På Ordrup station stod morfar og ventede os med en cykel til at transportere kufferterne.
Hjemme på Frølichsvej ventede mormor og her fik vi en dejlig snak siddende på høkassen i køkkenet og hørte mormor synge skæmtende viser og så dansede med os på køkkengulvet.