Anna Magdalene Brun Hansen, E.2.1.7.3.3

Søren blev gift med Hanne Ravn Jørgensen, E.2.1.7.3 [Gruppeskema] [Familietavle]

Gunnar blev gift med Dorthe Østergaard Hansen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Svend blev gift med Væver Signe Ravn, E.2.1.7 [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Student (Døcker) 07, Cand.theol. 13, præst I den danske kirke I USA: Danevang, Texas, 13 ? 14, Hampton, Iowa,14 ? 19, spr.Fausing 20- 29, Øster Løgum 29.

Lige fra han som Askovelev i 1904 var med til at følge skolens moder til graven, har han delt sorger og glæder med vor slægt.
Den uddannelse, han bragte med til præstegerningen, var helt efter Ludvig Schrøders ønske.
Han stod læretiden igennem på fabrikken i Losbygade, var maskinsmed på et par andre fabrikker, to vintre på Askov, før han gik på studenterkursus. Han forstod, at dansk folkeliv kun kan bevares, når det er forenet med menighedsliv.
Han var med til at gøre præsident Wilson opmærksom på det sønderjyske spørgsmål og tog hjem for at blive præst i Sønderjylland. Da det trak ud med Genforeningen, søgte han kald på Randersegnen.
I 22 udsendte han skoleudgave af Det Nye Testamente.
I Ø. Løgum sogn ligger den lille kønne, ægte danske kirke på Genner Banke som vidner om hans tro på, at Gud vil velsigne det lidet.

Død brat i Ø. Løgum. C.H. i Menighedsbladet 49/42, Evald Kristensen i Menighedsbladet 1/43 ?Johannes Ravn, Levnedsskildring v. Magdalene Ravn? 1944

Johannes blev gift med Magdalene Konstantin-Hansen, E.2.1 den 27 apr. 1913 i Kolding kirke. Magdalene (datter af Karl Kristian Konstantin Hansen og Margrethe Sofie Charlotte Schrøder, E.2) blev født den 08 mar. 1890 i Kolding; døde den 02 apr. 1973. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Askov 1907, emaillør 1909-1910, sygeplejerske på Rigshospitalet 1913.


Magdalene var brobygger mellem generationer. Hun gik stilfærdigt ind under sin mødrene slægts åndelige arv, og den glæde ved skønheden i kunsten, hun samtidig oplevede i fastrenes kreds, bevarede hun altid. Hun skabte en varm og smuk atmosfære i de dejlige præstehjem og sidst i huset i Genner, hvorfra hun holdt Johannes' minde i æra som et levende medlem af hans gamle menighed og var værdsat af hans efterfølgere for sin positive indstilling.Foruden sin store børneflok havde hun gennem årene plads til både plejebørn og talrige feriegæster. Fast kristentro hjalp hende gennem usædvanlig hårde prøvelser. Hun var taknemmelig for livet, lykkelig for at dele med andre, både det lidet hun ejede af jordisk gods og sin store rigdom af kundskab Hun var trofst mod slægt og venner, altid parat til at beskikke sit hus, når hendes hjælp var tiltrængt. Hun var ærlig indtil det farlige og samtidig ydmyg og overbærende overfor andres fejl. Hendes interessefelt var stort, og hun var respekteret i vide kredse. Som familiesamlingspunkt og meddeler fra slægt til slægt kan hun ikke erstattes.
Hendes begravelse indledtes med en gudstjeneste i Genner kirke med grundtvigsalmer, hun selv havde valgt, og i samme ånd talte pastor Morsing udfra Rom. 8,9.
TM i Kirkeblad for Ø. Løgum og Genner 6/1073.