Carl Christian Schrøder, C.2

Notater:

HISTORIE FRA KULGRAVGÃ…RD
v/ Edel Schrøder C.2.3. udlånt at C.2.3.1.2 Helen Major
(Om en hest og hendes fader (C.2.) på hendes fødegård)

Der var engang en gammel gård på Sjælland, den var cirka ¾ km fra stranden ved Smålandshavet og måske 2 km fra det gamle slot som hed Holsteinborg Slot, med voldgrav endnu fra gamle dage med vand i. Voldgraven var vist nok ældre end selve bygningen og i slotshaven var der mange skønne gamle træer også. Når man gik forbi om sommeren ned til stranden, duftede der så dejligt af lindeblomsterne, at duften hang i næsen længe efter; ja, man kunne sige i mange år. Selvom man var langt borte i udlandet på den anden side af Nordsøen eller helt nede i Nordafrika.
Den gamle gård hed Kulgravgård, og der var der altid godt at være. Haven var stor, og havde flere lysthuse, græsplæner, æbletræer af mange slags, kirsebær, jordbær, solbær, ribs næsten så store som små vindruer.
En blodbøg stod stolt på græsplænen, og mange buske og en lang syren hæk, og roser i et bed udenfor havedøren. Husets herre havde plantet en hvid Frau Karl Drusski, en lyserød Caroline Teslaut og en meget smuk La France rose.
Ude i gården var en stor jernpumpe hvor man have dejlige kolde frisk vand fra, hvornår man ville.
På stor vask dagen, kom vaskekonerne og vaskede tøj i lange baner til hele huset, og børnene var glade når der skulle pumpes vand til vaskekonerne.
Der var også en stor lade bag ved og bagved den fire store poppel træer, store brede nogle hvis blade raslede næsten altid når luften rørte sig.
Der var også hestestalden, kostalden og svinehuset. Svinehuset var, hvad man kunne godt tør sige, var i forhold til resten, meget moderne og ny.
Så, nu kan jeg fortælle om Ulle.
Ulle var en hest som var født på gården og kendte ikke andre, og han var et meget intelligent dyt, men han havde også sin egen mening om hvad og hvortil han skulle køre sine folk til.
Der skulle altid køres til slottet til gudstjeneste.
Riddersalen havde været lavet til den nærmeste kirke og folk i omegnen brugte den som sognekirke.
Men når man ville køre til stranden på skovtur eller badning, måtte man også køre forbi slotskirkens indgang over broen.
Det kunne godt ske når familien var søndagsklædt med salme bøger og i sinde til gudstjeneste, at Ulle havde andre ideer i sit hoved.
Han syntes nok at det var dejligt vejr til en badetur og vendte ved broen og kørte til stranden, lige meget hvor meget han blev råbt til eller noget.
Det kunne også ske at når de var parat til en skov- eller badetur med mad kurve og øl og varm kartoffelsalat i en stor blik dåse viklet om med mange hold aviser for at holde varmen inde, og badetøj med, og slet ikke passede i tøjet til kirkegang, at Ulle syntes bestemt, at nu skulle de ud af vognen i slotsgården, hvor han havde bestemt kørt ind over broen for at nu skulle familien love og prise Vorherre i kirken.
Han så altid glad og sød ud i hans væsen, og sit hesteansigt, at ingen kunne finde det i deres hjerte at skælde ud på ham.
Men så kom der en dag at hans ejer havde pengemangel, og det havde han ofte på grund af at han havde stor gæld fra en bund uheldig periode i hans tidligere liv, og da han var en meget ærlig mand sled han næsten ind til hans død med at betale hans gæld af.
Da han omsider døde i en alder af 64 havde han betalt det hele, og der var 200 kr. til overs.
Så I kan godt forstå, at han var nødt til at sælge Ulle.
Ulle løb rask og glad med vognen til den nye ejers gård flere km væk. Han anede ikke (klog som han var) at han skulle til et nyt hjem. Han blev sat i den nye stald, og fik hø og vand og de lukkede døren fast.
Så kom natten, Ulle tænkte til sig selv, de måtte have glemt mig, jeg vil ikke blive her, her hører jeg ikke til, jeg vil hjem. Men døren var fast lukket, der var ikke andet at gøre, den måtte sparkes op, og det blev den også.
Næste morgen Ulle var stående ude i hans hjem-gård og vrinskede og stampede med hovene i gårdens stene.
Ja, jeg har fået penge for dig, det kan ikke gå an, at du står der og taler sødt til mig, nu skal vi køre igen. Men det samme skete igen med lidt mere mellemrum, fordi Ulle skulle sparke kengre? med endnu mere fast låst udgang. Efter tredje gang sagde husets herre, nu vil jeg give pengene tilbage, jeg kan ikke gøre den slags fortræd til Ulle. Han skal blive hvor han hører hjemme i hans fødested, og det blev han.

(Afskrift dec. 2008 af C.2.2.2.3.)

Carl blev gift med Henriette Christiane Elise Lützen den 19 maj 1876 i Vesterborg kirke. Henriette (datter af Cancelliraad Palle Christian Lützen og Louise Augusta Lützen f. Besser) blev født den 12 feb. 1850 i Pederstrup godsforvalterbolig; døde den 27 jul. 1922. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline Christiane Schrøder, noterne om tante Caro er skrevet i november 2007 af hendes gudsøn Jens Dinsen C.2.2.2.3.
C.2.1.
Præliminær eksamen 1895, privatlærerinde 1895-1900 bl.a. på Ørting præstegård, for grosserer M. Lauritzens svage søn i Frederikshavn 1900 til 1904, lærerindeeksamen i Ribe 1907, kommunelærerinde i Frederikshavn 1900-1923 (Bestyrelsesmedlem af Dansk Kvindesamfund og Danmarks Lærerforening, faglærer i naturhistorie ved Zahles og Ingrid Jespersens skoler 1923-1927). Havde Montessori-børnehave på Frederiksberg på Andebakkestien 1927-1934.
Husbestyrerinde for grosserer Lauritzen (1934-37) til hans død.
Adskillige af den yngre slægt har boet hos hende i hjemmet på Sdr. Fasanvej 33 (bl.a.E.3.3.1. Ingeborg Appel) eller gæstet hende i sommerhuset "Enghuset" i Bisserup.
Tante Caro døde den 21/10 1958 på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg og blev begravet på Holsteinsborg kirkegård.
I bogen fra 1971 er der skrevet følgende mindeord:
"Hun var vort samfunds trofaste sekretær. Fra Ribe seminarium havde hun gæstet Askov. Hun havde lyttet til "Grænsens sange". Sydslesvigerne mindes hendes indsats i Dansk-frisisk selskab. Nå konfirmander derfra gæstede København tog hun sig af indkvarteringen. Hun var gerne med til skoleindvielser i Frisland. Sønderjyllands Forening på Frederiksberg tildelte hende et emblem i guld og emalje. Ligesom gamle Louise (C.2.2.) i sin tid var det hende en glæde at tage yngre slægtninge i huset. Hun følte sig ensom, da kræfterne ikke mere tillod hende det. Hun tog sig af de gamle i sognet. Caro følte sig stærkt knyttet til sin hjemstavn, havde et gæstfrit sommerhus i Bisserup."
Jeg,(C.2.2.2.3.) mener at det er onkel Jack (C.2.7.) som har skrevet mindeordene.
Tante Caro besøgte os ofte i Nibøl i Sydslesvig hvor min mor Eli (C.2.2.2.) og Fritz havde en dansk privatskole med kraftigt dansk-frisisk islæt (modsat var der en tysk-frisisk bevægelse i min barndom i 1950'erne). Jeg mindes når tante Caro sad og overværede min spilletime mig på klaveret med min tyske spillelærer Holst og hun talte sit bedste skole-tyske med ham og sagde "sehr schön, sehe, sehr".Jeg krummede tæer over hendes tyskkundskaber. Hun delte med ham begejstringen for Brahms, det passede ikke helt Eli (C.2.2.2.) det var for ærketyskt og romantisk for hende.
Om sommeren var vi i Bisserup i sol, regn og torden. Om aftenen kunne man sidde på Enghusets terrasse og betragte kornmod over Smålandshavet. Én sommer sidst i fyrrene, antagelig 1944 var det ikke fjern torden, men det meget voldsomme britiske bombardement på Kiel som vi så som lys på den ellers sorte syd himmel.

Notater:

Note skrevet at Louises barnebarn Jens Dinsen C.2.2.2.3.
Født på Frihedsminde, husbestyrerinde Østofte præstegård 1901-06, for farbroderen Johannes 1906-08. I vort slægtssamfund var hun den omhyggelige korrespondent for Peter Schrøder talstærke æt; ofte udviste hun finfølelse når der skulle udformes et kort mindeord. Årene i Østofte med godt samarbejde mellem skole og præstegård prægede hende for livet, her fandt hun sin mand ved kirkens orgel. De kom fra vidt forskellige kulturkredse, var begge rigt begavede mennesker med mange fælles interesser og skabte et harmonisk, såre gældfrit hjem på Frølichsvej 45, hvor den yngre slægt frit gik ind og ud. Hun var et levende menneske med vågen åndelig sans bl.a. for historie og poesi. Hendes stemningsbevægede sind rummede megen lune og festlighed. I Skovshoved menighed, bl.a. i Santalkredsen, fyldte hun sin plads. Død efter nogle måneders tiltagende svaghed på sygehjem ved Århus.
Så vidt slægtebøgerne.
Min elskede mormor tog os børn fra Sydslesvig til sig i alle ferier året rundt.
Vores moder, Eli C.2.2.2. tog os på den efterhånden velkendte togrejse fra Ladelund i Sydslesvig til Ordrup. En rejse som under krigen tog op til 3 dage.
Første dag til Flensborg med jumpe Achtrup station og videre med tog med træbænke.
I Flensborg overnattede vi hos vores farmor og farfar, jeg sammenkrøllet til en rød plysses armstol.
Så gennem streng grænsekontrol og videre til Fredericia hvor vi ankom sent aften og overnattede på Vasehotellet.
Næste dag til fods over Lillebæltsbroen og videre med et andet tog til Nyborg hvor vi, efter kropsvisitering og forsynet med særlige færgebilletter som skulle bæres synligt, kom på en af de skønne Færger, som vi børn elskede – her var frihed i modsætning til en togkupé. Ved ankomsten til Københavns hovedbanegård skulle mor ringe til Ordrup 354 og melde vores ankomst og med hvilket S tog vi kunne komme. På Ordrup station stod morfar og ventede os med en cykel til at transportere kufferterne.
Hjemme på Frølichsvej ventede mormor og her fik vi en dejlig snak siddende på høkassen i køkkenet og hørte mormor synge skæmtende viser og så dansede med os på køkkengulvet.

Louise blev gift med Forstander Marinus Andersen Alkjær den 15 maj 1908 i Holsteinborg kirke. Marinus (søn af Niels Christian Andersen og Dorthea Hansdatter) blev født den 30 aug. 1878 i Thorup Østergård, Simested; døde den 29 sep. 1950 i Haderslev; blev begravet i Ordrup Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec. 2007.
Edel lærte husholdning i engelsk gesantskabshotel i København. Køkkenchef i flere udenlandske huse, fra 1902 hos Sir Reginal Lister.

Om hendes mand har jeg skrevet:
Charles Edward var hovmester hos den engelske gesandt sir Reginald Lister i København 1901, i Paris, Rom og i Tanger i Marokko 1908-12. 3 år i 1. verdenskrigen, bestyrer af golfklub i Berkhamstead nær London i 1931. Efter hans død har hans hustru overtaget denne virksomhed og drevet den videre sammen med sine døtre.

Edel blev gift med Charles Edward Francis den 14 jul. 1907 i Holsteinborg kirke. Charles (søn af David Francis og Elizabeth Coles) blev født den 01 jul. 1876 i Wiltshire, England; døde den 21 feb. 1931. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Dorthea Pedersen den 27 maj 1917. Dorthea blev født den 31 mar. 1888 i Gjerndrup, Brørup; døde den 04 mar. 1970 i Gram Sygehus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Noten skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i december 2007.
Onkel Christian (vi kaldte ham onkel Titte) var forstaspirant 1909, ved Statsskovvæsnet 1910, ved skovreguleringen i 1915-16, forstassistent ved Københavns kommune 1917, 1918-19 træ handler i Lillerød, fra 1930 salgsrepræsentant ved Expanko kompagniet.

Christian blev gift med Alma Schrøder f. Larsen den 08 okt. 1916 i Frederiksberg, Sct. Marcus kirke. Alma (datter af Christian Larsen og Anna Kirstine Petersen) blev født den 04 okt. 1890 i Ørsted pr. Havdrup; døde den 21 aug. 1962. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Berlinske Tidende, fredag den 8. juli 1960)
("70 års dag" jd, C.2.2.2.3.2. d.18/10-2010)

Han siger, at han har haft det godt

Direktør Johs. Peter Schrøder, en københavner fra landet, fylder 70 og priser flid, arbejdslyst, andres tillid og hjemlig lykke.

Vi mødtes en aften i Det kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Dansk Broderskab, der er mere end 600 år gammelt og landets ældste forening.
Som vi sådan sad, fortalte direktør Johs. Peter Schrøder, der længe har været medlem af skydebrødrenes båd fine og fornøjelige laug, at han gik i sit 70. år.
Det ser for resten ingen på ham. Af ydre kunne han ligs så vel være en velholdt 60 årig, denne københavnske håndværksmester og forretningsmand, endnu u–grånet og med markerede træk.
- Vi tales ved til den tid. Det gjorde vi i denne uge, for Johs. Peter Schrøder har fødselsdag i morgen, den 9. juli.
Adskillige kender ham fra hans arbejde og hans ikke ganske få hverv. Men andre skal vide, hvem og hvorfra han er.
Det viste sig, at han havde et helt lille eventyr at fortælle. Historien om drengen, der ville i vej og arbejde sig frem.

Om at dykke ned

Johs. Peter Schrøder er administrende direktør i Aktieselskabet Emanuel Jensen og H. Schumacher, der driver en gammel københavnsk murer- og entreprenørforretning. Selv er han født på Kulgravgård i Sterrede, Rude by, Holsteinborg – Venslev sogn, Flakkebjerg herred.
Hans far hed C.C. Schrøder og var landmand, sparekassekasserer og sognerådsformand. Hans mor var født Lützen.
Efter denne præsentation sagde direktør Schrøder: - Firmaet Emanuel Jensen og H. Schumacher er fra 1891, og grundlæggerne er længst døde. De begyndte i Linnésgade. Vi driver fremdeles entreprenørvirksomheden og har året rundt et par hundrede mand i arbejde, murere, tømrere, smede og deres hjælpere, samt lærlinge.
Arkitekter tegner huse og vi bygger dem, den sag er ligetil.
- Hvad har De bygget?
- Et hav!
- Så må vi dykke ned.
- Vel, vi har bygget, og bygger villaer, boligkomplekser, fabrikker og meget andet. Vi har bygget syv otte kirker, de sidste den protestantiske Hyltebjerg Kirke i Hvidovre og den katolske St. Nikolai, også i Hvidovre.
Hvad har vi ellers bygget? Meget som sagt. Skal jeg sig for hvem?
- Ja, gør det.
- Så kan jeg nævne Nordisk Fjer, Nordisk Kabel, Glud og Marstrand, de store byggerier, men det sidste er så længe siden at er løgn. Vi har også bygget for store mejerier og vi bygger endelig Staunings Hus på Valeursvej i Hellerup, og n – sidst – stod vi for jernbetonarbejdet i Østifternes Kreditforening. Men det bliver vist for meget.
- Det kan være. Men det er rart at høre til en rund fødselsdag, der for mange er deres arbejdedes sidste dag, at en arbejdsglad mand fremdeles har nok at gøre.
- Mange tak!

Hans slægt

- De er fra landet. Nu må de sige hvordan de kom i gang.
- Vi var otte børn hjemme, jeg er den næstyngste. Kulgravgård var på 60-70 tønder land og ejes stadig af Grevskabet Holsteinsborg.
Min far døde allerede i 1012; han havde sukkersyge, og dengang var der ikke meget at stille op med sukkersyge. Min far var født i 1848 på Lolland, og vores familie går på hans side tilbage til 1810. Vi regner Anders Anker Schrøder, der var skovrider, for vores stamfader. Min bedstefar, Peter Jensen Schrøder der døde i år 1900, da han var 86, var forpagter på Frihedsminde på Lolland.
På ,min mors side er der – blandt andre – købmænd og præster. Vi har ført slægten tilbage til Mouritz Lützen, der døde i 1756 som kandestøber og organist i Saxkjøbing. Min morfar hed Palle Christian Lützen og døde i 1879, så ham har ikke kendt. Han var kancelliråd og overinspektør på grevskabet Christianssæde og Pederstrup, samt på baroniet Brahetrolleborg.
- Det var Deres slægt, direktør Schrøder, vi må tilbage til Dem selv.
- Ja, jeg gik altså i skole i Næstved, i realskolen dér og red frem og tilbage på en lille islandsk hest. Det var det nemmeste dengang. Da jeg var 15 kom jeg i lære under Holsteinborg Gods, der havde egne mestre. Jeg lærte tømrerfaget os siden også murer, og jeg har borgerskab i såvel tømrer- som murerfaget.
Men jeg må prøve at gøre en lang historie kort. Fra 1910 var jeg assistent hos Belysningsvæsnets hus i Vognmagergade, derefter var jeg svend hos forskellige mestre. I 1914 og 1915 var jeg i Grønland og byggede en lægebolig og en kirke. I 1917 blev jeg bygningskonstruktør fra Odense og blev kort efter ansat hos Emanuel Jensen & H. Schumacher. De to ældre herre var gode arbejdsgivere og gav mig nok at gøre; siden 1934 har jeg været direktør i firmaet.

Arbejde og flid

- Det er en nydelig karriere.
- Det var pænt af dem. Men er man født på landet, og kan man sit fag, og har man lyst til at arbejde, så går alting meget nemmere. Men vigtigst af alt var det, at firmaets to grundlæggere overdrog mig betroet arbejde og dermed fastslog, at de havde tillid til mig, for uden tillid og tilstrækkeligt meget at gøre og en rimelig selvstændighed slår selv ikke flid til.
- Nej, det er nok rigtigt, og i alt fald god borgerlig tale. Hvad foreslår De ved flid?
Hvad arbejdstid angår, er en sammenligning mellem før og nu umulig, fordi vor tid er en ganske anden end tiden, indtil for bare femog tyve år siden. Derfor lyder det måske mærkeligt, når jeg nu siger, at jeg mange gange har arbejdet i 18 timer, ja jeg faktisk var med døgnet rundt. Ferie var noget ukendt i min ungdom. Men man tog en fridag engang imellem helst om sommeren, og så tog man i skoven med pigen. Det er nu 50 år siden, at min kone og jeg mødtes første gang. Hun var datter af gårdejer Hans Christensen på Amager, der havde ti børn. Sådan flok var almindeligt dengang. Vi giftede os i 1918. Jeg traf min kone da hun var i huset hos doktor Johan Stage i Rude, det var egnens højt elekede læge og gjorde for syge mennesker alt, hvad kunne gøres.

På den grønne gren

- Direktør Schrøder, det er gået Dem vel her i livet.
- Ja, jeg har ingen grund til at klage-
Kommer man kun på den grønne gren ved at arbejde?
- Ja, det tror jeg. Og der er ingen forskel på nutid og fortid. Held kan spille en rolle, men arbejde og lyst og begreb om tingene er det vigtigste.
Alting er anderledes nu, men derover skal man ikke klage, og man skal ikke ønske sig svundne tider tilbage, for dengang havde få det godt; nu har mange det godt. Og det er selvfølgelig bedre.
- Hvad får De tiden til at gå med ud over Deres arbejde?
- Ved siden af? Jeg regner fremdeles mit arbejde for det væsentlige i min tilværelse. Så meget mere som jeg har et godt hjem og en god kone og to drenge som klarer sig selv- Og så har vi fem børnebørn, og hvad det betyder, det ved enhver bedstefar og bedstemor.
- De har mange hverv?
- Den slags følger jo med, så der behøver vi ikke at gå i enkeltheder. Men jeg er medlem af bestyrelsen i Københavns Grundejerforening, og repræsentant i Dansk Arbejdsgiverforening.
Det nytter ikke at De siger, at De ikke ser yngre ud, end De er.
- Hvad ved man om, hvordan man ser ud? Foran spejlet er alle yderst tilfreds med sig selv.

Morgenmand

- Hvordan holder De Dem i form?
- Ved mit arbejde, håber jeg. Men ellers gør jeg morgengymnastik. Der ud over lever jeg som de fleste danske. Jeg kan lide at se andre mennesker, jeg læser en smule, vi går i teateret, og så har jeg have både til mit hus i byen og til vores hus på landet.
- Hvad læser De?
- Jeg læser, hvad folk gør og begynder dagen med Berlinske Tidende. Det har jeg gjort i det sidste halvt hundrede år. Den tidlige morgenavis er en god ting, for jeg er morgenmand, for morgenstund har guld i mund, og guld betyder lykke.
Es.

Johannes blev gift med Ellen Marie Christensen den 08 maj 1918 i Sundby kirke. Ellen (datter af Hans Christian Christensen og Aff Else Bergmann) blev født den 02 feb. 1891 i Amager Sundby; døde den 05 okt. 1987. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Marie Petersen den 29 mar. 1925 i Dragør kirke. Marie blev født den 10 maj 1900 i Broballemark, Als; døde den 06 jun. 1990 i Hillerød. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet af Nielses nevø, Jens Disen C.2.2.2.3 (dec. 2007)
Niels tog studentereksamen fra Ordrup gymnasium i 1928, sløjdlærer eksamen fra Askov 1932, cand.mag. 1936. Studieophold ved universitetet i London og Exeter samt i Italien, Rom og Paris. Manuduktør, universitetsassistent 1937.
Lærer ved Mariaforbundets sociale kursus 1936-40, Vestre borgerdyd 1949-41, lektor i engelsk litteratur ved Århus universitet fra 1945. Københavns universitet 1962 – forskningsbiblioteket ved det Kgl. Bibliotek 1959.
Niels har udgivet Studier i Shelleys digtning, udgivet "Ludvig Find" udstillingskatalog i malerens hundrede år 1969 og "William Blakke og andre Essays" 1974. Udgivet Udvalgte skrifter William Blake 1970, medforfatter af Det indre Univers 1972. Tidsskrifter og kronikker 1964-71 vedrørende norrøn litteratur i københavnske samlinger. "Ludvig Finds Børnebilleder" 1980.
Niels var, indtil han som 70-årig måtte trække sig tilbage, ansat ved Det kongelige Bibliotek. Hans hovedinteresse var de engelske og romantiske digtere.
En hjertesag var udleveringen af de islandske håndskrifter, hvor han med ukuelig energi deltog i diskussionerne. I sit korte otium kastede han sig helt over sine interesser læsning, musik og havedyrkning.

Niels blev gift med Grete Alkjær f. Find den 10 dec. 1936 i Københavns Rådhus. Grete (datter af Ludvig Find og Maren Kirstine Clausen) blev født den 12 jul. 1904 i Frederiksberg; blev døbt i i Valgmenighedskirken; døde den 06 sep. 1973 i Gentofte Hospital (tidl. Amtssygehuset); blev begravet i Ordrup Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eli blev gift med Skoleinspektør i Sydslesvig Frederik Dinsen Hansen den 01 jul. 1933 i Skovshoved kirke. Frederik (søn af Jens Christian Hansen og Petra Lurette Hansen f. Dinsen) blev født den 04 sep. 1901 i Nibøl i Sydslesvig (Niebüll); døde den 20 feb. 2000 i Skærbæk plejehjem; blev begravet i Rømø Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec. 2007.
Ethel var økonoma ved Bridge Street school 1941-45, evakueret til Berkhamstead, ansat ved John Dickinsom & Co., Hemel Hempstead papirfabrik og trykkeri, tillidsmand i 1949. Pensioneret i 1969.

Ethel blev gift med Ronald Arcibal Wilson den 08 jul. 1936. Ronald blev født den 02 aug. 1912 i Boxmoor, England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec. 2007.
Alice arbejdede i 1924-28 hos sin moder på Berkhamstead golfklub, Dickinsons papirfabrik 1929-39, spejderfører, børnehavelærerinde i Hemel Hempetead 1945-46, ansat ved John Dickinsons fabrik fra 1946, har haft en lang række tillidshverv i faglige organisationer som arbejdernes tillidsmand, i sogneråd og kommunale udvalg, kursus i engelsk politisk historie på Ruskin college, Oxford i 1955, delegeret ved di engelske samvirkende fagfunds konkres (TUC) London i 1957.
Alice blev pensioneret i 1969.

Alice blev gift med Eric William Storrow den 15 apr. 1939, og blev skilt i 1951. Eric blev født i i Hemel Hempstead, England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Præliminæreksamen Rødding 1937
Mejerist Ladelund mejeri 1942
Mejerist Anslet mejeri 1943-45
Mejerist Rødding Mejeri 1945-1952
Mejeribestyrer Rødding mejeri 1952-1964
Kørselschef Mejeriselskabet Sønderjylland Øst 1964-1965
Champignonavler Rødding 1965-1970
Kyllingeproducent Rødding 1970-1977
Revisor i eget firma 1976-1987

I en periode fra 1967 formand for Nørre Rangstrup Herreds skattekreds.
Formand for den konservative vælgerforenng for Haderslev amt.
Hans Christian var desuden stærkt engageret i byens liv. Han var i flere år næstformand i sognerådet, var en periode formand for Hotel Rødding og Rødding teaterforening.

Hans blev gift med Anne Kjestine Autzen den 19 jun. 1948 i Rødding Sognekirke. Anne blev født den 05 jan. 1920 i Brændstrup, Rødding; døde den 11 aug. 2000 i Rødding. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i december 2007.
Agnete tog realeksamen i 1934 og var kontorist heo grosserer C.F.Petersen, Valby

Agnete blev gift med Poul Emil Henry Hansen den 07 sep. 1940 i Roskilde domkirke. Poul (søn af Jens Hansen og Karen Nielsen) blev født den 16 okt. 1917 i Roskilde sogn; døde den 11 jul. 1960. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Noten er skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i december 2007.
Else var i Holmbloms isenkram forretning i Roskilde i 1935, telefonist i Roskilde i 1935, i Horsens i 1947

Else blev gift med Tage Kjær Olesen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Sigurd Hansen. Erik blev født den 02 apr. 1925 i St. Jørgensbjerg Roskilde; døde den 24 aug. 2009. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørgen blev gift med Asta Sigrid Jensen den 21 feb. 1943 i Præstø kirke. Asta (datter af Torben Bendix Jensen og Anna Mathilde Herta Hansen) blev født den 28 mar. 1920 i Præstø; døde den 11 jun. 1988; blev begravet i Ordrup kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fars liv bevægede sig fra opvæksten i Klampenborg, studietiden i København til første job på Falster i Orehoved og videre til Odense for at slutte i Jylland i Sønder Felding. Far døde alt for tidligt - den 12. marts 1982 bare 61 år gammel. Han var familiefar med stor F - altid i det hyggelige hjørne, med en frisk bemærkning om alt og alle.

Hans uddannelse som civilingeniør førte ham hurtigt til et lederjob på Falster, hvor han blev direktør for Orehoved Træ- & Finérindustri. Jobbet gav ham mulighed for at være hjemme til frokost hver dag. Maden stod også klar, når han trådte ind af døren, så der blev tid til en "powernap" i øreklapstolen, inden han skulle på job igen.

Far havde arvet en mængde jakkesæt fra vores morfar, så han havde et par skabe fyldt. Hver morgen tog han det sæt på, som hang forrest i skabene - om aftenen efter luftning på altanen, blev dagens jakkesæt hængt bagerst i skabet. Sådan blev de mange jakkesæt brugt lige meget.

Far fortalte vidt og bredt om hvor stolt han var over at have kone, 4 døtre og en hunhund, hvilket også holdt ham i gang i al hans fritid. Han engagerede sig som oftest i pigernes fritidsinteresser som f.eks. spejderbevægelsen, hvor han både var med som post på mange natløb og aktiv i forældregruppen.

Vores forældre - eller især vores far - ville gerne have haft drenge også, men der blev ved med at komme piger. Til sidst opgav de, for som han sagde: drengene skal jo nok kom til på et senere tidspunkt - og det fik han ret i.
Han havde planer om, at vores mor og han, når de blev gamle, skulle bo én uge hos hver af deres døtre - men desværre blev han jo ikke særlig gammel, så det blev aldrig prøvet.

Mange ferier og familiesammenkomster blev holdt i farfar og farmors sommerhus "Ulfshus" i Bisserup. Mange af de bedste traditioner stammer herfra - fællessang når flaget skulle hejses og tages ned om aftenen, kroket spil på græsset efter aftensmaden, sang fra Kongesangbogen som en fast del ved måltiderne og selvfølgelig de faste badeture i familiens eget badehus. Kirsten og Charlotte er begge døbt i Holsteinborg Kirke - og de efterfølgende dåbsfester blev derfor også holdt i Ulfshus med familie og venner. Farfars ældste søster tante Caro C.2.1., som havde Enghuset lige ved siden af, var slægtens ældste repræsentant ved de to barnedåb.

I en alder af 55 havde far planer om at realisere drømmen om at blive skisportstræner i Frankrig. Han sagde sit job op og startede så småt planlægningen. Inden han nåede ret langt, fik han en opringning fra en gammel konkurrent Kaj Bennedsen fra Jutlandia Døre om at komme til Sdr. Felding og hjælpe med en konkret opgave på fabrikken. Det udviklede sig til, at han kort tid efter blev fastansat og gik på jagt efter en bolig i området.

I 1977 købte vores forældre "Bittegården", som uden overdrivelse var en faldefærdig rønne eller sagt på en anden måde - et vaskeægte håndværkertilbud. Det var så heldigt, at Charlotte og hendes meget praktiske kæreste, Flemming flyttede med til Jylland. Far og Flemming startede istandsættelsen af stuehus og stald og havde et fantastisk makkerskab frem til det færdige resultat godt 3 år senere. Drømmen om et sted på landet med plads til alle 4 døtre med deres familier var skabt.

Efterårsferietraditionen blev skabt på "Bittegården" i 1977. Hele familien - børn, svigerbørn og børnebørn har lige siden været samlet 3-4 dage i oktober et sted i landet. Her synger vi fra Højskolesangbogen, spiller Mah-jong, danser Lanciers og flyver med drager og leger med børnene.

Bisserup og familietraditionerne er ført videre. Vores far ville være tilfreds med den udvikling og glæde det fortsat skaber for os alle.

Hans blev gift med Birthe Marie Høegh Schrøder f. Gerlund den 31 maj 1947 i Messiaskirken. Birthe (datter af Viggo Alfred Gerlund og Diana Marie Høegh) blev født den 22 jan. 1926 i København, Skt. Johannes sogn; døde den 16 sep. 2002 i Odense; blev begravet i Ordrup Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Rigmor blev gift med Kjeld Henning Hansen den 18 jun. 1948 i Fredensborg Slotskirke. Kjeld blev født den 26 aug. 1925 i København; døde den 28 maj 1960. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Mæbcer Dorit Wintherlund den 06 feb. 1954 i Fredensborg Slotskirke. Mæbcer (datter af Kristian Larsen Wintherlund og Kirstine Andersen) blev født den 12 dec. 1928 i Grevinge sogn; døde den 17 dec. 2016 i Køge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet i december 2007 af Johans fætter Jens Disen C2.2.2.3
Johan blev student i 1958, arkitekt fra kunstakademiet i 1971, lærer samme steds i 1971, Nationalbanken, fuldmægtig i grafisk afdeling.
Designer af frimærker og den nye mønt- og pengesedler serie som kom i tidsrummet 1993 til 1999.

Johan blev gift med Bente Olsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorethy Plambeck. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Benedikte Thue Poulsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Bo blev gift med Ulla Brodersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Bo blev gift med Grethe Holtsmark Lassen [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Hans (C.2.2.2.2) 16/1 1936 - 18/7 2018 - bisættelse Gråsten 23/7 2018)
Tale til fars bisættelse 23/7 2018 (Det er Anders der taler)

Far blev født i Flensborg den 16. januar 1936. Hans mor, Eli var uddannet sygeplejerske, men hjemmegående og farfar Frits, var lærer på Duborg-skolen i Flensborg. De første år var lykkelige, selvom familien var mærket af tabet af fars storebror Nils kort før fars fødsel. Far blev kaldt ?Hassa?. Du Jens kom til et par år efter. Familien havde en god tid i lejlighed på gaden Burgfried.

Men krigen kom og Frits blev indkaldt til tjeneste i Luftwaffe. Det markerede et tab af tryghed for far. Fritz kom dog hjem, men familien flyttede til landsbyen Ladelund midt i marsken. De håbede at farfar som enelærer på den danske skole ville kunne undgå genindkaldelse. Far lærte her naturen og hver afkrog af marsken at kende, men tiden i Ladelund blev hård. Ikke alene var det en fattig egn, men farfar blev alligevel indkaldt og var i tjeneste til krigens afslutning. Og da Hitlers regime i et desperat projekt hentede KZ-fanger til en lejr i byen, blev nogle af krigens værste rædsler en del af hverdagen for den lille familie. Det mærkede far for livet, tror jeg. Men freden vandt! Familien, hvor du Karen nu var kommet til, blev genforenet op til jul ?45. I ?46 flyttede de til Niebøll, hvor farfar blev leder af den danske skole. Christian ?Kedde? blev født i Niebøll. Kedde døde desværre for et par år siden.

Far tog realeksamen i Tønder og drømte om en højere uddannelse. Til hans fortrydelse blev han ikke optaget på gymnasiet, og tog på søfartsskole i Svendborg. Verden åbnede sig for den unge mand da han kom ud at sejle som telegrafist, men han åbnede også verden for jer omkring ham: Han sendte plader med jazz bl.a hjem fra sine tjenesterejser. Men drømmen var ikke opgivet. I ?59 tog far på højskole i Hillerød for at skaffe meritter til uddannelse. Han oplevedes som en verdensmand af statur og manerer, og dér mødte han vores mor, der var lærer på højskolen. De blev gift i 1961. Far kom ind på først adgangskursus og senere ingeniørstudiet på Polyteknisk Læreranstalt, i dag DTU. Det blev programmering til den dengang helt nye computer, der blev hans speciale og efter at have færdiggjort ingeniøruddannelsen kom han til Regnecentralen, hvor han fik endnu et kælenavn: ?Dino?. Han designede bl.a super-computere til Geodætisk Institut. Senere hjalp han forskellige kunder med fejlfinding og undervisning i systemerne. Han gik på efterløn sidst i 90?erne efter et par års ansættelse i Dansk Sygeplejeråd.

Men der skete jo også noget i familien: Jeg blev født i 1969, og i 1970 flyttede vi ud af lejeboligen i Kokkedal til et nybygget parcelhus på Regnspovevej i Hørsholm. I 1971 fødte mor Lise. I 1975 købte de sommerhuset på Dyrevænget ved Arresø. Det sted elskede både mor og far, og far har beholdt og brugte sommerhuset sammen med dig Hannelore, til det sidste. I efteråret 1986 vendte lykken dog: Mor blev syg og døde af kræft i hjernen allerede om vinteren. Det tog stærkt på far. Han oplevede sig alene med job og to teenagebørn, en rolle han på ingen måder følte sig forberedt på. Men på en forretningsrejse i Bulgarien mødte han Bojidara og de giftede sig nogle år senere. Vi så ham få ny energi, men ægteskabet med Bojidara endte dog i skilsmisse. Far trak endelig teltpælene op fra Hørsholm i 2000 og flyttede her til Sønderjylland. Her mødte han dig, Hannelore, og sammen flyttede I først til Flensborg, tilbage til hans barndoms ?hood? Burgfried, men i 2007 købte I lejligheden på Bellevue her i Gråsten.

Far var et komplekst og intelligent, men også principfast menneske med faste holdninger. Han troede ikke på en gud, men på videnskaben. Vi tror dog han også troede på menneskelig vilje. Han var elsket og respekteret, og han vil blive savnet.

(Hans (C.2.2.2.2) 16/1 1936 - 18/7 2018 - bisættelse Gråsten 23/7 2018)
Hjerteligt velkommen til min far Hans? bisættelse. (Det er Lise, der taler)
- Far var erklæret ateist og derfor ikke medlem af folkekirken. Derfor bliver denne bisættelse lidt improviseret og anderledes end normalt. Og derfor vil der ikke være nogen præst i dag. Vi vil fortælle hvad vi skal undervejs og det er også i det beskevet i sang folderen. Vi skal nu synge ?Se nu stiger solen? /Wir singen jetz Sieh, da hebs die sonne.
Tale:
- Papa wurde in der DIAKO in Flensburg am 16 Januar 1936 geboren. Seine Mutter Eli war ausgebildete Krankenschwester, wurde aber Hausfrau. Sein Vater Fritz, war Lehrer auf der Duborg Schule. Papa hatte sehr viele gute Erneuerungen von sein Kindheit in Flensburg. Der Verlust von Bruder Niels, grade vor das Geburt von Papa, brachte die junge Familie in gröbste not. Pappas wurde ?Hassa? von seinen Mutter gedehnt. Du Jens kamst eigene Jahren später. Die Familie hatte eine gute Zeit am Burgfried.
- Aber der Krieg kam und Fritz wurde an Luftwaffe rekrutiert. Das bedeutet ein riesigen Verlust von Sicherheit für Pappa. Fritz kam je doch nach Hause. Die Familie zog auf Land nach Ladelund mitten in der Marsch. Sie hoffen das Fitz als einzige Lehre auf die Dänische schule eine wider Rekrutierung umgehen könnte. Papa lernte in sehr viel über die Natur in der March.
Die Zeit in Ladelund war Hardt. Die Bevölkerung war sehr arm. Fritz wurde den-noch ein-berufen bis Kriegs ende. Zum Glück kram Karen.
Der Frieden gewann!
Die Familie ist wieder vereinigt um 45 Weinachten, und zog nach Niebüll. Fritz wurde Schul-leiter der Dänische schule. Chrisian ?Kedde? wurde in Niebüll geboren, er verstarb leider vor einigen Jahren.
- Papa machte der Real Eksame in Tønder, und träumte von einer höheren Ausbildung. Er ging erst mahl zu Seefahrt Schule in Svendborg. Und er ist um die Welt gesegelt. Er brachte den Jazz und Elvis Presley mit nach Hause.
Der Traum wurde nicht auf-gegeben. 59 ging er auf die Højskole in Hillerød. Hier traf er, als Weltmann, meine Mutter Birthe. Sie war Lehrerin auf der Højskole. Sie Heirateten 1961. Pappa glückte es an die Poli-technische Lehranstalt zu kommen.
Die moderne Computer Welt hat ihn fasziniert. Er arbeite bei Computer Firma Regnecentralen, und wurde fort an ?Dino? genannt. Er hat Super Computer für Geodætist Institut designt. Er hat später Fehler findung und Unterricht gemacht. Er ging in Pension Ende 90 siger.
- Zu Hause ging es gut. Anders wurde 1969 geboren. In 1970 zogen sie in ihr neugebautes Eigenheim in Hørsholm. 1971 wurde Ich geboren. 1975 kauften sie das Sommerhaus Nord Zealand. Die stelle liebten beide. Papa behielt das Sommerhaus mit Hannelore bis zu Letzt.
Im Herbst 86 traf uns der Schicksal schwer. Unsere Mutter wurde krank und starb an ein Hirn-tumor schon im Februar stab sie. Papa müsste aline mit zwei Teenage Kinder, und ein voll-time Job, klar-kommen. Papa war dafür gar nicht vorbereitet.
Auf eine Verkauf Reise in Bulgarien traf er seine zukümtige frau Bojidara. Die Ehe war zerrüttet, und Vater zog von Hørsholm nach Sønderjylland. Hier traf er dich Hannelore. Ihr zog zu stammen zurück zum Burgfried in Flensburg. 2007 haben ihr das Wohnung in Gråsten.
Papa war ein viel-seitiger, hoch intelligente, aber auch ein pricipien-treuer Mench. Er glaubte nicht an Gott, er glaubte an Wissenshaft. Ich glaube doch auch, er glaubte auf de menschlichen willen. Er war beliebt, respektirt, und wird vermisset.
- Om lidt skal vi synge ?altid frejdig når du går? og bag efter bærer vi kisten ud. Jeg vi bede jer alle om at blive siddende her i kapellet, fordi Hannelore ønsker at tage afsked med Far alene.
- Gleich singen wir ? Sei Getrost, wo du auch gehst?. Der sag wird aus der Kapelle ausgetragen. Ich bitte euch alle in der Kapelle beliben, wärend Hannelore sich alleine von Hans verabshiedet.


Navn:
Hans har taget efternavnet Dinsen-Hansen

Hans blev gift med Birthe Odde Poulsen den 01 jul. 1961 i Ryslinge valgmenigheds kirke. Birthe blev født den 01 feb. 1937 i Digernæs sogn; døde den 06 feb. 1987 i Hillerød Hospital (tidl. Centralsygehuset). [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Bojidara Horozova [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hannelore Änne Hildegard Zylmann f. Meyer. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Lisbeth Dinsen f. Hansen [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Svend Tougaard [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet af Christians bror Jens Dinsen C.2.2.2.3. i december 2007.
Christian er ingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Horsens.
Christian har arbejdet ved rådgivende ingeniørfirmaer på Sjælland og har været baneingeniør hos Danrail i Thailand. Baneingeniør i Esbjerg, Sektionsingeniør i DSB Infrastruktur, ingeniør i Banestyrelsen i København. P.t. infrastruktur-chef ved Vestsjællands lokalbaner.

Christian blev gift med Bodil Hansen f. Nørgård Madsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lyudmyla Zhylkina. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i december 2007.
Janet uddannet kontorist i 1954-56, i huset hos familien i Orehoved (Hans Franch Schrøder C.2.7.2) og i København, på kontor hos John Dickinson & Co i Hemel Hempstead, ved det engelske gesandtskab i Reykjavid i 1961, sekretær i London i 1961, kontorleder i 1966.
Boede i de senere mage år sammen med sin moder Ethel skiftende steder i Sydengland.

Helen blev gift med Ian David Major [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Tove Larsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Ulla Bang [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørn blev gift med Susanne Feidenhansl [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lone Christensen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Viggo Maglegaard Lorenzen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hanne blev gift med Henning Friis Poulsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Bente blev gift med Danilo Ramos Aberin [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne-Marie blev gift med Stig Østergaard Jensen [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Flemming Hundstrup [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Inge Margrete Olsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ib blev gift med Mette Lundgård Erlsboe [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Michael Olsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Laurits Olsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisa-Britt blev gift med Mogens Frank Olsen [Gruppeskema] [Familietavle]