Johanne Elisabeth Wagner

Notater:

Engestofte har Wagner, Skjørringe Kirkebog Waldner.
Datter af Snedkermester W. i København. Hun døde 57 Aar gammel den 12/12 1832. Hun blev sin Mand en tro og sparsommelig Hustru i de trange Aar, de levede sammen, og hun fødte ham ti Børn. Sognepræst Clausen-Bagge nævner hende som "den værdige", hendes Datter Lene, der trofast plejede hende i en længere Svaghedstid til hendes Død, kalder hende uforglemmelig.

Familie/Ægtefælle/Partner: Skovrider Jens Petersen Schrøder. Jens (søn af Skovrider Peter Schrøder og Lene Andersdatter Andkier) blev født den 4 dec. 1782 i Stenderup; døde den 20 apr. 1860 i Skørringe; blev begravet i Skjørringe Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henriette blev gift med Gaardfæster Niels Saabye Lützen den 9 apr. 1830. Niels blev født i 1803; døde i 1885. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skovrider paa Christianssæde.

Anders blev gift med Karen Sophie Randrup den 22 maj 1838. Karen blev født den 7 jun. 1809; døde den 1 feb. 1894. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efter omsorgsfuldt at have plejet sin Moder, til hun døde, da Lene var 20 Aar gammel, kom denne som Husjomfru til Sognepræst N. Clausen-Bagge i Rubbelykke. Det sagdes, at hun gik med en stille Kærlighed til Præstens Søn, cand. theol. Henrik Clausen, som døde ung af galopperende Svindsot.
Da hendes Broder Peter havde overtaget Forpagtningen af Frihedsminde, forestod hun Husholdning og Mejeri der. Hun blev hos ham, efter at han var bleven gift, hjalp sin Svigerinde og blev Børnenes første Lærerinde til sin Død.
Pastor Clausen-Bagge vidnede ved hendes Jordefærd, at hun havde "en god Forstand, noget saa elskeligt, en Blyhed i Gemyttet, en Finhed i Følelsen, et ædelt Hjerte, tækkeligt Væsen, usvigelig Hengivenhed, opofrende Trofasthed, og samvittighedsfuldt bestræbte hun sig for bestemt og punktlig at opfylde, hvad hun erkendte for sin Pligt, elsket af alle og gudfrygtig."

Peter blev gift med Christine Caroline Franch den 5 jun. 1844 i Ø. Ulslev kirke. Christine (datter af Johannes Franch og Karen Bacher) blev født den 5 jun. 1822; døde den 6 apr. 1872; blev begravet i Skørringe Lolland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I sine yngre Aar til 1839 var hun i Huset hos Provst Barfod i Fakse.
Hun styrede saa Hus for sin Fader til hans Død og traadte med Omhu og Kærlighed i Moders Sted for sine tre Halvbrødre; trods vedvarende Svagelighed passede hun Husholdningen med stor Dygtighed.
Efter Faderens Død fik hun 5/11 1860 sammen med sin yngre Søster Trine et Ejendomshus i Maribo, hvor hun boede til sin Død. Hendes Forstand var lille, hendes Ærlighed, Troskab og Kærlighed var stor.

Notater:

Hun var hjemme, da hendes Stedmoder døde 1839, men havde ellers forskellige Tjenester, bl.a. som Lærerinde paa Nørregaard ved Bandholm, og Ørebygaard nær Juellinge.
Senere var hun i en Aarrække Oldfrue hos Baron Bertouch-Lehn paa Lungholm, derefter styrede hun Hus for sin Halvbroder Christian paa Jægersbo.
Efter Faderens Død boede hun dog den meste Tid i Maribo.
Hun var meget munter og frisk, havde en ret god Sangstemme og kunde en Mængde Viser, som hun gerne sang; hun havde ogsaa læst en Del. Hun sagde om sig selv, at Vorherre havde taget fejl, da han lod hende blive en Pige, "jeg skulde have været en Dreng".
Ogsaa hun var duelig og pligttro i sin Gerning, opofrende overfor sine Halvbrødre og især paa de gamle Dage kærlig overfor dem og sine Omgivelser, hvis Venskab hun vandt.

Notater:

Elev på Rødding Højskole 1857-58

Eggert blev gift med Sophie Caroline Mathilde Hoffmann den 10 sep. 1885 i Maribo Domkirke. Sophie blev født den 27 sep. 1858; døde den 30 apr. 1936. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra kirkebogen:

Nr. 5. FREDERIKKE LOUISE SCHRØDER f.23-8-1846.
d.i Kirken 27-9-1846.
Forældre: Skovrider Anders Ancher Schrøder og hustru Karen Sophie
Erasmine Schrøder f.Randrup.
Præsteenke Madam Randrup bar barnet.
Faddre var: Secretair og Forvalter Bagger fra Raahavegaard,
Forpagter Madsen paa Højbygaard, Student Erhardt Holst paa
Højbygaard, og Jomfru Thrine Schrøder fra Skjørringe.

Johanne blev gift med Hans Peter Thoedor Olsen den 09 nov. 1877 i København, Vor Frelsers Kirke. Hans (søn af Ole Olsen og Marie Andersen) blev født den 09 jul. 1854; døde den 05 feb. 1893. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

HISTORIE FRA KULGRAVGÃ…RD
v/ Edel Schrøder C.2.3. udlånt at C.2.3.1.2 Helen Major
(Om en hest og hendes fader (C.2.) på hendes fødegård)

Der var engang en gammel gård på Sjælland, den var cirka ¾ km fra stranden ved Smålandshavet og måske 2 km fra det gamle slot som hed Holsteinborg Slot, med voldgrav endnu fra gamle dage med vand i. Voldgraven var vist nok ældre end selve bygningen og i slotshaven var der mange skønne gamle træer også. Når man gik forbi om sommeren ned til stranden, duftede der så dejligt af lindeblomsterne, at duften hang i næsen længe efter; ja, man kunne sige i mange år. Selvom man var langt borte i udlandet på den anden side af Nordsøen eller helt nede i Nordafrika.
Den gamle gård hed Kulgravgård, og der var der altid godt at være. Haven var stor, og havde flere lysthuse, græsplæner, æbletræer af mange slags, kirsebær, jordbær, solbær, ribs næsten så store som små vindruer.
En blodbøg stod stolt på græsplænen, og mange buske og en lang syren hæk, og roser i et bed udenfor havedøren. Husets herre havde plantet en hvid Frau Karl Drusski, en lyserød Caroline Teslaut og en meget smuk La France rose.
Ude i gården var en stor jernpumpe hvor man have dejlige kolde frisk vand fra, hvornår man ville.
På stor vask dagen, kom vaskekonerne og vaskede tøj i lange baner til hele huset, og børnene var glade når der skulle pumpes vand til vaskekonerne.
Der var også en stor lade bag ved og bagved den fire store poppel træer, store brede nogle hvis blade raslede næsten altid når luften rørte sig.
Der var også hestestalden, kostalden og svinehuset. Svinehuset var, hvad man kunne godt tør sige, var i forhold til resten, meget moderne og ny.
Så, nu kan jeg fortælle om Ulle.
Ulle var en hest som var født på gården og kendte ikke andre, og han var et meget intelligent dyt, men han havde også sin egen mening om hvad og hvortil han skulle køre sine folk til.
Der skulle altid køres til slottet til gudstjeneste.
Riddersalen havde været lavet til den nærmeste kirke og folk i omegnen brugte den som sognekirke.
Men når man ville køre til stranden på skovtur eller badning, måtte man også køre forbi slotskirkens indgang over broen.
Det kunne godt ske når familien var søndagsklædt med salme bøger og i sinde til gudstjeneste, at Ulle havde andre ideer i sit hoved.
Han syntes nok at det var dejligt vejr til en badetur og vendte ved broen og kørte til stranden, lige meget hvor meget han blev råbt til eller noget.
Det kunne også ske at når de var parat til en skov- eller badetur med mad kurve og øl og varm kartoffelsalat i en stor blik dåse viklet om med mange hold aviser for at holde varmen inde, og badetøj med, og slet ikke passede i tøjet til kirkegang, at Ulle syntes bestemt, at nu skulle de ud af vognen i slotsgården, hvor han havde bestemt kørt ind over broen for at nu skulle familien love og prise Vorherre i kirken.
Han så altid glad og sød ud i hans væsen, og sit hesteansigt, at ingen kunne finde det i deres hjerte at skælde ud på ham.
Men så kom der en dag at hans ejer havde pengemangel, og det havde han ofte på grund af at han havde stor gæld fra en bund uheldig periode i hans tidligere liv, og da han var en meget ærlig mand sled han næsten ind til hans død med at betale hans gæld af.
Da han omsider døde i en alder af 64 havde han betalt det hele, og der var 200 kr. til overs.
Så I kan godt forstå, at han var nødt til at sælge Ulle.
Ulle løb rask og glad med vognen til den nye ejers gård flere km væk. Han anede ikke (klog som han var) at han skulle til et nyt hjem. Han blev sat i den nye stald, og fik hø og vand og de lukkede døren fast.
Så kom natten, Ulle tænkte til sig selv, de måtte have glemt mig, jeg vil ikke blive her, her hører jeg ikke til, jeg vil hjem. Men døren var fast lukket, der var ikke andet at gøre, den måtte sparkes op, og det blev den også.
Næste morgen Ulle var stående ude i hans hjem-gård og vrinskede og stampede med hovene i gårdens stene.
Ja, jeg har fået penge for dig, det kan ikke gå an, at du står der og taler sødt til mig, nu skal vi køre igen. Men det samme skete igen med lidt mere mellemrum, fordi Ulle skulle sparke kengre? med endnu mere fast låst udgang. Efter tredje gang sagde husets herre, nu vil jeg give pengene tilbage, jeg kan ikke gøre den slags fortræd til Ulle. Han skal blive hvor han hører hjemme i hans fødested, og det blev han.

(Afskrift dec. 2008 af C.2.2.2.3.)

Carl blev gift med Henriette Christiane Elise Lützen den 19 maj 1876 i Vesterborg kirke. Henriette (datter af Cancelliraad Palle Christian Lützen og Louise Augusta Lützen f. Besser) blev født den 12 feb. 1850 i Pederstrup godsforvalterbolig; døde den 27 jul. 1922. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johannes blev gift med Mariane Sophie Elisabeth Treschow den 09 mar. 1892 i Frederiksberg Kirke. Mariane (datter af Michael Treschow og Karen Lovise Petersen) blev født den 15 nov. 1866; døde den 04 apr. 1904. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johannes blev gift med Fritze Camilla Josephine Jølver Jensen den 07 apr. 1908 i Nicolaj kirke, Svendborg. Fritze (datter af Carl Sophus Jensen og Thora Camilla Vognsen) blev født den 04 dec. 1879 i København, Johannes Sogn; døde den 19 maj 1971 i Burresøreden. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Harald Schrøder, D.2 den 10 sep. 1911 i København, Vor Frelsers Kirke. Harald (søn af Skovrider Christian Ditlev Frederik Schrøder, D og Emma Margrethe Petrine Smidt) blev født den 12 nov. 1881 i Jægersbo Skovridergård, Errindlev; døde den 05 sep. 1957. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johannes blev gift med Karen Christine Vilhelmine Emilie Johanne Gredsted den 19 dec. 1925 i Frederiksberg Kirke. Karen blev født den 12 apr. 1903 i Frederiksberg; døde den 17 okt. 1992 i Flintholm kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Meta Andersen den 24 jan. 1914 i Glostrup kirke. Meta (datter af Jens Andersen og Johanne Louise Andersen) blev født den 17 aug. 1892 i Glostrup; døde den 02 sep. 1955. [Gruppeskema] [Familietavle]

Harald blev gift med Dorothy Kathleen Parker den 03 jan. 1919. Dorothy (datter af Mark Parker og Annie Martha Burrell) blev født den 23 maj 1894 i Rochester, Kent, England; døde den 12 sep. 1974 i S. Burnaby, Canada. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline Christiane Schrøder, noterne om tante Caro er skrevet i november 2007 af hendes gudsøn Jens Dinsen C.2.2.2.3.
C.2.1.
Præliminær eksamen 1895, privatlærerinde 1895-1900 bl.a. på Ørting præstegård, for grosserer M. Lauritzens svage søn i Frederikshavn 1900 til 1904, lærerindeeksamen i Ribe 1907, kommunelærerinde i Frederikshavn 1900-1923 (Bestyrelsesmedlem af Dansk Kvindesamfund og Danmarks Lærerforening, faglærer i naturhistorie ved Zahles og Ingrid Jespersens skoler 1923-1927). Havde Montessori-børnehave på Frederiksberg på Andebakkestien 1927-1934.
Husbestyrerinde for grosserer Lauritzen (1934-37) til hans død.
Adskillige af den yngre slægt har boet hos hende i hjemmet på Sdr. Fasanvej 33 (bl.a.E.3.3.1. Ingeborg Appel) eller gæstet hende i sommerhuset "Enghuset" i Bisserup.
Tante Caro døde den 21/10 1958 på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg og blev begravet på Holsteinsborg kirkegård.
I bogen fra 1971 er der skrevet følgende mindeord:
"Hun var vort samfunds trofaste sekretær. Fra Ribe seminarium havde hun gæstet Askov. Hun havde lyttet til "Grænsens sange". Sydslesvigerne mindes hendes indsats i Dansk-frisisk selskab. Nå konfirmander derfra gæstede København tog hun sig af indkvarteringen. Hun var gerne med til skoleindvielser i Frisland. Sønderjyllands Forening på Frederiksberg tildelte hende et emblem i guld og emalje. Ligesom gamle Louise (C.2.2.) i sin tid var det hende en glæde at tage yngre slægtninge i huset. Hun følte sig ensom, da kræfterne ikke mere tillod hende det. Hun tog sig af de gamle i sognet. Caro følte sig stærkt knyttet til sin hjemstavn, havde et gæstfrit sommerhus i Bisserup."
Jeg,(C.2.2.2.3.) mener at det er onkel Jack (C.2.7.) som har skrevet mindeordene.
Tante Caro besøgte os ofte i Nibøl i Sydslesvig hvor min mor Eli (C.2.2.2.) og Fritz havde en dansk privatskole med kraftigt dansk-frisisk islæt (modsat var der en tysk-frisisk bevægelse i min barndom i 1950'erne). Jeg mindes når tante Caro sad og overværede min spilletime mig på klaveret med min tyske spillelærer Holst og hun talte sit bedste skole-tyske med ham og sagde "sehr schön, sehe, sehr".Jeg krummede tæer over hendes tyskkundskaber. Hun delte med ham begejstringen for Brahms, det passede ikke helt Eli (C.2.2.2.) det var for ærketyskt og romantisk for hende.
Om sommeren var vi i Bisserup i sol, regn og torden. Om aftenen kunne man sidde på Enghusets terrasse og betragte kornmod over Smålandshavet. Én sommer sidst i fyrrene, antagelig 1944 var det ikke fjern torden, men det meget voldsomme britiske bombardement på Kiel som vi så som lys på den ellers sorte syd himmel.

Notater:

Note skrevet at Louises barnebarn Jens Dinsen C.2.2.2.3.
Født på Frihedsminde, husbestyrerinde Østofte præstegård 1901-06, for farbroderen Johannes 1906-08. I vort slægtssamfund var hun den omhyggelige korrespondent for Peter Schrøder talstærke æt; ofte udviste hun finfølelse når der skulle udformes et kort mindeord. Årene i Østofte med godt samarbejde mellem skole og præstegård prægede hende for livet, her fandt hun sin mand ved kirkens orgel. De kom fra vidt forskellige kulturkredse, var begge rigt begavede mennesker med mange fælles interesser og skabte et harmonisk, såre gældfrit hjem på Frølichsvej 45, hvor den yngre slægt frit gik ind og ud. Hun var et levende menneske med vågen åndelig sans bl.a. for historie og poesi. Hendes stemningsbevægede sind rummede megen lune og festlighed. I Skovshoved menighed, bl.a. i Santalkredsen, fyldte hun sin plads. Død efter nogle måneders tiltagende svaghed på sygehjem ved Århus.
Så vidt slægtebøgerne.
Min elskede mormor tog os børn fra Sydslesvig til sig i alle ferier året rundt.
Vores moder, Eli C.2.2.2. tog os på den efterhånden velkendte togrejse fra Ladelund i Sydslesvig til Ordrup. En rejse som under krigen tog op til 3 dage.
Første dag til Flensborg med jumpe Achtrup station og videre med tog med træbænke.
I Flensborg overnattede vi hos vores farmor og farfar, jeg sammenkrøllet til en rød plysses armstol.
Så gennem streng grænsekontrol og videre til Fredericia hvor vi ankom sent aften og overnattede på Vasehotellet.
Næste dag til fods over Lillebæltsbroen og videre med et andet tog til Nyborg hvor vi, efter kropsvisitering og forsynet med særlige færgebilletter som skulle bæres synligt, kom på en af de skønne Færger, som vi børn elskede – her var frihed i modsætning til en togkupé. Ved ankomsten til Københavns hovedbanegård skulle mor ringe til Ordrup 354 og melde vores ankomst og med hvilket S tog vi kunne komme. På Ordrup station stod morfar og ventede os med en cykel til at transportere kufferterne.
Hjemme på Frølichsvej ventede mormor og her fik vi en dejlig snak siddende på høkassen i køkkenet og hørte mormor synge skæmtende viser og så dansede med os på køkkengulvet.

Louise blev gift med Forstander Marinus Andersen Alkjær den 15 maj 1908 i Holsteinborg kirke. Marinus (søn af Niels Christian Andersen og Dorthea Hansdatter) blev født den 30 aug. 1878 i Thorup Østergård, Simested; døde den 29 sep. 1950 i Haderslev; blev begravet i Ordrup Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Note skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i dec. 2007.
Edel lærte husholdning i engelsk gesantskabshotel i København. Køkkenchef i flere udenlandske huse, fra 1902 hos Sir Reginal Lister.

Om hendes mand har jeg skrevet:
Charles Edward var hovmester hos den engelske gesandt sir Reginald Lister i København 1901, i Paris, Rom og i Tanger i Marokko 1908-12. 3 år i 1. verdenskrigen, bestyrer af golfklub i Berkhamstead nær London i 1931. Efter hans død har hans hustru overtaget denne virksomhed og drevet den videre sammen med sine døtre.

Edel blev gift med Charles Edward Francis den 14 jul. 1907 i Holsteinborg kirke. Charles (søn af David Francis og Elizabeth Coles) blev født den 01 jul. 1876 i Wiltshire, England; døde den 21 feb. 1931. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Dorthea Pedersen den 27 maj 1917. Dorthea blev født den 31 mar. 1888 i Gjerndrup, Brørup; døde den 04 mar. 1970 i Gram Sygehus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Noten skrevet af Jens Dinsen C.2.2.2.3. i december 2007.
Onkel Christian (vi kaldte ham onkel Titte) var forstaspirant 1909, ved Statsskovvæsnet 1910, ved skovreguleringen i 1915-16, forstassistent ved Københavns kommune 1917, 1918-19 træ handler i Lillerød, fra 1930 salgsrepræsentant ved Expanko kompagniet.

Christian blev gift med Alma Schrøder f. Larsen den 08 okt. 1916 i Frederiksberg, Sct. Marcus kirke. Alma (datter af Christian Larsen og Anna Kirstine Petersen) blev født den 04 okt. 1890 i Ørsted pr. Havdrup; døde den 21 aug. 1962. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Berlinske Tidende, fredag den 8. juli 1960)
("70 års dag" jd, C.2.2.2.3.2. d.18/10-2010)

Han siger, at han har haft det godt

Direktør Johs. Peter Schrøder, en københavner fra landet, fylder 70 og priser flid, arbejdslyst, andres tillid og hjemlig lykke.

Vi mødtes en aften i Det kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Dansk Broderskab, der er mere end 600 år gammelt og landets ældste forening.
Som vi sådan sad, fortalte direktør Johs. Peter Schrøder, der længe har været medlem af skydebrødrenes båd fine og fornøjelige laug, at han gik i sit 70. år.
Det ser for resten ingen på ham. Af ydre kunne han ligs så vel være en velholdt 60 årig, denne københavnske håndværksmester og forretningsmand, endnu u–grånet og med markerede træk.
- Vi tales ved til den tid. Det gjorde vi i denne uge, for Johs. Peter Schrøder har fødselsdag i morgen, den 9. juli.
Adskillige kender ham fra hans arbejde og hans ikke ganske få hverv. Men andre skal vide, hvem og hvorfra han er.
Det viste sig, at han havde et helt lille eventyr at fortælle. Historien om drengen, der ville i vej og arbejde sig frem.

Om at dykke ned

Johs. Peter Schrøder er administrende direktør i Aktieselskabet Emanuel Jensen og H. Schumacher, der driver en gammel københavnsk murer- og entreprenørforretning. Selv er han født på Kulgravgård i Sterrede, Rude by, Holsteinborg – Venslev sogn, Flakkebjerg herred.
Hans far hed C.C. Schrøder og var landmand, sparekassekasserer og sognerådsformand. Hans mor var født Lützen.
Efter denne præsentation sagde direktør Schrøder: - Firmaet Emanuel Jensen og H. Schumacher er fra 1891, og grundlæggerne er længst døde. De begyndte i Linnésgade. Vi driver fremdeles entreprenørvirksomheden og har året rundt et par hundrede mand i arbejde, murere, tømrere, smede og deres hjælpere, samt lærlinge.
Arkitekter tegner huse og vi bygger dem, den sag er ligetil.
- Hvad har De bygget?
- Et hav!
- Så må vi dykke ned.
- Vel, vi har bygget, og bygger villaer, boligkomplekser, fabrikker og meget andet. Vi har bygget syv otte kirker, de sidste den protestantiske Hyltebjerg Kirke i Hvidovre og den katolske St. Nikolai, også i Hvidovre.
Hvad har vi ellers bygget? Meget som sagt. Skal jeg sig for hvem?
- Ja, gør det.
- Så kan jeg nævne Nordisk Fjer, Nordisk Kabel, Glud og Marstrand, de store byggerier, men det sidste er så længe siden at er løgn. Vi har også bygget for store mejerier og vi bygger endelig Staunings Hus på Valeursvej i Hellerup, og n – sidst – stod vi for jernbetonarbejdet i Østifternes Kreditforening. Men det bliver vist for meget.
- Det kan være. Men det er rart at høre til en rund fødselsdag, der for mange er deres arbejdedes sidste dag, at en arbejdsglad mand fremdeles har nok at gøre.
- Mange tak!

Hans slægt

- De er fra landet. Nu må de sige hvordan de kom i gang.
- Vi var otte børn hjemme, jeg er den næstyngste. Kulgravgård var på 60-70 tønder land og ejes stadig af Grevskabet Holsteinsborg.
Min far døde allerede i 1012; han havde sukkersyge, og dengang var der ikke meget at stille op med sukkersyge. Min far var født i 1848 på Lolland, og vores familie går på hans side tilbage til 1810. Vi regner Anders Anker Schrøder, der var skovrider, for vores stamfader. Min bedstefar, Peter Jensen Schrøder der døde i år 1900, da han var 86, var forpagter på Frihedsminde på Lolland.
På ,min mors side er der – blandt andre – købmænd og præster. Vi har ført slægten tilbage til Mouritz Lützen, der døde i 1756 som kandestøber og organist i Saxkjøbing. Min morfar hed Palle Christian Lützen og døde i 1879, så ham har ikke kendt. Han var kancelliråd og overinspektør på grevskabet Christianssæde og Pederstrup, samt på baroniet Brahetrolleborg.
- Det var Deres slægt, direktør Schrøder, vi må tilbage til Dem selv.
- Ja, jeg gik altså i skole i Næstved, i realskolen dér og red frem og tilbage på en lille islandsk hest. Det var det nemmeste dengang. Da jeg var 15 kom jeg i lære under Holsteinborg Gods, der havde egne mestre. Jeg lærte tømrerfaget os siden også murer, og jeg har borgerskab i såvel tømrer- som murerfaget.
Men jeg må prøve at gøre en lang historie kort. Fra 1910 var jeg assistent hos Belysningsvæsnets hus i Vognmagergade, derefter var jeg svend hos forskellige mestre. I 1914 og 1915 var jeg i Grønland og byggede en lægebolig og en kirke. I 1917 blev jeg bygningskonstruktør fra Odense og blev kort efter ansat hos Emanuel Jensen & H. Schumacher. De to ældre herre var gode arbejdsgivere og gav mig nok at gøre; siden 1934 har jeg været direktør i firmaet.

Arbejde og flid

- Det er en nydelig karriere.
- Det var pænt af dem. Men er man født på landet, og kan man sit fag, og har man lyst til at arbejde, så går alting meget nemmere. Men vigtigst af alt var det, at firmaets to grundlæggere overdrog mig betroet arbejde og dermed fastslog, at de havde tillid til mig, for uden tillid og tilstrækkeligt meget at gøre og en rimelig selvstændighed slår selv ikke flid til.
- Nej, det er nok rigtigt, og i alt fald god borgerlig tale. Hvad foreslår De ved flid?
Hvad arbejdstid angår, er en sammenligning mellem før og nu umulig, fordi vor tid er en ganske anden end tiden, indtil for bare femog tyve år siden. Derfor lyder det måske mærkeligt, når jeg nu siger, at jeg mange gange har arbejdet i 18 timer, ja jeg faktisk var med døgnet rundt. Ferie var noget ukendt i min ungdom. Men man tog en fridag engang imellem helst om sommeren, og så tog man i skoven med pigen. Det er nu 50 år siden, at min kone og jeg mødtes første gang. Hun var datter af gårdejer Hans Christensen på Amager, der havde ti børn. Sådan flok var almindeligt dengang. Vi giftede os i 1918. Jeg traf min kone da hun var i huset hos doktor Johan Stage i Rude, det var egnens højt elekede læge og gjorde for syge mennesker alt, hvad kunne gøres.

På den grønne gren

- Direktør Schrøder, det er gået Dem vel her i livet.
- Ja, jeg har ingen grund til at klage-
Kommer man kun på den grønne gren ved at arbejde?
- Ja, det tror jeg. Og der er ingen forskel på nutid og fortid. Held kan spille en rolle, men arbejde og lyst og begreb om tingene er det vigtigste.
Alting er anderledes nu, men derover skal man ikke klage, og man skal ikke ønske sig svundne tider tilbage, for dengang havde få det godt; nu har mange det godt. Og det er selvfølgelig bedre.
- Hvad får De tiden til at gå med ud over Deres arbejde?
- Ved siden af? Jeg regner fremdeles mit arbejde for det væsentlige i min tilværelse. Så meget mere som jeg har et godt hjem og en god kone og to drenge som klarer sig selv- Og så har vi fem børnebørn, og hvad det betyder, det ved enhver bedstefar og bedstemor.
- De har mange hverv?
- Den slags følger jo med, så der behøver vi ikke at gå i enkeltheder. Men jeg er medlem af bestyrelsen i Københavns Grundejerforening, og repræsentant i Dansk Arbejdsgiverforening.
Det nytter ikke at De siger, at De ikke ser yngre ud, end De er.
- Hvad ved man om, hvordan man ser ud? Foran spejlet er alle yderst tilfreds med sig selv.

Morgenmand

- Hvordan holder De Dem i form?
- Ved mit arbejde, håber jeg. Men ellers gør jeg morgengymnastik. Der ud over lever jeg som de fleste danske. Jeg kan lide at se andre mennesker, jeg læser en smule, vi går i teateret, og så har jeg have både til mit hus i byen og til vores hus på landet.
- Hvad læser De?
- Jeg læser, hvad folk gør og begynder dagen med Berlinske Tidende. Det har jeg gjort i det sidste halvt hundrede år. Den tidlige morgenavis er en god ting, for jeg er morgenmand, for morgenstund har guld i mund, og guld betyder lykke.
Es.

Johannes blev gift med Ellen Marie Christensen den 08 maj 1918 i Sundby kirke. Ellen (datter af Hans Christian Christensen og Aff Else Bergmann) blev født den 02 feb. 1891 i Amager Sundby; døde den 05 okt. 1987. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Marie Petersen den 29 mar. 1925 i Dragør kirke. Marie blev født den 10 maj 1900 i Broballemark, Als; døde den 06 jun. 1990 i Hillerød. [Gruppeskema] [Familietavle]

Einer blev gift med Vera Alexandra Sigvardsen den 12 maj 1923 i København, Sct. Jacobs kirke, og blev skilt i 1948. Vera (datter af Martin Sigvardsen og Dorthea Knudsen) blev født den 06 apr. 1899 i Gentofte; døde den 22 apr. 1971. [Gruppeskema] [Familietavle]

Einer blev gift med Gerda Ryssel Ramsgaard den 05 jun. 1948 i København, Kristkirken. Gerda (datter af Christian Ramsgaard og Ingeborg Eleonora Marie Ryssel) blev født den 28 okt. 1904 i Skive; døde den 22 sep. 1981. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ebbe blev gift med Clara Alice Johansen den 05 jun. 1937, og blev skilt i 1945. Clara (datter af Theodor Victor Johansen og Caroline Juliane Christof) blev født den 18 mar. 1905 i Gentofte. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ebbe blev gift med Tove Hildur Elisabeth Estoft den 21 dec. 1946. Tove (datter af Frede Gunnar Estoft og Marie Sophie Larsen) blev født den 07 jun. 1916 i København. [Gruppeskema] [Familietavle]