| |
|
 |
|
 1705 - 1769 (64 år)
Generation: 1
Generation: 2
Generation: 3
| 6. | Kammerraad Friederich Carl Gram Schrøder  (3.Ermutte2, 1.Anna1) blev født den 26 jul. 1779; døde den 24 dec. 1853 i Ejby. Notater:
????
Han kan muligvis være den, der er nævnt i optegnelserne over Optisk Telegrafstationer som er nævnt i Post & Tele Museums fortegnelse over samme:
Telegrafstation: Maribolille
Kommune: TÃ¥rnby; Sogn: TÃ¥rnby
Sandsynlig beliggenhed: Blev også benævnt Dragør, men lå på Maglebylille Mark nord for Dragør.
Besætning: Bestyrer Cand. jur. Frederik Carl Gram Schrøder (1781-1852).
Bemærkninger: Oprettet i 1807.
Familie/Ægtefælle/Partner: Ane Marie Kihl. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 4
| 11. | Oberst Christian Frederik Napoleon Schrøder (6.Friederich3, 3.Ermutte2, 1.Anna1) blev født den 15 okt. 1814 i Slagelse; døde den 21 sep. 1899 i København. Notater:
Han begyndte sin militære Løbebane som Landkadet i 1831 og blev i 1835 Sekondliutenant à la suite ved holstenske Infanteriregiment samt Pagekadet og Repetent ved Landkadetkorpset.
1936 forlod han dette Korps og traadte i Sekondlieutenants Nummer ved Regimentet.
Fra 1838-42 gjennemgik han den kongl. Højskole, og udnævntes efter Hærorganiisationen af 1842 til Premierlieutenant à la suite i Infanteriet.
Ved Afgangen fra Højskolen forsætt4es han til Ingeniørkorpset som Premierlieutenant og ansætts ved de ved nysnævnte Organisation oprettede Ingeniørtropper med Garnision i Rendsborg.
1845-46 virkede han ved Vejtjenesteni Lauenborg og 1846-47 ved Fæstnings- og Bygningstjenesten i Rensborg.
Efter i 1847 at være forfremmet til Kaptajn af 2. Klasse kom han på ny til Ingeniørkompagniet i Rensborg, hvor han forblev, indtil dette i 1848 sluttede sig til Oprørshæren.
Han overgik da til Fæstnings- og Bygningstjenesten i Kjøbenhavn, men ansattes i Krigsperioden 1849 ved Feltingeniørdetachementet og deltog i Forsvaret af Fredericia og Udfaldet der fra 6. Juli.
Samme aar blev han Kapitajn af 1. Klasse, og i 1850 gjorde han Tjeneste ved Feltingniørdetachementet som Troppekommandør og var med i Slaget ved
Isted 25. Juli.
Imellem Krigsperioderne 1849 og 1850 var han ansat ved Ingenuiørtropperne, hvilken Virksomhed han ogsaa gjenoptog efter Krigen.
Fra 1851-52 fungerede han som Kommandør forIngeniørdetachmentet i Slesvig og fra 1852-63 som dirigerende Officer for Ingeniørdirektionen sammesteds.
I 1860 erholdt han Majors Karakter, og i 1861 bestyrede han Befæstningsanlææene i Dannevirkestillingens Centrum.
Ved Udbruddet af Krigen 1864 overtog han Stabschefsposten ved den aktive Ingeniørkommando, som han beklædte, indtil han efter Dybbøls Fald blev kommanderende Ingeniørofficer paa Als.
Efter Krigen ansattes han som højstkommanderende Ingeniørofficer paa Fyn og i 1865 som dirigerende Ingeniørofficer for Kronborg Fortifikation.
Fra 1865-69 var han tillige bestyrende Officer for Anlægget af Kjøbenhavns Søbefæstning.
I 1865 udnævntes han til virkelig Major og i 18687 ved den nye Hærlovs Ikrafttræden til Oberst for 2. Ingeniørbataillon (Reservebataillon) og 2. I(ngeniørdirekttion.
Førstnævnte Stilling fratraadte han i 1877, og sidtnævnte i 1869, i det han da overtogChefsposten ved 1. Ingeniørdirektion, som han dog atter afgav i 1870
I 1867 var det nemlig blevet overdraget Schrøder at lede de den Gang paabegyndte omfattende Forsøg vedrørende Anvenddelse fa Søminer, paa hvilket Omraade der samvirkedes med de 2 andre skandinaviske Riger. Disse Forsøg førte til Loven af 1870 om Oprettelsen af Sømintjenesten ved Hæren, og det var da selvfølgeligt, at Schrøder, der havde sat saa meget dygtigt Arbejde ind paa denne Sag, blev Chef for den nye Tjeneste, hvilken Stilling han beklædte indtil 1878.
Ved sin Fratræden indtraadte han aom Medlem af den samme Aar under Marineministeriet oprettede Søminekommission.
Fra 1877 indtil sin Afsked af Krigstjenesten 8. Januar 1880 var han Chef for 1. Ingeniørdirektion, og det overdroges ham 1881-88 at bestyre Bygningsvæsenet ved Usserød Klædefabrik og Frederiksværk Krudtværk.
Ordner: 1871 Kommandør af 2.Grad - I 1878 Kommandør af 1.Grad af Dannebrogsordenen.
(Kilde: DbL/15)
Christian blev gift med Julie Marie Lund den 09 aug. 1851. Julie (datter af Peter Andreas Lund og Cathrine Marie Gynther) blev født den 06 nov. 1828. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 18. |  Grosserer Frederik Peter Ludvig Schrøder (7.Christian3, 3.Ermutte2, 1.Anna1) blev født den 07 mar. 1828 i Skælskør; blev døbt den 08 aug. 1828 i Skælskør; døde den 15 maj 1895 i København; blev begravet den 23 maj 1895 i Frederiksberg, Fasan Kirkegård. Notater:
Købmand i Flensburg Borgerbrev dat. 9. juni 1856.
Grosser borgerbrev udstedt af Magistraten i København den 20. November 1866.
Ansættelse som toldassistent i København 30. November 1871.
Konglig udnævnelse som Tolsasssistent den 8. August 1881.
I Oktober 1876 tildelt erindringsmedaille for deltagelse i "Kampen for Fædrelandet 1848 - 50".
Gjorde i krigsaaret 1850 tjeneste ved: 3die Linie Inf. Bataillons 4de Compani
Den 1. Juki 1873 optaget i "De Københavnske Toldassistenters Forening"
Døbt:
Faddere: Barnet blev båret til dåben af: Jomfru Jacobine Boesen fra Taarnmark,(Stednavnet skal sikkert være Tornemark By)
Jomfru Hansine Georgine Christophersen.
?---------?.
Lorentz Larsen.
Toldbetjent Fabricius.
Begravet:
Nekrolog fra "Nationaltidende" den 24. May 1895:
Jordefærd. Igaar jordedes under stor Deltagelse fra Kapellet på Fasankirkegaarden Toldassistent i København Fredeik Peter Ludvig Schrøder. Provst Schepelern talte ved den rigt blomstesmykkede Kiste, og efter at der var sunget en Psalme, samt et "Farvel", bæres Kisten til Graven af den Afdødes tidligere Kolleger. Det talrige Følge bestod væsentlig af Toldembedsmænd og Handlende.
Den Afdøde, der var født den 7. Marts 1828, havde tidligere havt en større Kjøbmandsforretning i Flensborg, men da Krigen i 1864 brød ud, maatte han, grundet på sin Danskhed og Patriotisme fortrække, og tog da til Kjøbenhavn, hvor han i en ca. 3 Aar var etableret som Grosserer. I 1869 konstitueredes han som Toldassistent i Kjøbenhgavn, hvor han den 30, November 1871 fik fast anhsættelse, 1881 kongelig Udnavelse i Toldvæsenets 4. Lønningklasse, og forblev i denne Stilling lige til sin Død, som overraskede ham i selve Udførelse af sin Tjeneste.
Han døde som han levede "en sit Fædreland fuldtro Mand".
Mangen dansk Soldat vil fra Krigaaret mindes ham med Taknemlighed,thi dansk var Schrøder med Liv og Sjæl, altid rede til at hjælpe enhver Dansk, og efter yderste Evne støtte den danske Sag i Slesvig.
Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea Catharina Witt. Dorothea (datter af Johan Nicolay Witt og Cathrine Marie Kolb) blev født den 17 sep. 1845 i Flensburg, Schleswig-Holstein; døde den 18 jan. 1923 i Frederiksberg; blev begravet den 27 jan. 1923 i Frederiksberg, Fasan Kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 20. Skoleinspektør Catharina Margrethe Schrøder blev født den 16 jan. 1865 i Flensborg, St. Marie Kirke; blev døbt den 19 feb. 1865 i Flensborg, St. Marie Kirke; døde den 23 mar. 1943 i Gentofte Hospital (tidl. Amtssygehuset); blev begravet den 29 mar. 1943 i Solbjerg Kirkegaard Kapel.
- 21. Husholdningslærinde Friederike Dorothea Elise Schrøder blev født den 04 dec. 1866 i Flensborg, St. Marie Kirke; blev døbt den 11 jan. 1867 i Flensborg, St. Marie Kirke; døde den 04 aug. 1950.
- 22. Musiklærinde Kirstine Johanne Schrøder blev født den 30 jan. 1871 i København, Vesterbro; blev døbt den 27 maj 1871 i Frederiksberg sogn; døde den 23 feb. 1927 i i hjemmet - H.C. Ørstedsvej 40, 3.; blev begravet den 01 mar. 1927 i Solbjerg Kirkegaard.
|
|
|
|
|
