Skovrider Jens Petersen Schrøder

Mand 1782 - 1860  (77 år)


Personlige oplysninger    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Skovrider Jens Petersen Schrøder 
    Titel Skovrider 
    Født 4 dec. 1782  Stenderup Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 20 apr. 1860  Skørringe Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravet Skjørringe Kirkegård Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Han gik i Almueskole med tysk Undervisning, men lærte intet, hverken Dansk eller Tysk. Da Børneflokken vokser til derhjemme, maa Jens Peter ud i Verden for selv at tjene sit Brød. "Penge eller Penges Værdi arvede jeg ikke efter mine Forældre, men maaske arvede jeg det, der var bedre".
      Han bliver Skytte paa Herregaarden Basnæs ved Skelskør (1801 - 1803), men det er betegnende for, hvor lavt Forstvæsenet dengang stod, at Skytten tillige maatte øve Tjenergerning paa Herregaarden.
      Jens Peter var en stræbsom ung Mand, og da han stærkt følte Savnet af Kundskaber (han kunde næppe skrive sit Navn, da han blev Skytte), faar han fat paa nogle danske Forskrifter for selv at lære sig at skrive, ligesom han ogsaa gør Forsøg paa at tilegne sig Begyndelsesgrundene i Læse- og Regnekunsten.
      Han kom saa som Skytte og Skovrider til Engestofte (1804 - 1813) hos Godsejer Wichfeld. Som ugift boede han paa Herregaarden; da han siden giftede sig med den derværende Husholderske, Johanne Elisabeth Waldner, blev den senere Godsforvalterbolig bygget til dem.
      Han vilde have Godsejeren til at prøve de nymodens Bøgekulturer, men det var ham ikke muligt at faa Penge til at købe Bøgeplanter for; saa "reddede" han nogle i sin Broders Planteskole paa Søholt, nær Maribo Sø, hvor der endnu staar smukke Bøgeskove fra den Tid.

      Selv maatte J. P. Schrøder klare sig med en ringe Løn; det var trange Tider under den langvarige Kamp med Englænderne, hvor Skovrideren forøvrigt var blandt de Herregaardsskytter, der blev purret ud paa Laaland i 1807, da man frygtede for engelsk Landgang, og som siden "dækkede" General Castenschiolds Tilbagetog til Smaaøerne efter Nederlaget ved Køge - et Felttog der minder lidt om Slavekrigen i Jylland i 1848.

      For at bjærge Livet slog Skovrideren sig paa Hestehandel. Han begyndte smaat med at fodre sin Embedshest godt op og saa sælge den, men denne Bifortjeneste voksede efterhaanden ganske godt. Det blev hans Redningsplanke i de haarde Tider, men var nær bleven hans Ulykke, da der kom lysere Udsigter.
      Christianssæde store Skovdistrikt paa 2000 Tdr. Land Skov blev ledig, i den Anledning henvendte han sig til den gamle Statsminister Greve Chr. D Fr. Reventlow.
      Den retsindige Greve siger da til ham. "Jeg hører, De handler med Heste? Saa kan De ikke være en ærlig Mand" Da J. P. Schrøder gjorde ham begribeligt, at det var Nøden, der havde drevet ham til at gribe denne sidste Udvej, lod Greven sig berolige.

      J. P. Schrøder blev Skovrider ved Christianssæde med Bolig i Skjørringe (1813 - 1853), til han 70 Aar gammel trak sig tilbage til Fordel for sin Søn Anders. Sine sidste Leveaar (1/11 1853 - 20/4 1860) boede han i den tidligere Forpagterbolig til Frihedsminde (Sønnen Peter boede som Forpagter paa Hovedbygningen).
      Han led meget i de Aar, men hans Taknemlighed og kærlige Sind voksede med de svære legemlige Lidelser. Han ligger begravet med mange af sine nærmeste i Familiegravstedet paa Skjørringe Kirkegaard.

      Som sin Fader gik han med Liv og Sjæl op i Skovdyrkningen. Han sørgede, naar Skovene, som følge af Statsbankerottens Virkninger, paa Grev Ejnar Reventlows Ordre blev hugget til Upligt for at skaffe Penge, men arbejdede ivrig med Nyplantning, saa vidt mulig Bøg, hvor Jordsmonnet var tørt nok dertil.
      Der blev gravet Grøfter for at afvande den sumpede Skovbund og anlagt nye Veje.
      En af hans største Glæder var at køre Gæster rundt og vise dem Resultaterne af sit Skovarbejde.
      Selv skrev han, 71 Aar gammel: Min Gjerning har været mig let, thi den har været mit Livs Lyst."

      Det var endnu dengang almindeligt at lade Kreaturer, navnlig Svin, gaa paa Olden i Skovene. Omkring 1830 var der i Christianssæde Skov en Svineflok, som havde drevet om der i flere Aar og efterhaanden var bleven ganske vilde, saa der maatte holdes "Vildsvinejagt" paa dem.
      Navnlig var der en gammel Orne med vældige Hugtænder, som de ikke kunde faa Livet af, thi dens Flæskesvær var saa tyk, at Kuglerne sad fast i den uden at volde anden Skade end at gøre Ornen edderspændt rasende. En Dag havde den gamle Skovrider sine to Sønner, Anders og Peter, med ud paa Jagt; de blev posteret med Ryggen mod en stor Tykning, som Dyret skulde forbi.
      Da det nærmer sig og stiler lige hen imod Faderen, giver denne Drengene Tegn til, at de ikke maa skyde for ikke at hidse Dyret; han vil have det saa nær paa Livet, at han kan være sikker paa et dræbende Skud.
      De staar saa alle tre spændt og lurer, men til sidst kan Peter ikke dy sig, han giver Ild. Dyret blev paa Stedet.

      Der fandt hyppig Tyverier Sted i Skovene, saa der i lange Tider maatte holdes omhyggelig Vagt, hvad der ikke var nogen ufarlig Historie. Inden Skovrideren om Aftenen lagde sig til Ro, stillede han i de Dage et ladt Gevær ved Siden af sin Seng.

      Paa Grund af hans mangelfulde Skolekundskaber kneb det for ham at føre Skovregnskaberne, der med Aarene blev mere indviklede, saa han maatte overlade det til sine Sønner, navnlig Anders, at udarbejde dem.

      Overfor Skovbetjente som i sit Hjem var han streng, men omsorgsfuld og retfærdig. Opdagede han, at det kunde være til Fordel for hans underordnede at faa en anden Tjeneste, tog han intet Hensyn til sit eget Bedste, men var selv den ivrigste for at skaffe dem den attraaede Plads.
      Han var opvokset under Rationalismens Indflydelse og synes at have taget Udtryk som: Djævelen gaar omkring som en brølende løve o.l. bogstavelig, og det forargede ham.
      Han talte højt og dominerende, og han talte meget og gerne; han bandede som almindeligt i Datiden, og ikke mindst i hans Slægt, men uden at tænke derved. *)

      *) Han gik ret almindelig under Navnet "Lyne-Jens" eller "Lyne-Schrøder''.

      Han var gudhengiven og meget taknemlig for sin Lod paa Jorden og haabede paa, at hans gode Vilje, Troskab og Pligtopfyldelse skulde blive taget for god af den kærlige Gud i Evigheden.
      Hans Børn blev opdraget i streng Lydighed, men han elskede dem, og i Følelsen af sine egne Mangler dér ofrede han alt, hvad han kunde, paa at skaffe dem en Undervisning, der svarede til deres forskellige Evner.
      Han kunde fortælle Eventyr og mange Træk fra sin Barndom og Ungdom; han sang Viserne fra Tiden omkring 1800 og Salmerne i Kirken med kraftig Røst.
      Adskillige Fyndsprog laa ham let paa Tungen:
      Hvad du kan gøre idag, sæt ej op til imorgen.
      Det er en daarlig Mus, der kun har eet Hul at krybe i.
      Tænk, før du handler.
      Vorherre er alle Daarers Formynder, o.lign.

      I sin Ligtale over J. P. Schrøders anden Hustru omtalte Sognepræsten "hans faste Retsindighed, sjeldne Virkelyst og store praktiske Dygtighed."
      Og hun har i et Brev kort før deres ægteskab tegnet ham som "den kraftfulde, sandhedskjærlige og godmodige Mand." [1]
    Person-ID I48  Schrøder Slægten | Johannes E. Schrøders Slægtebog
    Sidst ændret 6 dec. 2007 

    Far Peter Schrøder,   f. 24 apr. 1741, Frederiksborg Latinskole Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 13 mar. 1825, Hammelev sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 83 år) 
    Mor Lene Andersdatter Andkier,   f. 08 okt. 1744, Vamdrup sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 06 jun. 1826, Hammelev sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 81 år) 
    Gift 25 sep. 1767  Skrave sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • Viet i svogeren Skovrider Ole Wegges Hus i Skrave sogn. [2]
    Familie-ID F18  Gruppeskema

    Familie 1 Johanne Elisabeth Wagner,   f. 1775,   d. 12 dec. 1832, Skørringe Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 57 år) 
    Børn 
     1. Henriette Schrøder, A,   f. 14 apr. 1808,   d. 22 nov. 1859  (Alder 51 år)
     2. Peter Schrøder,   f. aug. 1809,   begr. 5 aug. 1812  (Alder ~ 2 år)
     3. Anders Anker Schrøder, B,   f. 11 jun. 1810,   d. 14 jan. 1883  (Alder 72 år)
     4. Magdalene Schrøder,   f. 1811,   begr. 26 mar. 1812  (Alder ~ 1 år)
     5. Lene Schrøder,   f. 18 mar. 1813,   d. 2 okt. 1853  (Alder 40 år)
     6. Peter Jensen Schrøder, C,   f. 10 jul. 1814,   d. 11 mar. 1900  (Alder 85 år)
     7. Sophie Frederikke Charlotte Schrøder,   f. 21 jul. 1815,   d. 24 apr. 1882  (Alder 66 år)
     8. Frederik Ferdinand (Frits) Schrøder,   f. 4 aug. 1817,   d. 9 mar. 1818  (Alder 0 år)
     9. Frederik Ferdinand (Frits) Schrøder,   f. 14 jun. 1818,   d. 22 jun. 1821  (Alder 3 år)
     10. Jensine Catrine Schrøder,   f. 26 feb. 1820,   d. 05 jan. 1892  (Alder 71 år)
    Sidst ændret 29 jun. 2006 
    Familie-ID F122  Gruppeskema

    Familie 2 Frederikke Lovise Hviid,   f. 16 jan. 1803, Nakskov Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 18 jul. 1839  (Alder 36 år) 
    Gift 20 sep. 1833 
    Børn 
     1. Christian Ditlev Frederik Schrøder, D,   f. 16 jul. 1834,   d. 15 okt. 1886  (Alder 52 år)
    +2. Ludvig Peter Schrøder, E,   f. 19 jan. 1836, Skørringe Sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 8 feb. 1908  (Alder 72 år)
     3. Johannes Elieser Schrøder, F,   f. 13 jan. 1838, Christianssæde skovriddergård Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 23 okt. 1920  (Alder 82 år)
    Sidst ændret 3 mar. 2006 
    Familie-ID F17  Gruppeskema

  • Kilder 
    1. [S2] Slægtebog 1937, Frederik Schrøder, (Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, Kolding, 1937), s 18-24 (Pålidelighed: 3).

    2. [S8] Slægtebog 1987, Preben S. F. Schrøder, (Schrøder Slægtssamfundet), 81 (Pålidelighed: 1).