Mogens Blegvad, E.1.2.1

Mand 1917 - 2001  (84 år)


Personlige oplysninger    |    Medie    |    Alle    |    PDF

  • Navn Mogens Blegvad, E.1.2.1 
    Suffiks E.1.2.1 
    Født 25 jun. 1917  Aldersro sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Køn Mand 
    Død 12 aug. 2001 
    Notater 
    • Nekrolog fra Københavns Universitet's Årbog 2001:

      Mogens Blegvad blev født 25. juni 1917 i København som søn af overlæge, dr.med. Olaf Blegvad og Gudrun Blegvad. Han blev student fra Øregård Gymnasium i 1935 og påbegyndte derefter filosofistudiet ved Københavns Universitet, som han afsluttede med magisterkonferens i 1942. Efter den daværende studieordning rummede magisterkonferensen et betydeligt islæt af psykologi; dette harmonerede godt med Blegvads interesser og kom ham tillige til nytte efter eksamen, hvor han i en årække, fra 1943 til 1948, var ansat ved Københavns Kommunes Psykotekniske Institut.

      I 1948 - 1949 var Blegvad på et studieophold ved University of North Carolina at Chapel Hill. Dette ophold gav ham et stort fagligt såvel som personligt udbytte, bl.a. stiftede han her venskaber med personer i den amerikanske akademiske verden som han bevarede resten af livet.

      Herefter fulgte nogle år, fra 1949 - 1958, hvor Blegvad var beskæftiget som først vikar, dernæst aspirant og til sidst bibliotekar ved det Kgl. Bibliotek. Samtidig arbejdede han på en manuskript med titlen "Den naturalistiske fejlslutning", som han forsvarede for den filosofiske doktorgrad ved Københavns Universitet i 1959. Bogen er et fint udtryk for Blegvads filosofiske profil, dels ved sit emne, der ligger i krydsfeltet mellem moraltænkning og psykologi, mellem filosofi og empirisk menneskevidenskab, dels ved sin metodologiske åbenhed. Bogen er i denne henseende et opgør med den rene sproganalytiske tænkemåde, som på det pågældende tidspunkt var dominerende i den anglo-amerikanske filosofi. Blegvad påpeger, hvorledes denne dominans har fået filosofferne til fuldstændig at overse værdien af fænomenologiske indsigter (i en psykologisk, Gestalt-teoretisk snarere end husserliansk forstand), herunder indsigter i moralens fænomenologi, hvilket undertiden har forledt dem til at nære skepsis mht. selve realiteten af moralske fænomener. Blegvad hævder, at anvendelse af fænomenologiske metoder kunne føre til en løsning af moralfilosofiens grundproblem, nemlig forholdet mellem kendsgerninger og normer, hvor en fundering af moralske normer på psykologiske eller andre empiriske kendsgerninger traditionelt har været betragtet som en grundlæggende fejltagelse, "den naturalistiske fejlslutning". Blegvad udtrykker oven i købet afslutningsvis den dristige tese, at problemet måske ikke så meget består i, hvordan der kan være plads til værdier i en verden af rent faktuelle kendsgerninger, men snarere hvordan der kan være plads til faktuelle kendsgerninger i en verden, som er dybt gennemsyret af værdier.

      Bogen peger i retning af moderne debatter, hvor filosoffer har søgt at grunde moralens realitet i en analogi imellem moraloplevelse og perceptionen af sekundære sansekvaliteter. Den peger også ved sine metodologiske overvejelser frem imod den nutidige situation i anglo-amerikanske filosofi, hvor de sproganalytiske redskaber er blevet suppleret med andre, og hvor empiriske, "naturalistiske" metoder spiller en stadig større rolle.

      Arbejdet banede vejen for Blegvads ansættelse ved Københavns Universitet, først som forskerstipendiat fra 1960, dernæst som lektor i filosofi fra 1961 og endelig fra 1964 som professor i samme fag.

      I 1963 udgav Blegvad en lille bog, "Moral og Samvittighed", som er baseret på en serie radioforedrag som han havde holdt i regi af Søndagsuniversitetet. Her leverer han bl.a. i en populær form en empirisk, "moralvidenskabelig" undersøgelse af den art, hvis filosofiske relevans han havde plæderet for i disputatsen. Det er en redegørelse for moralens og samvittighedens fænomenologi, uddybet med teoretiske indslag fra samtidens moralpsykologi og illustreret med eksempler på moralindlæringens variation fra kulturkreds til kulturkreds. Arbejdet viser, hvorledes Blegvads interesser på frugtbar vis bevægede sig i krydsfeltet mellem praktisk filosofi og de empiriske menneske- og samfundsvidenskaber.

      Blegvads filosofiske interesser omfattede også videnskabsteori, især med henblik på samfunds- og humanvidenskabernes problemstillinger. Denne interesse kom fint til udtryk i bogen "Samfundsvidenskab og Samfundsvidenskaber" fra 1969. Her diskuter han klart og oversigtligt samfundsvidenskabernes videnskabsteoretiske status og særlige metodologiske problemer og giver et bud på, hvorfor samfundsvidenskaberne er relativt ufuldkomne i sammenligning med naturvidenskaberne.

      Blegvads interesse i samfundsvidenskabernes substans så vel som deres videnskabsteoretiske status viser sig igen i bogen "Samfundstænkning i 100 år -temaer og skikkelser" fra 1984. Denne bog havde Blegvad som redaktør og hovedforfatter, især bemærker man fra hans hånd en fin fremstilling af samfundsvidenskabernes historie. Bogen kombineredes med en ambitiøs radioserie, som også havde Blegvad som hovedredaktør.

      Herudover havde Blegvad en stor produktion af videnskabelige artikler til danske og internationale bøger og tidsskrifter. Dertil kommer talrige anmeldelser og bidrag til encyklopædier.

      Blegvad var stærkt engageret i Examen Philosophicum ("filosofikum") og tog straks efter sin tiltræden som professor i 1964 initiativ til, at der iværksattes et udvalgsarbejde til at løse de problemer som filosofikum stod over for ved universitetets overgang til masseinstitution med store studenteroptag og stort pres på skemalægningen på grund af de nye strammere studieordninger. Imidlertid blev arbejdet overhalet af den politiske udvikling, "studenteroprøret" og de ændrede magtforhold mellem professor - og lektorgruppen, og Blegvad måtte opleve, at et undervisningsministerielt dekret i 1971 skubbede det meget betydeligt udvalgsarbejde, som han havde haft en væsentlig del i, til side og afskaffede filosofikum. Dette var til stor fortrydelse for Blegvad, bl.a. fordi han, klarere end de fleste af sine kolleger, så værdien af, at filosofien bevarer en bred kontaktflade til andre akademiske fag. Sagsforløbet styrkede også Blegvads universitetspolitiske konservatisme og mistro over for studenterpolitikken, idet han så de studerendes afvisende holdning til filosofikum som en væsentlig faktor i denne politiske beslutning.

      Blegvad havde glimrende administrative evner og beklædte allerede tidligt mange tillidshverv i faglige organisationer inden for flere fag, således som medlem af bestyrelsen for Dansk Psykologforening fra 1947 (som næstformand fra 1948), medlem af bestyrelsen af Dansk Sociologisk Selskab fra 1953 (som næstformand fra 1956), for Nordisk Sociologisk Selskab i 1953 - 57 og 1959 - 65 samt for Selskabet for Filosofi og Psykologi fra 1951 og en menneskealder frem. Han beklædte diverse bestyrelsesposter ved Nordisk Sommeruniversitet i perioden 1951 - 69, var medlem af redaktionen af Danish Yearbook of Philosophy 1964 - 86, medlem af Den Danske Nationalkomite for International Union for the History and Philosophy of Science 1978, formand 1982, medlem af bestyrelsen for Fornanderska Fonden, Lund 1983, og for Alf Ross' Fond af 1979 i 1987. Han modtog tillige adskillige æresposter, således som medlem af Vetenskapssocieteten i Lund 1965, og af Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab 1973.

      Det filosofiske oplysningsarbejde i regi af Folkeuniversitetet stod Blegvads hjerte særligt nær. Han blev medlem af programrådet ved Folkeuniversitetet i København i 1954, og var næstformand fra 1978 til 88. Han var ansvarlig for opbygningen og ledelsen af hele to fag på Folkeuniversitetets linieuddannelse, nemlig dels filosofi, dels en tværfaglig samfundsvidenskabelig linie betitlet Samfund og Politik.

      Blegvad var gift to gange, første gang i 1942 med Sigrid Marianne Holm (ægteskabet opløstes i 1956), anden gang i 1961 med Victoria Britt-Mari Persson, der var jurist og retssociolog. De to delte mange faglige interesser, og skrev artikler sammen. De ledsagede også ofte hinanden på kongresser og udlandsophold, således da Blegvad i 1970 var Visiting Professor ved University of California at Santa Barbara. Blegvad følte sig ligesom Britt-Mari godt tilpas i den amerikanske akademiske verden, ligesom han og Britt-Mari udfoldede stor gæstfrihed når amerikanske kolleger var i byen. Ved sådanne lejligheder var ægteparret Blegvad de strålende værter ved selskabeligheder, hvor kolleger og studerende også var velkomne.

      Mogens Blegvad var en akademiker med vidtfavnende interesser og en bred, tværfaglig kompetence i feltet imellem praktisk filosofi og de empiriske samfunds- og humanvidenskaber. Han gjorde en stor indsats i administrative organer, hvor han altid vandt sine kollegers respekt ved sin retlinethed og principfasthed, selv personer som ikke måtte dele hans konservative grundholdninger. Han fandt sig aldrig helt til rette ved universitetets overgang til masseinstitution, og kunne som underviser på store hold virke noget formel og distant. Han var en ganske anden som leder af små læsegrupper og kollokvier. Ved sociale anledninger, som han selv hyppigt bidrog til som en strålende vært, var han munter, ja ofte kåd. Vi er mange der er taknemmelige for at have mødt ham i alle disse sammenhænge.

      Mogens Blegvad døde den 12. august 2001.

      Han vil leve i vores erindring.

      Finn Collin
    Person-ID I1327  Schrøder Slægten | Johannes E. Schrøders Slægtebog
    Sidst ændret 25 dec. 2007 

    Far Olaf Blegvad,   f. 13 nov. 1888, Besser sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 18 sep. 1961  (Alder 72 år) 
    Mor Gudrun Schrøder, E.1.2,   f. 20 maj 1892, Kolding Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 08 feb. 1988  (Alder 95 år) 
    Gift 29 dec. 1914  Kolding kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Familie-ID F551  Gruppeskema

    Familie 1 Sigrid Marianne Holm 
    Børn 
     1. Michael Blegvad, E.1.2.1.1
     2. Niels Blegvad, E.1.2.1.2
    Sidst ændret 25 dec. 2007 
    Familie-ID F554  Gruppeskema

    Familie 2 Victoria Britt-Mari Persson 
    Børn 
     1. Susanne Adina Blegvad, E.1.2.1.3
    Sidst ændret 25 dec. 2007 
    Familie-ID F556  Gruppeskema

  • Billeder E.1-gren Slægtsmøde 1/11-1975
    (Mindst én nulevende person er knyttet til dette - Detaljer er udeladt.)