Dora Begtrup, E.3.2.2

Dora blev gift med Poul Kristian Steensgaard [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Lisbet Steensgaard, E.3.2.2.1
2. Kirsten Steensgaard, E.3.2.2.2
3. Jens Steensgaard, E.3.2.2.3

Frederik blev gift med Anna Kirstine Appel, E.3.2 den 20 maj 1923 i Askov kirke. Anna (datter af Jacob Christian Lindberg Appel og Ingeborg Schrøder, E.3) blev født den 01 jul. 1898 i Askov; døde den 19 jul. 1982; blev begravet i Ullerup kirke ved Frederiksborg Højskole. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Johanne Lange. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Jacob Christian Lindberg Appel var yngste søn af Cornelius Appel og blev født på Rødding Højskole i 1866. Han var blandt de første elever på Skibelund Friskole, der blev oprettet i 1874. Hans tre første navne henviser til Grundtvigs kampfælle i kirkekampen Jacob Christian Lindberg.

Jacob Appel var elev ved Askov Højskole 1882-85 og blev efter en uddannelse ved Polyteknisk Læreanstalt i fysik, kemi og matematik fra 1890 først lærer og senere, fra 1906-28 forstander på Askov Højskole. Han var en af de mest fremtrædende højskoleforstandere i højskolehistorien og gav Askov Højskole en meget væsentlig rolle i nordslesvigernes nationale kamp.

I perioden 1910-13 var han undervisningsminister i venstreministeriet Berntsen og igen 1920-24 i ministeriet Neergaard. Fra 1922 var han tillige kirkeminister. I disse perioder bar hans hustru Ingeborg Appel hovedansvaret for skolen, hvor hun var en dybt respekteret og afholdt leder.

Som undervisningsminister efter Genforeningen i 1920 havde Jacob Appel et hovedansvar for den frisindede skolelovgivning i Sønderjylland, kaldet den sønderjyske skoleordning, som gav det tyske mindretal gode vilkår for skolevirksomhed. Skoleordningen var bl.a. bemærkelsesværdig, fordi der var 100 % statstilskud til de tyske skoler. Skoleordningen var endvidere kendetegnet ved, at der til hver skole var knyttet en skolekommission med ret til at ansætte og afskedige lærere.

Både som politiker og forstander støttede han ud fra en grundtvigiansk livsholdning højskolebevægelsen, frimenigheds- og friskoletanken. Som lærer var han en meget søgt foredragsholder, der ud over sin undervisning i fysik, matematik og regning også inddrog psykologi og samfundslære. Hans lederegenskaber fik stor betydning for Askov Højskoles udvikling til landets mest søgte højskole.

Mindesten i Skibelund Krat. Initiativet til at rejse stenen blev taget af en række sønderjyske kulturforeninger og Dansk Skoleforening i Flensborg og blev afsløret på Jacob Appels fødselsdag den 23. april 1944. Hans hustru Ingeborg Appels navn blev tilføjet i 1960.

Kilde:
Den Store Danske Encyklopædi

Jacob blev gift med Ingeborg Schrøder, E.3 den 24 sep. 1891 i Vejen Kirke. Ingeborg (datter af Ludvig Peter Schrøder, E og Charlotte Caroline Eliza Johanne Wagner) blev født den 26 jun. 1868 i Askov; døde den 5 nov. 1948. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Cornelius Appel blev født i Aabøl ved Toftlund og er ud af en lærerfamilie. Efter sin konfirmation arbejdede han ved landbruget og kom i 1839 på Lyngby Seminarium, hvordra han demitterede i 1841. I seminarietiden blev Cornelius Appel stærkt grebet af religiøse spørgsmål, især under påvirkning f N.F.S. Grundtvig. Efter sin eksamen blev han lærer i bl.a. Ribe, Døstrup, Ballum og Løjt, hvor han også blev påvirket af de herrnhutiske tanker, men han tilegnede sig efterhånden et rent grundtvigsk menneskesyn. Som lærer i Ballum har Appel uden tvivl også mødt disse tanker igennem den rige bonde Knud Laustsen Knudsen i Forballum og hans bror Jens Lassen Knudsen, der havde haft Kresten Kold ansat som huslærer allerede i 1838.

I 1851 blev Appel timelærer ved Tønder Seminarium, formentlig i sammenhæng med at der skulle ansættes flere dansktalende lærere, fordi skolesproget i Tønder i henhold til sprog-reskripterne tvangsmæssigt skiftede fra tysk til dansk. Appel blev nu en fremtrædende fortaler for at lempe den hårdhændede sprogpolitik over for den tysk-orienterede befolkning i Slesvig

På et kirkemøde i København i 1857 udtalte Grundtvig sig til fordel for, at der skulle være både danske og tyske præster i de blandede sogne i Sønderjylland, og i 1861 kom der den lempelse i reglerne, at forældre kunne vælge, om deres børn skulle konfirmeres på dansk eller tysk; og der blev åbnet mulighed for, at der kunne gives privatundervisning på tysk.

Denne ændring vakte stærk modstand hos det overvejende flertal af sønderjyder, men den blev hilst med glæde af Cornelius Appel, der på det tidspunkt var lærer ved Tønder borgerskole, og kredsen omkring ham, de såkaldte "Klosterbrødre", præst i Tønder Johs. Mathias Dahl, forpagter August Beck og huslærer hos Knud L. Knudsen på Visby Hedegård Chr. Siegfred Ley. (Navnet "Klosterbrødre" fik de efter et møde i Løgumkloster).

Cornelius Appel skrev et indlæg i Vestslesvigsk Tidende den 27. maj 1861 om Klosterbrødrenes holdning til den danske sprogpolitik.

"Klosterbrødrenes" synspunkter prægede Cornelius Appels søn Jacob Appel, der som undervisningsminister gennemførte den frisindede sønderjyske skoleordning, som gav mulighed for tyske skoler med fuldt statstilskud i Sønderjylland efter Genforeningen.

I 1865 blev Cornelius Appel forstander på Rødding Højskole, efter at Ludvig Schrøder havde flyttet skolevirksomheden til Askov. Her oprettede han først en børneskole, og i 1869 genoptog han højskolearbejdet igen, men efter krigen 1870-71 fik han kun lov til tre måneder om året at holde højskole for piger.

I 1874 blev Cornelius Appel præst for den første sønderjyske frimenighed, Rødding Frimenighed, oprettet i protest mod den preussiske landskirke. Ordinationen af Cornelius Appel den 30. juli 1874 på Askov Højskole var en væsentlig begivenhed i debatten om retten til selv at oprette menigheder. Se Ingeborg Appels beskrivelse her.

I 1885 forbød de preussiske myndigheder helt skolevirksomheden, men Cornelius Appel drev skolens landbrug på 46 ha videre indtil han i 1889 på grund af svigtende helbred flyttede til Fyn, hvor han døde i Odense i 1901.

Mindesten i Skibelund Krat med indsat portrætrelief i bronze udført af billedhuggeren N. Hansen-Jacobsen, Vejen. Stenen blev afsløret den 24. september 1905, hvor Cornelius Appels yngste søn Jacob Appel holdt afsløringstalen.

Cornelius blev gift med Anna Kirstine Lorenzen. Anna blev født den 19 jan. 1829 i Lovrup, Døstrup sogn, Tønder, Højer og Lø herred, Tønder amt; døde den 14 jan. 1869 i Rødding Højskole, Rødding sogn, Frøs herred, Haderslev amt ; blev begravet i Rødding sogn, Frøs herred, Haderslev amt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hjemmeundervist bl.a. af løjtnant H. Rosenstand og cand. teol. Nissen, på Herlufsholm 1848-54, cand. teol. 1860, forstander for Rødding 1862-64, forstander for Askov 1865-1906, Ridder af Dannebrog, Nordstjernen og St. Olav, tit. prof. 1906.
Medlem af Landstinget 1886-90, af det kirkelige udvalg 1904-07, BM Det danske hedeselskab, Kirkeligt samfund af 1898, Dansk skolefor., private nordiske skolemøder, form. Ribe Amts plejehj. for. m.m. Medudgiver Nordisk Maanedsskrift 1883-88, Danskeren 1888-94, medarbejder ved ”Højskolebladet”.
Biografier om P. Larsen-Skræppenborg, Mads Melbye, Ludv. Helveg, Ewald og Baggesen, Oehlenschläger, Grundtvig. ”Menneskeslægtens Levnedsløb”, ”Det danske hedeselskab”, ”Danmarks hjælpekilder og næringsveje”, ”Den nordiske folkehøjskole” m.v.

Fra Herlufsholm fik han engang det vidnesbyrd, at han havde ingen god hukommelse, men et godt judicium. Denne evne til at skønne, ikke mindst om åndelige værdier, kom ham i høj grad til gode i hans manddomsgerning, den gav ham sporsans til at finde frugtbare emner til sine foredrag; ingen har bedre evnet at udmønte Grundtvigs tanker til folkegavn. Den hjalp ham til at se sundt på sine lærlinge, så han kunne kalde de gode spirer frem hos dem, og til at knytte en stab af dygtige lærere og selvstændige personligheder til skolen. Hans jævne, stille, myndige tale var ikke smykket med ydre veltalenhed, men bygget på omhyggelige studier og fordybelse i emnet, så ordet blev dåd for lydhøre modne tilhørere. Han favnede vidt, men forstod at samle alt – arbejdet på at skabe skov på Jyllands hede, den lille mønstergård ”Damhus” samfølelsen med det virksomme borgerliv (”hjælpekilder og næringsveje”) – om sin livsgerning i Askov. Det var et hårdt slag for ham og hans hustru, at de måtte forlade deres gerning Sønderjylland, men de blev så nær grænsen som muligt, så de kunne holde levende forbindelse med vennerne sønden å.

Han var en ”Johannesnatur”, noget af en tordensøn i de yngre dage, af kærlighedens apostel i de ældre år, ikke mindst da han også måtte træde i mors sted for sine børn. Han var en taknemmelig mand og trængte til at møde folks taknemmelighed, ikke så meget for sin egen skyld, som for den sag, han repræsenterede. Han var glad for sine børn og holdt sig ung med dem.
Død i sit hjem i Askov.

Ludvig blev gift med Charlotte Caroline Eliza Johanne Wagner den 24 sep. 1862 i København, Vor Frelsers Kirke. Charlotte (datter af Oberstløjtnant Moritz Carl Friedrich August Wagner og Margrethe Sophie Charlotte Manthey) blev født den 29 sep. 1842 i Rendsburg, Schleswig-Holstein; døde den 11 nov. 1904 i Askov. [Gruppeskema] [Familietavle]