| |
|
 |
|
 1777 - 1841 (64 år)
Generation: 1
Generation: 2
Generation: 3
| 4. | Johannes Johansen Schrøder blev født den 4 feb. 1696 i Helsingør (søn af Johannes Hansen Schrøder og Sophie Carlsdatter Rosenmeyer); døde den 16 maj 1774 i Slaglille Præstegaard. Notater:
Han blev undervist, først privat, siden i Mesterlektien, af sin senere Svoger, Magister Peder Clod, med hvem han sluttede et varmt Venskab, som senere blev fornyet, da de begge var brevet Rektorer i Nordsjælland.
I 1715 blev han Student. Allerede det følgende Aar blev han straks efter Filosofikum tredie Lectie-Hører i Helsingør, hvor han om Dagen arbejdede med at undervise andre i Skolen, og om Aftenen og Natten læste for sig selv, saa han i 1717 kunde tage theologisk Eksamen med Laud.
Hans Videlyst lod ham ikke slaa sig til Ro med de Kundskaber, han havde erhvervet. 1719 rejste han med sine foresattes Tilladelse udenlands. Her gæstede han flere berømte lutherske Universiteter, bl.a. Wittenberg, hvor han dyrkede de østerlandske Sprog og holdt en theologisk Disputats med Tanken paa at blive Præst.
1720 blev han kaldt hjem for at overtage Stillingen som fjerde Lectie-Hører i Helsingør. 1721 blev han Huslærer hos Biskop Deichmann i Christiania, der var gift med hans Moster; her gjorde han sig ikke alene elsket af Biskoppens Børn, men vandt ogsaa dennes Fortrolighed, saa Biskoppen ønskede at benytte ham som Skriver i en hemmelig Brevveksling med Kong Frederik IV.
Dette var imidlertid i høj Grad Johs. Schrøder imod.
Han søgte i Stedet det forfaldne Rektorat i Frederikshald 1722. "Her fandt han Skolen og Byen i en ynkelig Stand; Byen havde Borgerne selv nogle Aar forhen (under Karl Xll's Belejring) opbrændt for at udjage Fjenden.
Skolen var plat øde, Disciplines Tal var ej mere end syv ialt. Men den kom snart paa Fode igen ved hans berømmelige Flid."
Hvor smaat og besværligt det her har været, faar vi et indtryk af ved at høre, at han Gang paa Gang forgæves søger Præstekald, at det i de otte Aar, han er Rektor der, kun lykkes at dimittere én Student, og at han, for at bringe sig i Erindring, maa tage Magistergraden i 1726 og udgive: "Kort historisk Beskrivelse over Friderichshald" paa Riim (Kbhvn. 1727), hvorfor Holberg takker ham i sin Danmarks Riges Historie.
15/5 1730 opnaaede Johs. Schrøder endelig Forflyttelse, idet han da paa Anbefaling af Confessionarius Lintrup og Amtmand Fr. Gram blev kaldet til Rektor i Frederiksborg.
Som sin Tids betydeligste danske Skolemand øvede Johs. Schrøder en overordentlig Indflydelse.
Det blev en Blomstringstid for Frederiksborg lærde Skole som ingensinde tilforn.
"I Lærdom, Philosophie, Theologie og Philologie var han allerede en stor Mand, men i hans Embeds Flid og Nidkierhed, i en klog, almeennyttig og virksom Brug af sine Studeringer var han endnu større."
Som Lærer var han utrættelig; han lod det ikke være nok med den almindelige Undervisning paa Skolen, men læste ogsaa privat med de tungnemme Elever paa sit Studerekammer fra Kl. 5 om Morgenen til Skoletid, og fra dennes Slutning til Kl. 8 om Aftenen, saa længe hans Kræfter kunde slaa til.
"Faa skal kunne udholde hans Arbeyde, og faa kunde giøre dette Embede med de Sinds Gaver, med den Sagtmodighed og den Iver, med den Nedladenhed og Grundighed tillige."
Med sin medfødte Sagtmodighed var han paa Skoletugtens Omraade langt forud for sin Tid; "thi Barskhed, Strænghed, Riiset, som da var det almindelige Skole-Scepter, var ham altid modbydelig."
Johannes Schrøders Skolestyre i Frederiksborg falder i en Tid, hvor der herskede det stærkeste Røre indenfor den danske Kirke, hvor vidt forskellige Retninger og Livsanskuelser, fra stive Statskirkemænd til ukirkelige Separatister, fra dybt alvorlige Pietister til løsslupne Fritænkere, kappedes om Førerskabet.
Det var svært i saadanne Tider med Frisind og Mildhed at skærme den store Skolehjord bod Vranglærerne. Det synes dog, som om det er lykkedes Rektoren at holde den gyldne Middelvej.
I Præsten Nicolaj Brorsons Levned hedder det om de gudelige Forsamlinger, denne paa Søn- og Helligdage afholdt i Præstegaarden, at ogsaa en stor Del af Latinskolens Disciple indfandt sig der, "opmuntrede tildels af denne Skoles berømmelige Rector, Hr. Professor Schrøder, med sine Colleger." *)
*) Kh. S. 3. R. VI 673.
Takket være en Række udmærkede nidkære Slotspræster af udpræget pietistisk Farve bliver Frederiksborg et Brændpunkt for den halleske Pietisme i Nordsjælland, saa det bliver et Kendemærke paa en pietistisk Præst at være dimitteret fra Johs. Schrøders Skole.
Snart følger imidlertid en Flok kirkefjendske Fanatikere i de besindige Pietisters Kølvand for at fiske i rørte Vande; det er disse Folk, man i Datidens Sprog benævner "Pietister", og derfor ser vi det mærkelige, at Johs. Schrøder som oftest fremstilles som en orthodoks Modstander af Pietismen ("han vaagede over, at hans talrige Skoleflok ikke skulde blive et Rov for deres Fanatismum").
Rektor Schrøder maatte ofte prædike ganske uforberedt, naar Præsten var syg.
Som den indsigtsfulde og lærde Mand blev han brugt til Raadgiver baade i pædagogiske Spørgsmaal (af Kronprins Frederik V's Lærere) og i videnskabelige Anliggender.
”22/10 1756, da et andet Embede var ham tilbudt (sc. Domprovstiet til Roskilde, hvortil han endog havde bekostet sig Præsteklæder), hvilket han for visse Aarsager ikke erholdt, blev han uden Ansøgning beskikket til Professor philosophiæ extraord. ved Kjøbenhavns Akademie, endskjønt han forblev fremdeles som Rektor ved Frederiksborg Skole.''
Hans lange Arbejdsdag, haard Sygdom og Alderdomssvaghed nødte ham til fra 1759 at dele Rektorforretningerne med en Conrektor, og til efter 50 Aars Skolegerning som "Jubellærer" at trække sig tilbage i 1766, idet han til sin Død beholdt sin fulde Rektorløn. *)
*) Af særlige Kilder til Rektor Johannes Schrøders Historie mærkes: Jens Worms Lexicon over lærde Mænd (1773) II 354-56, H. P. Dalhoff, Hvirring, Optegnelser fra 1784, trykt i Fredb. I. Skoles Program 1899, S. 37 f., A. Jantzen i biogr. Leks. XV 310, Bjørn Kornerup i Fredb. Amts Aarb. 1916, S, 30-32.
24/10 1724 ~ Gunnild Peders Datter Bendike af Frederikshald (1702 - 1747). Hendes Fader, Peder Pedersen, var Købmand og stammede fra Jylland. Hun blev Moder til 9 Sønner og 5 Døtre, hvoraf dog kun 4 Sønner og 3 Døtre overlevede hende.
Hans Tab var ham for føleligt, til at han kunde indlade sig i noget andet Ægteskab.
Han tilbragte i Rolighed sine seks sidste Leveaar hos sine Børn og døde i Slaglille Præstegaard 16/5 1774.
Paa Epitafiet i Slaglille Kirke over "den velfortiente og elskte fromme Gamle Herr Magister'' staar der: "Han var en ufortröden Lærer, en venlig og from Mand, Fader og Menneske-Ven, En god Christen, altid fornöyet med Guds Veye og tryg under hans Varetægt. Sov her hen i et fast Haab om det Tilkommende: Jeg veed, at min Frelser lever, Job. XIX, 25."
At det ikke har været lyse og milde Kaar, de yngre børn er vokset op under i den travle Enkemands Hus, hvor to unge Døtre maatte staa de fire mindre Brødre i Moders Sted, er let at forstaa.
Den yngste Søn vil dog mene, at alt gik ordentlig til og lykkedes vel.
H. P. Dalhoff derimod skriver, at hans gamle Rektor som Enkemand vel fik "et roligere Liv, men ikke i alle Dele fornøjeligere; thi næsten alle hans Børn udartede; af ingen havde han synderlig Glæde, og af nogle stor Sorg."
Det kunde maaske tænkes, at denne Dom udspringer af et akademisk Snæversyn, som regner det for et Fald, naar saa godt som alle Rektors Børn følger Tidens Feltraab, det Løsen, som den franske Filosof Rousseau gav Ord: "Lad os vende tilbage til Naturen". Udviklingen har i alt Fald vist, at det blev til Lykke og Helse, at denne gamle lærde slægt i de følgende Led fra Studerekamrene søgte ud i Skov og Mark.
Under en Voksbuste, som en af Rektors Elever har modelleret af ham i hans Alderdom, sattes følgende Vers:
Om en Discipel tør sin Lærers Værd bedømme,
Da kan et Hundrede Og Ti i Præstestand
Som og Tre Hundrede, Halvfems og een berømme
Professor Schrøder for en lærd og dydig Mand.
Johannes Hansen Schrøder.
stud. 19. Juli 1673,
kapellan i Helsingør 20.sept. 1684,
sognepræst 7.aug. 1711,
3' lektie-hører i Helsingør 1716,
Rektor i Frederikshald i Norge 1722,
Rektor i Frederiksborg (Hillerød) 1730,
1756 Professor; han nedlagde embedet i 1766.
Er optaget i Giessings Jubel-lærere, udgivet i 1781. Der er heri en meget lang og fyldig beskrivelse af hans store dygtighed og indsigt i videnskabelige forhold.
Sine sidste år levede han hos sønnen Christoffer, der dengang var præst i Slaglille lige øst for Sorø.
Johannes blev gift med Gunnild Pedersdatter Bendike den 24 okt. 1724. Gunnild (datter af Købmand Peder Pedersen og Anna Bendike) blev født i 1702; døde den 29 nov. 1747. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 7. | Anna Henrichjette Kühner blev født i 1705 i Culmbach, Tyskland; døde den 31 mar. 1769 i Hillerød. Notater:
Kom til Danmark med Dronning Sophie Magdalene (Chr.VI)
Børn:
- 3. Sophie Hedvig Spärck blev født den 9 maj 1747 i Hillerød; døde den 11 maj 1812 i Ringsted.
- Ermutte Charlotte Spärck blev døbt den 05 sep. 1744 i Frederiksborg Slotssogn, Hillerød; døde den 02 dec. 1785 i Tibirke Sogn.
|
|
Generation: 4
| 8. |  Johannes Hansen Schrøder blev født den 18 okt. 1650 i Fakse (søn af Hans Andresen Schrøder og Anna Jens-Dotter); døde den 11 aug. 1711 i Helsingør. Notater:
Johannes Hansen Schrøder blev født i Fakse 18/10 1650, elleve Uger efter sin Faders Død. For at oprette sin Mands Minde i Sønnen gav Moderen ham Faderens Navn og bestemte ham næsten af Moders Liv til Herrens Tjeneste.
Efter Tidens Skik ægtede hun Eftermanden i Kaldet, Hans Rostrup, som, da han ikke selv blev Fader, tog sig desto kærligere af sin Stifsøn.
Johannes blev privat undervist i Hjemmet til sit 13. Aar og kom saa i Herlufsholm Skole; paa Grund af Sygdom maatte han i to Aar forlade Skolen, og i de Aar underviste Rostrup ham selv.
Ved Moderens Død 13/4 1669 beredte man sig i Præstegaarden til et større Gravøl; da kom der Natten før Jordefærden Brand i Præstegaarden, som brændte fuldstændig med al deres rige Formue, saa "ikkun en Ørken og Liigkisten med Liiget i blev reddet, hvortil endog Laaget blev brændt."
Aaret efter døde Stiffaderen. Johannes kom nu i Metropolitanskolen, boede hos Rektor Bornemann, og blev her efter tre Aars Læsning Student 1673.
I sine Universitetsaar maatte han slide haardt i det som Huslærer.
23/6 1675 tog han theologisk Embedseksamen.
I 1677 drog han udenlands, til Nederlandene, England og Sachsen (Universiteterne i Leipzig og Wittenberg), hvorfra han først vendte hjem i 1680.
20/9 1684 blev han af Kongen kaldet til nederste Kapellan ved St. Olai danske Kirke i Helsingør, 30/5 1692 Enekapellan sammesteds, og endelig Sognepræst 7/8 1711 ved Formandens Død under Pesten.
Da den danske Hær 1710 var bleven oprevet og slaaet af Stenbock ved Helsingborg, blev Præstegaarden i Helsingør et Herberg for Flygtninge, særlig gejstlige.
Blandt de saarede og udmattede Soldater udbrød der en heftig Forraadnelsesfeber, der i Begyndelsen af Aaret 1711 antog en pestagtig Karakter og alene i Helsingør bortrev ca. 1500 Mennesker. Under Pesten besøgte Schrøder uforsagt og utrættelig de syge og tilbragte halve Dage paa Kirkegaarden med at begrave de døde.
Til sidst blev han selv smittet og maatte, selvtredie i Præstegaarden, (11/8) bukke under for denne frygtelige Sygdom, der allerede to Gange tidligere havde grebet ind i Slægtens Historie. Hans Lig blev sammen med to Børns nedsat imellem Skrifte-Stoelene op til nørre Muur.
Om hans mandige Færd som Præst vidner ogsaa følgende Træk.
I Embeds Medfør havde han maattet mægle imellem et Par Ægtefolk, hvorover Manden bar hemmelig Nag til ham.
En Dag, da Præsten gik i dybe Tanker og ventede paa et Ligtog ude paa de fattiges Kirkegaard, kommer Manden springende ham hovedkulds i møde med en Kniv i Haanden, som han satte mod Præstens Bryst, idet han fraadende raabte:
"Hvad kunde jeg nu gøre ved Jer, Hr. Johannes?"
Men denne svarede nok saa frimodigt: ”Gør, hvad Gud befaler dig."
Da blev Manden saa beskæmmet, at han slap Kniven og løb sin Vej; men han kom siden og bad om Tilgivelse, hvad der sagtmodig blev ham forundt.
23/9 1685 holdt han Bryllup med sin Barndoms trolovede, Sophie Carlsdatter Rosenmeyer, Datter af Carl Rosenmeyer Groshandler og Ejer af Rosenlund og Lystrup, der under Københavns Belejring 1658 havde forstrakt Kongen med 140,000 Rdlr., men aldrig lod sig sin Fordring betale.
Hun hørte til en af de fornemste københavnske Familier paa den Tid; hendes Søster var gift med Biskop Deichmann, en Moster med Præsident Hans Nansen den yngre, i hvis Hus Brylluppet stod.
Hun blev Moder til ti Børn, hvoraf fire døde som smaa af Pest. Selv døde hun 1732.
Johannes blev gift med Sophie Carlsdatter Rosenmeyer den 23 sep. 1685. Sophie (datter af Groshandler Carl Rosenmeyer og Anna Pedersdatter) blev født i 1662 i København; døde den 10 apr. 1732 i Helsingør; blev begravet den 17 apr. 1732. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
|
|
