Birgitte Bæk, E.6.2.1.8



Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Birgitte Bæk, E.6.2.1.8

    Familie/Ægtefælle/Partner: Søren Bundgaard. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Magnus Bæk Bundgaard, E.6.2.1.8.1
    2. Asbjørn Bæk Bundgaard, E.6.2.1.8.2

Generation: 2

  1. 2.  Niels Bæk

    Niels blev gift med Birgitte Schrøder, E.6.2.1 Birgitte (datter af Carl Schrøder, E.6.2 og Lise Briem Ottar) blev født den 28 apr. 1939 i Hellerup Sogn; døde den 10 mar. 2007 i Viborg; blev begravet den 16 mar. 2007 i Mariebjerg kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Birgitte Schrøder, E.6.2.1 blev født den 28 apr. 1939 i Hellerup Sogn (datter af Carl Schrøder, E.6.2 og Lise Briem Ottar); døde den 10 mar. 2007 i Viborg; blev begravet den 16 mar. 2007 i Mariebjerg kirkegård.
    Børn:
    1. Karsten Bæk, E.6.2.1.6
    2. Flemming Bæk, E.6.2.1.7
    3. 1. Birgitte Bæk, E.6.2.1.8


Generation: 3

  1. 6.  Carl Schrøder, E.6.2Carl Schrøder, E.6.2 blev født den 4 feb. 1907 i Bielitz, Østrig (søn af Aage Schrøder, E.6 og Marie Jørgensen); døde den 19 apr. 1964; blev begravet i Mariebjerg kirkegård.

    Notater:

    Student (Ordrup) 1925, civilingeniør 1933, radioingeniør ved søminevæsnet 1933-36, eget firma Radiometer 1935 (Aagaard Nielsen & Schrøder, fabrik for elektroniske måleapparater), tillige dir. for A/S Wejra, maskinfabrik med specialproduktion for forsvaret 1951-57, medlem af akademiet for tekniske videnskaber 1952, indvalgt i Industrirådet 1957.
    BM forskellige arbejdsgiver- og brancheorganisationer. Form. elektroteknikgruppe i Akademi for tekniske videnskaber. Medlem Statens Tekn.videnskabel. forskningsråd 1960.

    Carl var en selvstændig, evnerig natur med enerdi, fantasi og vovemod. Det var et helt nyt felt, han og compagnonen Aagaard Nielsen dyrkede op i Radiometer. Fra en beskeden begyndelse blev det et verdensomspændende specialfirma. I fagfolks og arbejdsgiveres kreds nød han ubetinget tillid. Han kunne virke ret fåmeldt, indesluttet, åndelig blufærdig, men han kunne også udfolde sig som en strålende vært. Det var hans glæde at hjælpe og give. Han slappede af ved sejlsport, og hans bundne hjertevarme forløstes i cellospil. Han var en kærlig og omsorgsfuld familiefader, der til det sidste frydede sig ved at dele sine børns lykke.

    Bronzerelief af Nellemann på Radiometer.

    B. Aagaard Nielsen i Ingeniørens Ugeblad 23/5-1964.

    RADIOMETER

    CARL SCHRØDER

    4. 2. 1907
    ---
    19. 4. 1964

    Den 19/4-1964 døde civilingeniør Carl Schrøder efter nogle ugers sygdom. Schrøder var søn af ingeniør Aage Schrøder og sønnesøn af forstander Ludvig Schrøder, Askov Højskole. Denne oprindelse forklarer mange af Schrøders egenskaber. Han var ikke alene en dygtig tekniker og fremsynet forretningsmand, men var også levende interesseret i kulturelle og samfundsmæssige anliggender.

    Schrøder blev student fra Ordrup Gymnasium i 1925, hvorefter han påbegyndte studiet på Polyteknisk Læreanstalt. Af hensyn til en astmalidelse afbrød han studiet en tid for at sejle som radiotelegrafist. Søluften havde den tilsigtede virkning, så at han kunne vende tilbage til Læreanstalten og tage eksamen som civilingeniør (svagstrøm) i 1933. Den kærlighed til søen, som Schrøder havde erhvervet, mistede han aldrig, og den har sikkert medvirket til, at han søgte og fik sin første ansættelse ved Søminevæsenets Radiosektion.

    Schrøder virkede ved Søminevæsenet indtil 1936, men allerede i 1935 stiftede han ingeniørfirmaet Radiometer sammen med mig, der var hans studiekammerat fra Læreanstalten.

    Det nystiftede firma, der havde til formål at ”fabrikere elektriske måleapparater til industriel og videnskabelig anvendelse”, havde til huse i Schrøders tjenestebolig i Nyboder og havde værksted i et loftsrum. Der var kun én funktionær beskæftiget foruden indehaverne, Schrøder endda kun i sin fritid. Disse små forhold skulle imidlertid ikke vare ved. I sine drømme om fremtiden så Schrøder Radiometer vokse til en stor virksomhed, og det skyldtes i væsentlig grad hans initiativ, fremsynethed og store organisatoriske evner, at denne vækst virkelig fandt sted.

    Schrøder levede med i alt, hvad der foregik på Radiometer, men eksportsalget, byggevirksomheden og den interne organisation havde hans særlige interesse. I 1948 fuldførtes første etape af Radiometers byggeri på Emdrupvej, og Radiomeget kunne for første gang flytte ind i eget hus. Da sidste etape i 1963 var fuldført, i det væsentlige efter Schrøders planer, var loftrummet og den ene funktionær i Nyboderlejligheden erstattet af 10.000m2 etageareal og over 500 ansatte. Også eksportsalget lykkedes for Schrøder, det udgjorde i hans sidste leveår over 85% af Radiometers produktion.

    På Radiomeget var Schrøder ikke alene en inspirerende og dygtig leder, også medarbejdernes vedfærd lå ham stærkt på sinde. Mange arbejdere og funktionærer han gennem årene betroet Schrøder deres vanskeligheder, og han gav sig tid til at forstå deres problemer og gav råd og tilrettelagde hjælp, der virkelig kunne føre ud af vanskelighederne.

    Schrøder stillede store krav til sin medarbejdere, men endnu større krav til sig selv.

    Den sidste uge, han var på Radiometer, følte han sig syg, men gennemførte trods tiltagende træthed den 18. marts et foredrag om Radiometers udvikling og organisation for en kreds af firmaets venner, der var indbudt til at se den nye bygning. Denne dag blev Schrøders sidste på Radiometer.

    Schrøder var også medstifter af A/S Wejra Maskinfabrik i 1947. Han var dette firmas administrerende direktør 1951-57 og blev derefter formand for bestyrelsen.

    En mand med Schrøders arbejdsevne og initiativrigdom er der brug for i mange faglige og videnskabelige organisationer. Han var således medlem af bestyrelsen for Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i København og af forretningsudvalget for Jernindustriens Sammenslutning fra 1955, af dettes arbejdsudvalg fra 1959 og af Industriraadet fra 1957. Fra 1948 til 1956 var han formand for Radio-Industriens Patent-Forening.

    Schrøder var også medlem af Akademiet for de tekniske Videnskaber, fra 1959 formand for dettes gruppe 5, medlem af Akademirådet og 2. vicepræsident til 1962, samt medlem af Danmarks teknisk-videnskabelige Forskningsråd fra 1960.

    Schrøder var aktiv for oprettelse af selvstændige forskningslaboratorier under ATV. Han så heri et middel til at fremme kontakten mellem Læreanstaltens videnskabeligt arbejdende lærerkræfter og industrien. I denne forbindelse må nævnes Radioteknisk Forskningslaboratorium, der vist i særlig grad havde Schrøders kærlighed, og af hvis bestyrelse han var medlem fra starten i 1944.

    Schrøder var meget interesseret i udbygningen af ingeniøruddannelsen i Danmark. Han var en ivrig forkæmper for oprettelsen af Ingeniørakademiet og var medlem af dettes repræsentantskab. Han var også medlem af det udvalg udgået af Læreanstaltens elektrotekniske fagråd og ATV’s gruppe 5, der i den såkaldte blå betænkning af 1957 gik ind for den elektrotekniske afdelings udflytning til Lundtofte.

    I sin efterhånden sparsomme fritid slappede Schrøder af i samvær med familien og vennerne. Han holdt meget af musik, især kammermusik, og spillede selv cello i en kvartet sammensat af gamle venner. Og sejlsporten havde stadig Schrøders store kærlighed, og sine sommerferier tilbragte han som regel i sin båd.

    For mig, der var Schrøders ven i de mange år, kom hans alt for tidlige og uventede død som et hårdt slag, og på Radiometer vil han efterlade et tomrum, som bliver meget vanskeligt at udfylde.

    Uanset savnet her går mine og Radiometers medarbejderes tanker og medfølelse dog især til hjemme på Dalvej til fru Lise Schrøder og til de to døtre og de to sønner, der så tidligt mistede deres far.

    B. Aagaard Nielsen

    Carl blev gift med Lise Briem Ottar den 22 dec. 1937 i Lyngby Kirke. Lise (datter af Ottar Andersen Ottar og Inger Marie Hansen) blev født den 23 jan. 1911 i Frederiksberg sogn; døde den 29 apr. 1967 i Gentofte Hospital (tidl. Amtssygehuset); blev begravet den 5 maj 1967 i Mariebjerg kirkegård. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 7.  Lise Briem OttarLise Briem Ottar blev født den 23 jan. 1911 i Frederiksberg sogn (datter af Ottar Andersen Ottar og Inger Marie Hansen); døde den 29 apr. 1967 i Gentofte Hospital (tidl. Amtssygehuset); blev begravet den 5 maj 1967 i Mariebjerg kirkegård.

    Notater:

    Lise Ottars cellospil, båret af et fint og sjælfuldt musikersind, førte hende i 1927 til Hovmarksvej.
    Hun tog studentereksamen fra Akademisk kursus i 1930 og var begyndt på sine studier (psykologi og historie), da hun og Carl mødtes.
    Det førte til et rigt samliv mellem de to, der på smukkeste måde respekterede og supplerede hinanden, og siden med børn og børnebørn. Lise var et sjældent og yndefuldt menneske.
    Carls død tilføjede hende et sår, hun ikke kunne komme over.
    Hun stolede på det forår, der kommer.
    Død i sit hjem i Gentofte.

    Børn:
    1. 3. Birgitte Schrøder, E.6.2.1 blev født den 28 apr. 1939 i Hellerup Sogn; døde den 10 mar. 2007 i Viborg; blev begravet den 16 mar. 2007 i Mariebjerg kirkegård.
    2. Civilingeniør Johan Schrøder, E.6.2.2 blev født den 05 maj 1940 i Hellerup Sogn; døde den 5 apr. 2019 i Gentofte Hospital (tidl. Amtssygehuset); blev begravet den 17 apr. 2019 i Taarbæk Kirke .
    3. Henrik Schrøder, E.6.2.3 blev født den 05 maj 1940 i Hellerup Sogn; døde den 20 jun. 2024.
    4. Marianne Schrøder, E.6.2.4


Generation: 4

  1. 12.  Aage Schrøder, E.6Aage Schrøder, E.6 blev født den 20 aug. 1874 i Askov (søn af Ludvig Peter Schrøder, E og Charlotte Caroline Eliza Johanne Wagner); døde den 18 okt. 1953.

    Notater:

    Født i Askov. Maskinlærling hos Konstantin Hansen & Schrøder, Kolding, marinesoldat 1894, ingeniør fra Københavns Teknikum, ansat på hærens laboratorium og lærer ved teknisk skoles aftenhold.
    I 1898 ingeniør hos F. L. Smidth i Estland og USA, 1903 leder af filial i Bielitz, Østrig.
    I 1910 flyttede afdelingen til København, forretningsrejser til Mellemeuropa, Palæstina, Australien, Sydamerika. Overalt vandt han venner og opnåede gode resultater for firmaet.
    I 1939 faldt han for aldersgrænsen, men hans store tekniske og merkantile erfaringer og menneskekundskab fandt anvendelse ved udbygning af vestjyske vandkraftanlæg; fra 1940 repræsenterede han et firma i Brünn, der leverede turbiner.
    Aage var nær knyttet til sin mor og bindeled til Wagnerne og Holtensamfundet; hans breve fra forældrene er en vigtig kilde til deres liv. Han var en ydmyg, stilfærdig, indesluttet natur med en sjælden ædel og ridderlig karakter. Som formand for vores slægtssamfund ledede han vore stævner smukt og kunne i korte rids tegne et sandt og nænsomt billede af de afdøde.
    Død på Lukasstiftelsen.
    Mindeord af C. F. R. (underdirektør Røder) i "Ingeniør og bygningsvæsen" 21/53.

    Aage blev gift med Marie Jørgensen den 3 jan. 1905. Marie (datter af Vinhandler Peter Christian Jørgensen og Marie Elisabeth Ingemann) blev født den 23 apr. 1881 i Sct. Johannes Sogn; døde den 6 dec. 1963 i Lyngby sogn. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 13.  Marie Jørgensen blev født den 23 apr. 1881 i Sct. Johannes Sogn (datter af Vinhandler Peter Christian Jørgensen og Marie Elisabeth Ingemann); døde den 6 dec. 1963 i Lyngby sogn.

    Notater:

    Præliminæreks. 1989, eks. i fransk 1902, lærer Askov børneskole 1903-1904.
    Misse var en kundskabsrig og intelligent kvinde med mange vidtspændende interesser. I 1899 kom den unge københavner som en fremmed til Askov, men her blev hun grebet af det liv, der slog hende i møde. Hun blev ven med Julie og sluttede sig siden nær til Jacob og Ingeborg Appel, så hun var kendt med familien inden sit giftermål.
    I Bielitz nød hun sin "Niemandsinsel", men åbnede sit hjem for de unge danske ingeniører. Under Aages forretningsrejser blev hun sønnernes opdrager. Hun forstod at samtale og at lytte ikke mindst til de unge og knyttede derved sønnernes venner til sig.
    I brevskrivningens kunst var hun en mester.
    Det var festligt, når hun samlede slægten i storstuen på Hovmarksvej til koncert af familieorkestret.
    Prøvet i sygdom bar Misse sine svagheder med forbilledlig tålmodighed, og hendes sind lutredes derunder.
    Død på hvilehjem Nybrogård, Lyngby sogn, efter flerårigt sygeleje.

    Børn:
    1. Christian Schrøder, E.6.1 blev født den 5 dec. 1905 i Bielitz, Østrig; døde den 25 maj 2000 i Gentofte; blev begravet den 30 maj 2000 i Jægersborg Kirke.
    2. 6. Carl Schrøder, E.6.2 blev født den 4 feb. 1907 i Bielitz, Østrig; døde den 19 apr. 1964; blev begravet i Mariebjerg kirkegård.
    3. Jens Schrøder, E.6.3 blev født den 6 nov. 1909 i Bielitz, Østrig; døde den 10 aug. 1991; blev begravet i Aalborg, Almen Kirkegård.
    4. Svend Ludvig Schrøder, E.6.4 blev født den 26 nov. 1912 i Gentofte Sogn, Københavns Amt; døde den 06 jan. 1989.

  3. 14.  Ottar Andersen Ottar blev født den 27 maj 1877 i Stege (søn af Johan Henrik Andersen og Sofie Frederikke Rasmussen); døde den 17 nov. 1965.

    Ottar blev gift med Inger Marie Hansen den 3 jun. 1908. Inger (datter af Hans Carl Wilhelm Hansen og Johanne Susanne Ebbesen) blev født den 3 sep. 1887; døde den 11 jan. 1977. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 15.  Inger Marie Hansen blev født den 3 sep. 1887 (datter af Hans Carl Wilhelm Hansen og Johanne Susanne Ebbesen); døde den 11 jan. 1977.
    Børn:
    1. 7. Lise Briem Ottar blev født den 23 jan. 1911 i Frederiksberg sogn; døde den 29 apr. 1967 i Gentofte Hospital (tidl. Amtssygehuset); blev begravet den 5 maj 1967 i Mariebjerg kirkegård.